SERIE. I 2010 kiggede Waka Flocka Flame på samtidens trap og gangsta-rap og tænkte: Det her er slet ikke voldsomt nok.
Det indtryk får man i hvert fald, når man lytter til ’Flockaveli’, hans nyklassiker fra 2010, hvor han sammen med produceren Lex Luger satte sig for at give hiphopscenen et ordentlig skud adrenalin. ‘Flockaveli’ er et album, der rusker dig rundt, skubber til dig og får dig til at gøre noget helt fucked, som du ved, du ikke burde.
Den her hedonistiske, aggressive og hyperenergiske slåskampsmusik forvandlede trap-musikkens lyd. T.I. havde introduceret genren, Jeezy havde gjort den mere dyster, og Wakas bedste ven og mentor Gucci Mane havde gjort trap legesyg.
Men ingen havde fuldstændig befriet musikken fra sine lænker og ladet den aggressive energi fra gaden, klubberne og trap-kulturen gå helt grassat. Det gjorde Waka. Resutatet var ’Flockaveli’, et album, der fik alle de andre trap-kunstnere til at se gamle og sløve ud, og som ændrede genren (og dermed hiphoppens) lyd og retning.
Ikke dårligt for en mand, der egentlig aldrig havde nogen intention om at blive musiker.
Hvordan blev det til?
Waka Flocka Flame gad egentlig ikke være rapper. Han var en ung ballademager fra Atlanta, der brugte sin tid på at komme i problemer, starte slåskampe og have det sjovt. Tilfældigvis var hans bedste ven til gengæld en vis Gucci Mane, så rapkarrieren skete lidt af sig selv.
Dén uskolede tilgang til musikken gør, at Waka er helt sig selv på sine sange. Han prøver ikke at lave dobbeltrim eller fortælle komplekse historier. Et af hans mixtape hedder endda ’I Can’t Rap’. I stedet lader han sine energiske instinkter og slåskampsimpulser styre slagets gang.
For det er Atlantas gader og deres kaos, der skinner igennem på ’Flockaveli’. Det er lyden af gadehjørneslagsmål, pumpende klubber og fester, der konstant er ved at boble over. ‘Flockaveli’ kortlægger en exceptionelt vild ungdom i trapmusikkens hovedstad.
Og det var virkelig det liv, Waka levede i 2010. Hans mor var Gucci Manes manager, og Gucci og Waka var bedste venner. Men de levede ikke et stjerneliv i villakvarteret: Hele deres liv kredsede om Gucci Manes studie, trap-miljøet i Atlanta og alle de fester og konflikter, der fulgte med.
Men hvor Gucci Mane var en slags ghetto-CEO for foretagendet, var Waka tættere på fodsoldat-niveau. Han var kendt for at afslutte de slagsmål, som Gucci startede. Mange af Guccis sange nævner, at ingen skal fucke med ham, for så sender han Waka efter dem. Han var nemlig den ustyrlige, rowdy gadedreng, der ikke var bange for at starte noget – og det kan man høre i musikken.
For Gucci lyder altid arrogant og overlegen, som om han er en tand hævet over begivenhederne. Waka Flocka Flames musik kommer til gengæld fra slåskampens absolutte epicenter. Der hvor flaskerne flyver gennem luften, og slagene hagler ned. ‘Flockaveli’ er en samling sange, der er lavet til at soundtracke øjeblikket lige før, Wakas knytnæve rammer dig i krydderen.
Hvordan lyder det?
Det lyder voldsomt. Det lyder majestætisk. Det lyder voldeligt. Det lyder euforiserende, aggressivt og bombastisk.
Kan du huske scenen i ’Løvernes konge’, hvor alle gnuerne kommer stormende ned af den store bakke? ’Flockaveli’ ville være et perfekt soundtrack til den maniske, tøjlesløse stormflod af energi, der vælter afsted.
Opskriften er egentlig så indlysende, at man knap forstår, at ingen havde gjort det før. Produceren Lex Luger tog de tungeste dele af Three 6 Mafias crunk-produktion og kombinerede dem med de mest storladne, gotiske orkester-samples, han kunne finde. Det her er Wagner-hiphop: Trap tilsat tordenvejr.
Derudover, bare for at gøre det hele endnu mere dynamisk, har Luger tilføjet en masse passager, hvor beatet dropper helt ud af lydbilledet, bare så det bliver endnu mere dramatisk, når det dropper ind igen.
Waka Flocka er genial til at fylde de tomrum. Hans råbende slagsangs-agtige rapstil er helt enkelt brutal – ingen har nogensinde angrebet et beat med lignende intensitet.
Nogle gange spilder energien så meget over, at det nærmest bliver post-lyrisk, som den her passage fra ’Hard in Da Paint’: »Flocka! Waka, Waka, Waka, Waka Flock! Waka, Waka, Waka Flocka! Flocka, Flocka, Flocka, Waka! Waka, Waka, Waka Flocka! Waka Flocka Flame, Brick Squad! Brick Squad! Brick Squad!«
Netop de her udråb er kernen i hans ad-libs, der er med til hele tiden at accelerere albummets tempo. Som når han råber »Bow! Bow! Bow!« gang på gang på ’Bustin At Em’, så det lyder som slag, der rammer. Eller når han bare råber »Brick Squad« – tit forkortet ned til »Squad!«, et ad-lib, der endte med at blive så populært, at hele verden brugte det.
Andre steder er der nogle anderledes følsomme øjeblikke. Som på ’Hard In Da Paint’, hvor Waka pludselig rapper: »Nigga with an attitude like Eaze and Cube / when my little brother died, I said ’fuck school’«.
Der er glimt af mennesket bag slagsangene, men frem for alt er ’Flockaveli’ en helt exceptionelt slagkraftig kondensering af de mest medrivende, euforiske og aggressive elementer i trap og crunk.
Tracks som ’Hard In Da Paint’, ’TTG’ og ’Bustin’ At ‘Em’ er eksplosioner. ’O Let’s Do It’ er mere snigende aggressiv. Selv når Waka laver en festsang, som på klassikeren ’Grove St. Party’, lyder det som øjeblikket hvor festen kammer over i slåskamp.
Følelsen af energi og kaos understreges af de mange venner, der får lov til at gæste. De færreste var kendt dengang (Ice Burgundy? Kebo Gotti? Bo Deal?), og endnu færre er kendte nu. Men på ’Flockaveli’ understreger gæsterne følelsen af, at man lytter til en kæmpe flok rowdy Atlanta-kids, der er klar på hvad som helst.
Hvad har det betydet?
’Flockaveli’ ændrede selve grundtonen af trap. Herfra blev musikken meget mere bombastisk. Hør bare ting som Rick Ross’ hits ’B.M.F.’ og ’MC Hammer’, der er direkte efterkommere af ’Flockaveli’. Selv Kanye og Jay-Z prøvede at efterligne stilen på ‘HAM’ fra ‘Watch the Throne’.
Senere tog Chief Keef og drill-bevægelsen Lex Luger og Wakas orkester-agtige trapæstetik og gjorde den endnu mere dyster og gotisk på mixtapes som Keefs ’Back From the Dead’. Selv Odd Future fik en dosis energi herfra. Tyler, The Creator startede for eksempel sideprojektet Young Nigga, der mere eller mindre er en Waka-homage.
Selve æstetikken startede altså en drejning mod maksimalisme inden for trap, men de seneste år er det faktisk især Waka Flocka Flames råbende rapstil, man igen kan høre i hiphoppen. Soundcloud-rappernes punkede, råbende stil har helt sikkert en god portion ‘Flockaveli’ i sig.
Det kan man også følge helt konkret i sangene. For Denzel Currys ’Threatz’ fra 2013 er kendt for at være sangen, der startede Florida-scenens punkæstetik, der senere blev til Soundcloud-rap. Og på netop den sang bliver Waka Flocka Flame namedroppet – ikke én, men hele to gange.
Selv mindre detaljer som Waka Flockas ad-libs er gået ind i hiphoppens dna: Både tendensen til at lade ad-libs fylde mere end selve teksterne, men også konkrete udbrud som hans berømte »squad!«-ad-lib. Det videreudviklede Chief Keef senere (inden han skiftede det ud med det nu allestedsnærværende »gang gang«), men derudover rejste ad-libbet videre til Twitter og populærkultur. Når folk taler om deres squad eller #squadgoals (som Taylor Swift eksempelvis har gjort) er det faktisk Waka Flocka-slang, der bruges.
Atlanta-rapperens indflydelse er altså nået ekstremt langt, og Waka selv blev også en stjerne takket være ’Flockaveli’. Men albummet markerede også hans karrieres højdepunkt. Han kom aldrig i nærheden af at producere et lignende storværk. Efterfølgeren ’Triple F Life’ floppede, og siden havde han en kort fase som EDM-rapper, som vi ikke behøver tale om.
Holdet bag den her rowdy trap-klassiker er også faldet fra hinanden. Waka og Gucci har været uvenner i mange år, og Slim Dunkin, Waka Flockas bedste ven, der også gæster ’Flockaveli’ flere steder, er blevet myrdet. Så på den måde er ’Flockaveli’ også et nostalgisk billede af en vild ungdom i Atlanta, der på en eller anden måde endte med at præge hele hiphopverdenen.
Læs også: Oversete hiphopklassikere #1: Three 6 Mafias crunk-eksplosion på ‘When the Smoke Clears’ (2000)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #2: Cormega satte punktum for New Yorks guldalder på ‘The Realness’ (2001)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #3: Cam’ron introducerer verden for DipSet på ‘Diplomats Volume 1’ (2002)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #4: T.I. grundlægger og navngiver trap-genren (2003)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #7: ‘Bad Azz’ gør Lil Boosie til sydens Tupac (2006)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #8: Prodigy skaber det ultimative comeback med ‘Return of the Mac’ (2007)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #9: Begyndelsen på trap-musikkens store Gucci Mane-æra (2008)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #10: Da Max B og French Montana surfede på coke wave-bølgen (2009)