Der var tre regler, da en dansende Kesi spredte godt humør i Store Vega
På ti år er Kesi gået fra grime-komet til kongen af de danske streamingtjenester, og under showet i Store Vega var der ikke mange spor af fortidens hårdføre attitude.
Det var i stedet en koncert, der var præget af varme, livsglæde og kærlighed. Som Kesi selv sagde det, er der tre regler til hans koncerter: »Det handler om venner, det handler om minder, og det handler om god energi«.
Reglerne blev efterlevet, og Kesi havde da også selv taget en håndfuld venner med.
Sivas dukkede op til ‘Vors’, et af de få mere grovkornede, brummende tracks, hvor gæsten sørgede for, at stemningen blev kølig og afklaret. Icekiid gav en lidt mere anonym optræden under ‘Øjne på mig’, mens aftenens store overraskelse var Benny Jamz, der skabte god dynamisk kontrast til Kesi under ‘Mamacita’ og bagefter gav en vellykket solooptræden med det nye track ‘Balou’.
De mange gæster endte dog også med at vildlede en kende. Jeg var næppe den eneste, der forventede, at replikken »Er der nogen af jer, der kan lide Gilli?« betød, at Gilli ville dukke frem på scenen. Vi fik dog blot en solooptræden fra Kesi af Gilli-samarbejdet ‘Hele vejen’ – det var dog en ganske glimrende fremførsel, så alt forladt.
Kesi havde nemlig slet ikke brug for gæster for at gøre sit show interessant – de var blot lidt krymmel, der skabte noget variation i koncerten. Kesis to væsentligste våben var derimod en skarp vokal og et sublimt entertainer-talent. Sidstnævnte kom blandt andet til udtryk ved hans mange dansebevægelser.
Han havde, når det var allerbedst, et nyt dansetrin for hver linje, han rappede – ofte skræddersyet til den pågældende lyrikstump. Eksempelvis poserede han som en flyvemaskine under linjen »Har nogle ting, som jeg flyver til« på ‘X’, og på linjen »De ka’ li’ mig, de vil hold’ mig ned« fra samme nummer dukkede han sig. Det kunne sikkert have virket lidt åndssvagt, hvis altså ikke Kesi konstant emmede af overdådig selvsikkerhed og godt med glimt i øjet.
Til ‘1 Nat’ bad han publikum om at danne det, han selv kaldte »Kesis dansecirkel«. Her skulle publikum stille sig i en stor rundkreds med Kesi i midten, og så skulle de skiftevis, en efter en, ind og fyre dansetrin af. Jeg stod desværre, så jeg ikke helt kunne se, hvordan det forløb sig, men det var en fin gestus, der passede godt ind i koncertens stil.
Til sidst fik vi ‘888’-nummeret ‘BDK’ to gange – én gang oppe på scenen, én gang nede ved publikum, oven på fotohegnet. Kesi bevægede sig også ud i en omgang crowdsurf. Var det et billigt trick at slutte af med den samme sang to gange? Måske. Men i situationen gjorde det ikke noget, for en crowdsurfende Kesi i bar overkrop var en rigtig god kulmination på en koncert, der både var præget af god stemning, charme og nærvær.
Kort sagt:
Kesi var en eminent performer i Store Vega. Hans vokal var stærk, han spredte godt humør, og hver eneste lille dansebevægelse, han fyrede af, osede af charme.