Anderson .Paak druknede næsten i sit utæmmelige talent i Royal Arena

Anderson .Paak druknede næsten i sit utæmmelige talent i Royal Arena
Anderson .Paak i Royal Arena. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Syv numre inde kastede Anderson .Paak sig ud i menneskemængden til tonerne af et af de mere glimrende øjeblikke på sit seneste album, ’Oxnard’. Det begejstrede publikum bar deres crowdsurfende festherre, mens han så godt som fejlfrit leverede linjerne på ’Saviers Road’. Imponerende.

Endnu mere imponerende var det, at vi kun var en tredjedel inde i aftenen, og at Paak på dette tidspunkt allerede kunne tjekke både crowdsurfing, trommesolo, freestyledans, fællessang, ømme smartphone-lyshav-momenter, gejser-lignende røgstråler og ild-galskab af på tracklistens trickliste.

Anderson .Paaks karriere er gået hurtigt som få. Med en række Dr. Dre-samarbejder i 2015 som katalysator stemplede han lige lukt ind i den ypperste urban-liga. At han på blot tre år er gået fra at spille i Pumpehuset til Royal Arena, siger en del – også selvom salen ikke kunne melde udsolgt.

Følelsen af lige pludselig at være endt blandt eliten, at være gået fra at være hjemløs til at kunne bade sig i big bucks er temaet på tracket ’Bubblin’, der varmede op for udgivelsen af ’Oxnard’ sidste år. Og mellem linjerne var det temaet for denne aften, hvor Paak og hans The Free Nationals’ sceneshow – hvor upåklageligt det end var – fik sidestik.

Anderson .Paak har talentet til det hele. Hans ambitionsniveau er lige så højt, som hans smil er bredt. Og nu har han scenen, menneskemængden og midlerne til at gøre det hele til en realitet. Han har været et friskt pust på urban-scenen med sine velkomponerede, eksperimenterende, soul-svingende og sexede hiphophybrider på såvel debutalbummet ’Venice’ og det store gennembrud ’Malibu’ som i samarbejdet med Knxwledge i NxWorries.

Men nu, hvor verden ligger for hans fødder, og alt synes ham muligt, kammer iveren for en at have finger med i samtlige genrespil, på alle pulse og at få det hele med, over.

Anderson .Paak i Royal Arena. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Hvor ’Venice’ og ’Malibu’ står som helstøbte værker, forekom ’Oxnard’ snarere som en fragmenteret fusion af alle de tendenser, Paak gerne vil spille en vægtig rolle i. Ambitionerne har overhalet ham, så en del af det bundcharmerende nærvær, han fra første takt i Pumpehuset overvandt undertegnede med, går tabt på den store scene, når han som en overivrig showpony galoperer fra den ene gimmick til den næste.

Ret skal dog være ret. Anderson .Paak er en gudsbenådet entertainer. Hans danse-skills fik temperaturen til at stige helt nede på de bagerste rækker, hans overblik, timing og rytme er enestående. Særligt på aftenens absolutte højdepunkt ’Come Down’ retfærdiggjorde han sin karrieres kometfart med sit overlegne overskud, der tillader ham at fuldkommen nærværende i sin optræden. En helstøbt, flabet ‘Malibu’-perle, der får funk, blues og hiphop til at blande blod med brusende virtuositet og overbevisning. Som spiller på lige præcis de strenge, det skal, og ikke flere for lir eller syns skyld, og som giver Paak plads til at give sig hen til øjeblikket uden at skulle haste videre til næste trick i ærmet. Det er i øjeblikke som disse, Paak cementerer, at han som kunstner et stort nok trylletrick i sig selv. Han behøver vitterligt ikke andet.

Med afslutningen i form af det stærkt undervurderede Mac Miller-samarbejde ’Dang!’ fik vi endelig en flig af Paaks croonende ømhed, der ellers gik tabt, hver gang, han sad bag trommesættet (Royal Arenas lydmænd, here’s looking at you) – med en kærlig hilsen til den afdøde kollega, der prydede bagtæppet.

Anderson .Paak i Royal Arena. (Foto: Thomas Rasmussen/Soundvenue)

Som showet tog sin slutning, fik vi da også en lille klub-pumpet basfest, en heftig guitarsolo, en konfettiregn, ’sæt jer ned, hop op og gå amok’-fidusen og en jam over publikums ’Seven Nation Army’-lålå’er føjet til den allerede mættede trickliste.

Upåklageligt, underholdende og overvindende dygtigt udført, præcis som resten af koncerten.

Men når du hæver din børneopsparing, skal du ikke brænde den hele af på én aften. Du risikerer at glemme alt det, du sparede op til i første omgang. Gud forbyde, det bliver tilfældet med Anderson .Paak.


Kort sagt:
Anderson .Paak er en gudsbenådet entertainer, og han charmerede sig højenergisk og kyndigt igennem showet i Royal Arena – dog med en trickliste så mættet, at hans ivrige ambitionsniveau spændte ben for hans eget talents udfoldelse og hengivenhed.

Læs også: Anderson .Paak annoncerer nyt album ’Ventura’ – lige på trapperne

Anderson .Paak. Koncert. Royal Arena. Setliste The Chase
Who R U?
Bubblin'
Milk n' Honey
Glowed Up (Kaytranada-cover)
6 Summers
Saviers Road
Smile/Petty
Heart Don't Stand a Chance
Beauty & Essex (The Free Nationals)
Anywhere
Might Be
The Waters
Trippy
Put Me Thru
Suede (NxWorries)
Come Down
Tints
Am I Wrong
Lite Weight
Dang! (Mac Miller-cover)
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af