20. Marvelous Mosell ‘Antikommerciel masseappeal’
I en tid, hvor hiphoppen i Danmark i stigende grad bliver aggressiv og alvorlig, har Marvelous Mosell været et frisk pust. Hans farverige tøjstil, uforudsigelige rim og skæve persona har bragt legesygen tilbage til dansk rap.
’Antikommerciel Masseappel’ er det perfekte eksempel: Mosell kalder sig en »Freddy Fræk look-a-like«, aspirerende »centerfold i Femina« og 1.000 andre ting. Den bedste sammenligning er måske, når han kalder sig en »snurrende tyfon« – for efter denne rimstorm er man godt og grundigt rundt på gulvet.
19. Mø ‘Runaway’
Mø lagde EDM-stilen lidt på hylden på surprise-ep’en ‘When I Was Young’, og på slutningsnummeret ‘Runaway’ får man et glimt af en mere nedtonet Mø. Hendes hæse vokal får lov til at udfolde sig smukt over den skrabede tremolo-guitar, og sangen lyder næsten som noget, der kunne spille over rulleteksterne til en western-film. Et virkelig fint nummer om at længes væk mod grønnere græsgange og samtidig et stærkt bevis på, at Mø stadig er dybt fokuseret på at udvikle sig selv og sin lyd.
18. Necklace ‘Try This’
De fleste kommentarer på Necklaces herligt sommerlige video til ’Try This’ handler om, at sangeren burde være en stjerne, men at han er svær at finde på sociale medier.
For Necklace holder sig tilbage, og det er faktisk også kendetegnende for hans musik: Den presser sig ikke på, men nøjes med at drille og lokke dig ind i et poppet univers med hiphopundertoner. Den Carl Barsk-producerede ’Try This’ lyder næsten som et melodisk Young Thug-nummer, hvis Young Thug lagde jointen fra sig og tog på skovtur en sommerdag.
17. Barselona ‘Pige og dreng’
Barselona har haft et godt år. Optræden på Roskilde Festival, Smukfest, udgivelse af debut-ep, you name it.
‘Pige og dreng’ var en af duoens første singler og viser, hvordan makkerparret trods deres korte eksistens besidder en ekstremt stor snilde både tekstmæssigt og kompositorisk: Det stramme beat, de lyse synthmelodier og den måde, Rud Aslak leverer de poetiske tekster på.
Barselona skriver sig ind i en tradition af dansksproget popmusik, men regelbogen er brændt på bålet.
Hør sangen på Spotify HER.
16. Nelson Can ‘Break Down Your Walls’
På ‘EP3’ præsenterede Nelson Can en mere poppet lyd, end man normalt var vant til fra den rockfikserede og dogmatiske trio.
‘Break Down Your Walls’ var kronen på værket og samtidig billetten ud til en bredere fanskare: Højt til loftet, rungende gulvtam’er og fyldige vokalharmonier i samspil med Selina Gins ekspressive vokal, der i den grad bærer sangen med stærke, melodiske fraser.
15. Noah Carter ‘Come Alive’
Noah Carter viste mange sider af sig selv på ’Couch Dreams’, men hans stærkeste side er stadig skrøbelig natte-r’n’b som ’Come Alive’.
Sangen er en efterfølger til debutsinglen ’Do You’ fra 2016 og viser B.O.C.-rapperen som melankolsk, afdæmpet natteravn, der leder efter kærligheden. Der er både en snert af Ukendt Kunstners eftertænksomhed (sangen er også produceret af Jens Ole McCoy) og Drake anno ’Marvins Room’, men frem for alt er det her Noah Carters personlighed og sangskrivning, der skinner igennem.
14. August Rosenbaum feat. Coco O ‘Credo Pt. II’
Et samarbejde af himmelske dimensioner. Coco O.’s bløde vokal og August Rosenbaums delikate klaverkomposition går op i en højere enhed, og ‘Credo Pt. II’ – en udbygning af ‘Credo’ fra Rosenbaums album ‘Vista’ – er et sælsomt, stemningsfyldt nummer med næsten kirkelige undertoner.
Det lyder ikke som noget andet dansk musik, vi har hørt i år, og så er sangens tekst en flot, følsom reflektion over at blive voksen – skrevet af Coco O., da hun var 21 år gammel. Kan vi ikke please høre noget mere til hende i 2018?
13. Molo ‘Bølgen’
Det her var ikke bare et af årets største hiphopnumre, men en magtdemonstration.
Det er sangen, hvor Molo-medlemmerne Gilli, Benny Jamz og MellemFingaMuzik iscenesætter sig selv som absolutte frontfigurer for dansk gadehiphop og udfordrer alle andre til at sætte sig imod deres styre: »Molo vi bølgen / du ka’ følge den ellers drukner du«, buldrer Gilli i omkvædet.
Den her sang vandt ikke radioen; den vandt gaden. For ingen havde lyst til at drukne under ’Bølgen’.
12. Modest ‘Dugout’
I et dansk musiklandskab, hvor de unge musikere snarere kaster sig over hiphoppen og elektronikken end guitaren, virker Modests weltschmerz-tunge blanding af postpunk og støjrock forfriskende. Fra sekundet de første, støjende guitarstrofer ringer ind på det unge, aarhusianske bands single ’Dugout’, får man øjeblikkeligt lyst til at kaste armene i vejret og lave luftguitar til et årets skarpeste og mest smittende guitariff.
Hør sangen på Spotify HER.
11. Kesi ‘Mamacita’
Kesi havde et ekstremt stærkt 2017 med en stribe singler i forskellige retninger. Men rapperen er stærkest, når han giver sine popinstinkter frie tøjler.
’Mamacita’ er en slags caribisk natklubsfantasi, propfyldt med catchphrases (»åh det, åh det, åh det Kesi!«), gennemtænkte gentagelser og melodiske finurligheder. Når rapperen runder sangen af med et c-stykke, der flytter fokus fra ham selv til sangtitlens pige, binder han sløjfe på noget nær den perfekte poprap-sang.
Læs også: Årets bedste udenlandske sange: Top 10-1
Læs også: Årets bedste danske album: Top 20-11
Læs også: Årets bedste danske album: Top 10-1