KOMMENTAR På torsdag spiller Migos koncert i København, og i den forbindelse gav min redaktør mig en usædvanlig svær opgave: Han ville have en artikel, der handlede om, hvad der kendetegner hiphoptrioens tre medlemmer enkeltvis. Med andre ord: Hvordan adskiller Quavo, Offset og Takeoff sig fra hinanden?
Det er et mere vanskeligt spørgsmål, end man skulle tro, for Migos er nok den rapgruppe nogensinde, hvor medlemmerne lyder, ser ud og klæder sig mest som hinanden. Andre kollektiver som DipSet, G-Unit og Wu-Tang Clan har ganske vist været i lignende situationer, hvor mange i crewet dyrkede en stil eller æstetik, der var fælles for dem alle. Men Migos må være den første gruppe, hvor det selv efter utallige hits, mixtapes og album kan være svært at adskille de tre rapperes evner.
Det starter allerede ved Atlanta-trioens claim to fame: Det såkaldte triplet-flow. Gruppens tidlige hits som ’Hannah Montana’, ’Chinatown’ og især det Drake-gæstede ’Versace (Remix)’ populariserede et fonetisk finurligt flow, der tog hiphopverdenen med storm. Den stavelsestætte og rytmiske måde at rappe på var helt unik, og snart gjorde alle fra Future og Young Thug til ASAP Rocky og den evigt trend-stjælende Drake brug af stilen.
Migos-flowet har været én stor succeshistorie, men det har også fra start af gjort det vanskeligt at høre forskel på de tre rappere, når deres kendetegn vitterligt har været, at de rapper på samme måde. Nemmere er det ikke blevet af, at rapperne fysisk har nogle af de samme træk. Det er der en god og genetisk forklaring på: Quavo og Offset er fætre, og så er Quavo Takeoffs onkel. Jep, den er god nok: Takeoff har rent faktisk en rapgruppe med sin egen onkel!
I forlængelse er der tøjet: Stilmæssigt har Migos en forkærlighed for sort tøj og guldsmykker. Mange guldsmykker. Selv når de ikke går i Versaces karakteristiske sort-gyldne kreationer, har de så mange guldkæder på, at de nærmest ligner en menneskelig Versace-installation. Solbriller og dreadlocks færdiggør looket.
De perfekte internet-rapstjerner
Det seneste års tid er Migos gået fra at være mixtape-stjerner til at blive stjerner på et helt nyt niveau.
Først blev de meme-ificeret af internettet, da en bølge af Migos-fans på Twitter erklærede, at trioen var ’bedre end Beatles’. Derefter blev en dans, de populariserede – den såkaldte ’dab’ – en verdensomspændende gimmick.
Det er som om, der er noget ved Migos’ dynamik, der gør dem til perfekt meme-foder; de er de perfekte internet-rapstjerner. Når de laver konceptuelle sange som Versace (hvor ordet Versace gentages 18 gange i omkvædet) eller får skabt en helt ny dans, er det som om, de bare snubler over formuleringer eller bevægelser, der vækker genklang.
Men det helt store spring kom selvfølgelig med ’Bad and Boujee’ – sangen der i starten af året ramte nummer et i USA med hjælp fra både Donald Glovers takketale under Golden Globes samt en række virale videoer, der viste Migos-koncerter fra Nigeria, hvor sangen tydeligvis var blevet et fænomen et godt stykke tid, før den blev det globalt.
Sangen fulgtes op af det fantastiske ’Culture’-album, der forvandlede hele gruppens virale medvind til konkret stjernestatus. Albummet er et koncentrat af alt det, der gør Migos så spændende – hypnotiske flows, catchy adlibs, nuancerede beats og strålende kemi mellem medlemmerne. Men samtidig har albummet (og de mange, mange gæsteoptrædener, der er fulgt med succesen) også vist medlemmernes forskelle. Man er begyndt at se tre individuelle kunstnere i stedet for en sammenhængende trio.
De Tre Migos
Først og fremmest er det for alvor blevet tydeligt, at Quavo er gruppens stjerne. Hans vokal har altid været en smule mere lys og melodisk, og hans rapstil har tit virket mindre bundet op på teknik end Offset og Takeoffs. Men på det seneste har han fundet et helt originalt udtryk.
Det er måske mest tydeligt på pre-’Bad and Boujee’-singlen ’Cocoon’; en narkotisk, balladeagtig sang, hvor Quavos syrede, autotunede sangstil skaber et af de skæveste og smukkeste Migos-numre. Den er samtidig næsten så langt væk fra de stavelses- og gentagelses-tætte singler fra karrierens begyndelse, som man kan komme.
Ud over at være trioens melodiske mester er Quavo også et slags naturligt midtpunkt – det virker som om, han er det kreative og karismatiske punkt, som Migos-universet drejer rundt om. Naturligt nok har det også været Quavo, der har fået de store gæsteoptrædener – han har gæstet DJ Khaleds megasingle ’I’m the One’, Drakes ’Portland’, Post Malones ’Congratulations’ og ’Go Off’ med Lil Uzi Vert og Travis Scott på soundtracket til den seneste ’Fast and the Furious’-film.
Da alle tre Migos skulle gæste Katy Perrys ’Bon Appetit’, var Quavo også den eneste, der rappede to gange. GQ rangerede allerede i starten af juni Quavos 27 bedste gæstevers i år – og der var der altså kun gået lidt over fem måneder af året. Det siger måske det hele.
Men i skyggen af Quavos popstjerne-ambitioner har Offset etableret sig som en slags mester af det klassiske Migos-flow. For mens Quavo bevæger sig i nye, tit autotunede retninger, har Offset sat alt ind på det avancerede flow fra ’Versace’-tiden, som han konstant prøver at dreje i nye retninger.
Den slags back to basics-tænkning har resulteret i Migos’ største hit, ’Bad and Boujee’, der jo netop ikke piller så meget ved gruppens velkendte form og i høj grad er Offsets sang. Derudover er en af de store sange i Atlantas undergrund lige nu Gucci Mane og Offsets ’Met Gala’, der er en helt nedbarberet, hypnotisk trap-sang, hvor Migos-rapperen dominerer tracket totalt.
Og hvad med Takeoff? Historien om Takeoff er måske mere end nogen anden præget af ’Bad and Boujee’. Han er nemlig ikke med på hittet. Måske er det en af grundene til, at han tit bliver overset, for hans bidrag til hits som ’Fight Night’ og ’Bad and Boujee’-efterfølgeren ’T-Shirt’ er ikke til at overse. Alligevel kan han føles en smule som den glemte Migo.
Det kan til gengæld ændre sig. For Migos føles stadig som en gruppe i konstant udvikling – og de føles også stadig som en gruppe, der lever i et fælles univers. De tre Migos er stadig stærkest sammen. Deres flows og stilarter ligner hinanden, men det er også det, der gør, at de komplementerer hinanden.
Det er selvfølgelig naturligt – og spændende! – at se hver rapper finde sin egen rolle som soloartist, men når Atlanta-trioen på torsdag spiller i Tap1, glæder jeg mig frem for alt til at opleve deres samspil: Høre hvordan da ad-libber hinanden, se hvordan de behersker scenen sammen og føle deres indbyrdes energi. Så gør det ikke så meget, hvis man stedvis mister overblikket og ikke umiddelbart kan se og høre, om det lige er Quavo, Offset eller Takeoff, der har mikrofonen.
Migos giver koncert i Tap1 den 17. august.
Læs også: BET Awards: Migos havner i tumult efter akavet interview