Haven Festival: Det var umuligt at tage øjnene fra Perfume Genius

Før Perfume Genius-koncerten kunne man stille flere spørgsmål. Mest åbenlyst var det at spørge, hvordan en selvudleverende og kunstnerisk ambitiøs musiker som Mike Hadreas ville befinde sig på en åben festivalscene. I mine øjne kan netop en udendørs festivalscene have samme effekt på intim og følsom musik, som slagteribelysning har på lækker mad – det får det til at blegne. Kunne Hadreas’ åbenhjertige sange om oplevelser med hatecrimes, kronisk sygdom og fremmedgørelse fungere på Refshaleøen?

Svaret kom han selv med. For Hadreas er måske nok en lille og spinkel mand, men i tilstedeværelse og glød var han kraftigt sitrende hele koncerten igennem. Let krukket i sin helt egen dragende behagelighed trissede han rundt og shakede booty til os – det skal ske »i minimum 30 sekunder til hver koncert«, som han sagde, »det er vigtigt, vi lever i 2017«.

Røv eller ej, så var det svært at tage øjnene fra, hvordan Hadreas hele tiden satte sin krop på spil, udstillede den i forskellige positurer og brugte den til at fange os i både seksuelle og aseksuelle tilstedeværelser.

Og det virkede, ikke mindst fordi kroppen var spejlet i musikken. De intime, følsomme passager og sange, som hans diskografi er rig på, blev spejlet af buldrende og støjende bas- og synthesizerskælv, ligesom det også er tilfældet på hans seneste album, ‘No Shape’. Men live, mens man stod der og mærkede bølgerne og så manden udleve musikkens skiftevis introverte og ekstroverte følelser – i deres yderste potenser – var man ikke i tvivl om, at sangene var ham, og han var sangene.

Som flod og ebbe flytter vandet, flød Hadreas ind og ud af sindsstemninger, og uanset, hvor han ville hen, flød vi med. Om det var kitschede og barokke 80’er-vibes, kompleks artrock over skæve, knoklede beats eller sukkersød pop. Fra hans mund virkede det hele ærligt, fra inderst til yderst.

Læs anmeldelse: Haven Festival: Bon Iver leverede en fuldendt kunstnerisk vision