Lykke Li og Mark Ronson blander blod på den nye disco-ballade ’Late Night Feelings’

Lykke Li og Mark Ronson blander blod på den nye disco-ballade ’Late Night Feelings’
Mark Ronson. (Foto: LeAnn Mueller)

Mark Ronson er på trapperne med sit nye album ’Late Night Feelings’, der ifølge den britiske producer kommer til at rumme »sad bangers« på stribe. Seneste nye triste dansegulvsbasker er selveste titeltracket, der gæstes af Lykke Li.

Den disco-klingende, dansefordrende og samtidigt længselsfulde ørehænger er anden forsmag på det nye album, der sidste år rystede det country-klingende Miley Cyrus-track ’Nothing Breaks Like a Heart’ fra sig.

’Late Night Feelings’ er ude den 21. juni med en gæsteliste, der foruden Lykke Li og Miley Cyrus rummer navne som King Princess, Camila Cabello og Alicia Keys.

Mark Ronson kan opleves på dansk grund til juni, når han gæster årets NorthSide-festival.

Læs også: NorthSide afslører syv nye navne – Mark Ronson, The Blaze m.fl.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af