Status: Fire tanker om årets Spot Festival – på godt og ondt

Tre dage og et utal af koncerter senere: Vi gør status over Spot Festival anno 2017 med fire overordnede tanker.
Status: Fire tanker om årets Spot Festival – på godt og ondt
First Hate til Soundvenue og s!b!p!'s torsdagsfest på Radar. (Foto: Toke Hage/Soundvenue)

1. Spot-festen startede for fuld skrue allerede torsdag

Spot Festival har i princippet været en fire dage lang festival i årevis, men vi har også været vant til, at det primært har været fredag og lørdag, hvor det virkelig sneede, med torsdag som den blide opvarmning og et søndagsprogram, der primært blot er tømmermændspleje med film og enkelte, sporadiske musikalske indslag.

Den fordeling var der lavet grundigt om på i år, så allerede om torsdagen flød bægeret nærmest over med fuldt spækkede aftenprogrammer på hele ni forskellige venues rundt om i Aarhus, foruden løse begivenheder i løbet af dagen som eksempelvis den desværre ikke helt vellykkede åbningskoncert med Lowly om eftermiddagen.

Især de mindre, eksterne aktører i byen så her sit snit til at spille med musklerne og den gratis, udendørs scene på Godsbane-arealet ved Aarhus Volume, Tape, Headquarters, Det Turkise Telts ‘Roots&Hybrid’-festival i Ridehuset, ARoS’ heftige Norgesflirt og, hvis vi må være så ananas-i-egen-juice-agtige – Soundvenue-pre-partyet på Radar i samarbejde med s!b!p! – var alle med til at lukke festivalen op for de nysgerrige.

Og så kan det aldrig være en skidt ting, at man som menig festivalgænger også objektivt får mere bang for the buck på partoutbilletten.


Modest på Limbo-scenen.
Modest på Limbo-scenen. (Foto: Toke Hage/Soundvenue)

2. Forførende virvar af dayparties

Hvad der så småt spirede frem igen sidste år, sprang ud i fuldt flor i år, hvor dayparties og åbne venues, der ikke krævede Spot-armbånd, fyldte en stor del i programmet – specielt lørdag var tætpakket med muligheder, inden det officielle program for alvor blev sparket i gang. Det gav både mulighed for at fange stærke bookings på Tape og Limbo-scenen på Double Rainbow (som Hong Kong, Soon og Luster, der ikke spillede andre steder) samt bare at se flere bands (som Irah, Silvester, Farveblind og Modest) på forskellige tidspunkter i løbet af festivalen.

Det gjorde det naturligvis nemmere at lægge en fornuftig rute igennem de talrige koncerter uden at misse for mange af de navne, man gerne ville se, ligesom der var en SXSW-vibe – både sjovt og lettere bizart – over at se Farveblind på en irsk pub nede i byen.

Det var især kærkomment, når Spot i år havde en tendens til at klumpe de semietablerede navne sammen sent i dagsprogrammerne, som da Irah, Communions, Tårn, Ellis May og finske Alma klumpede sammen om fredagen. Både Irah og Ellis May spillede så heldigvis dayparties om lørdagen.

Det gør Spot til et spændende virvar og nutidsbillede på især dansk musik, mere end en nøje kurateret festival – det klæder den godt.


Benal i Musikhusets Store Sal.
Benal i Musikhusets Store Sal. (Foto: Toke Hage/Soundvenue)

3. De større navne var underrepræsenteret – det er godt

De bedste festivaler er dem med en klart defineret identitet: Et narrativ, som syrer igennem hele programmet, selv om musikken helt konkret kan skyde i et utal af retninger.

Bevares, Spot Festival har altid været et overflødighedshorn af friske danske navne (der er trods alt over 150 navne på plakaten), men i de senere år har det også været en tendens til at hive lidt for mange af de mere etablerede navne ind i programmet. Det sælger sikkert nogle billetter (og skaber selvfølgelig gode oplevelser), men det skurrer lidt i forhold til festivalens identitet.

Det hele kan naturligvis ikke være helt på spirestadie, og årets lineup havde da også navne som The Savage Rose, Scarlet Pleasure, Benal, Lord Siva og The Rumour Said Fire – men i et overordnet perspektiv føltes det som om, at vækstlaget var kommet tilbage i fokus. Kunstnerne i det store mellemstadie var underrepræsenteret i forhold til normen de seneste år.

Spot Festival står skarpest, når den er for de nysgerrige – dem der vil trave rundt og opleve 10-15 bands på en dag i jagten på et nyt og ukendt fix. På den front var 2017-udgaven vellykket, og et eller andet sted ville det ikke skade at skære endnu mere ind til benet.


 Communions på Voxhall.
Communions på Voxhall. (Foto: Toke Hage/Soundvenue)

4. Rocken lever i Aarhus

I en tid, hvor de københavnske festivaler – med kikkerten rettet enten fuldt eller delvist mod vækstlaget – i en vis grad vender rockmusikken ryggen til fordel for urbane eller elektroniske genrer, var det nærmest befriende at kunne konstatere, at rocken stadig står bragende stærkt og vitalt på Spot Festival.

Fra semi-etablerede navne som Kellermensch, Get Your Gun, Communions og Yung, der alle fik lov til at gungre igennem på festivalens allerstørste scener, over et mangefarvet akvarium af mindre fisk som støjrockerne i Darling Don’t Dance, Guldimund og melodistærke postpunkere som The Love Coffin og The Enormous Sea, til den spirende, lokale scene, hvor navne som blandt andet Velvet Volume, Modest og Tots stod for den solide dosis af seksstrenget krymmel på programmet. Rocken var skønt repræsenteret og ikke mindst dejligt varieret i sin tilstedeværelse på Spot Festival.

Om ikke vi står overfor en decideret hjemlig genre-renæssance, så var Spots pulstagning på rocken anno 2017 en opruskende påmindelse om, at rocken ingenlunde er på vej på museum, men snarere lever et sundt og skævt liv, selv om rampelyset især har peget i andre retninger i en årrække.

Læs også: Spot-favoritter: De 11 bedste koncerter vi så på festivalen lørdag

Læs også: Spot Festival: De 10 bedste koncerter vi så fredag

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af