Lukas Graham annoncerer deres eneste koncert i København i 2020

Lukas Graham annoncerer deres eneste koncert i København i 2020
Lukas Graham.

Lukas Graham giver kun én koncert i København i 2020. Men hvor går man hen, når man har solgt Royal Arena ud flere gange, men måske stadig ikke er helt stor nok til at fylde Parken? Jo, man tager til Refshaleøen.

Den danske trio giver koncert på Refshaleøen 15. august, og her har der for eksempel tidligere været koncert med Rihanna. Det var i 2016, og dengang var der 25.000 billetter til salg. En del mere end de 16.000, der kan være i Royal Arena, men alligevel også en del mindre end de ca. 40.000, der er plads til i Parken.

»Efter at have spillet mange festivaler i udlandet, kommer man til at savne at spille hjemme i København, hvor vi får lov at feste med de fans, som kender os allerbedst. Jeg glæder mig til at spille en koncert så tæt på hjem igen. Personligt tænker jeg at sejle der ud i min lille kutter med familie og venner«, fortæller frontmand Lukas Forchhammer i en pressemeddelelse.

Billetsalget starter 30. september kl. 10.00 via Musik.dk.

Lukas Graham (DK)
15. august
Refshaleøen
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort

Læs anmeldelse: Lukas Graham i Royal Arena

Læs også: Lukas Graham slutter sig til fornem klub efter streaming-milepæl

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af