James Blake spiller tre spændende nye numre og et Radiohead-cover live – se video

James Blake spiller tre spændende nye numre og et Radiohead-cover live – se video
James Blake på NorthSide Festival 2017. (Foto: Kasper Månsson/Soundvenue)

James Blake er netop ved at runde en turné af på den anden side af Atlanten. Ved hans seneste shows i San Francisco og Los Angeles spillede han hele tre nye tracks.

De nye numre, ‘I Can’t Believe That We Float’, ‘Asking for a Friend’ og ‘Black Lung’, er et par spændende tracks. De to førstnævnte med dels enkle, klassiske korunderstøttelser, dels corny Serge Gainsbourgs ‘Je T’aime’-klingende keys kanaliserer en charmerende uprætentiøs form for old school kærlighedsmættet ærlighed til Blakes dybtfølte croon. Sidstnævnte inddrager først og hengiver sig senere smukt til Radioheads ‘In Rainbows’-track ‘Videotape’.

James Blake udgav sidste år den stærke ‘The Colour in Anything’, mens han i foråret afslørede, at han sidder på endnu mere ny musik: »På et tidspunkt ville jeg gerne udgive en plade, men i øjeblikket føler jeg intet behov for at skynde på mig selv«, lød det.

Den kommende tid tager Blake på turné med Kendrick Lamar, hvilket bringer dem til et udsolgt Royal Arena den 1. marts.

Hør de tre nye numre herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af