Mod slutningen af Drakes nye mixtape ’Dark Lane Demo Tapes’ dukker der pludselig to rappere op ved navn Fivio Foreign og Sosa Geek, som man nok primært kender, hvis man holder øje med New Yorks undergrundsscene. Her har især Fivio Foreign kørt sig i stilling som et godt bud på byens nye stjerne, efter stortalentet Pop Smoke døde på tragisk vis tidligere i år.
Fivio Foreign gør sig – ligesom Pop Smoke gjorde – i den tunge, hårde subgenre drill, der opstod i Chicago, siden rykkede til London og nu har fået sin helt egen variant i New York. Netop New Yorks drillscene er nok den mest omtalte subkultur i hiphoppen lige nu, og på sangen ’Demons’ kaster Drake sig ind i dén lyd til fulde.
Den canadiske superstjerne lyder som om, han er klædt ud som New York-rapper; man forestiller sig nærmest, at han har indspillet sangen med Timberlands på fødderne og en Yankees-cap på hovedet. I omkvædet bruger han desuden Fivio Foreigns mest kendte catchphrases: Ordene »viral« og »demon«.
Sangen ‘Demons’ ligner umiddelbart en win-win. Drake får hypen fra den nyeste hotte genre og artist, mens Fivio Foreign og Sosa Geek får deres karrieres største gæsteoptræden. »You ain’t never make a movie with Drake«, rapper Fivio Foreign endda helt stolt i sit vers.
Men er det egentlig en velsignelse eller en forbandelse, når man som ny kunstner laver en sang med Drake? Risikerer man ikke at miste herredømmet over sin egen lyd, når Drake overtager den?
Vi ser på nogle af de artister, der har nydt godt af det berømte Drake-cosign – og på nogle, der blev glemt i vejkanten, efter den canadiske stjerne havde malket deres hype.
Lad os starte med dem, der har nydt godt af Drake-effekten.
1. Future
I dag er Future og Drake samarbejdspartnere i øjenhøjde. Atlanta-artisten gæster ’Dark Lane Demo Tapes’ hele to gange, deres fælles track ’Life Is Good’ hitter stort, og så har de også lavet et helt mixtape sammen i form af ’What a Time To Be Alive’ fra 2015. Men tilbage i 2011 var Drake en stor stjerne, mens Future var en mixtape-rapper på vej frem – og her nød Future godt af canadierens blåstempling.
Drake remixede nemlig Futures undergrundshit ’Tony Montana’ (hvor sidstnævnte rapper hele sangen med Scarface-accent!), hvilket løftede Future fra lokal heltestatus til nationalt niveau. Det var lidt samme udvikling, som da Drake remixede Migos’ ’Versace’ – i begge tilfælde cosignede han lokale Atlanta–stjerner, der nok var blevet store uanset hvad. Men remixet fra superstjernen fra Toronto gav et globalt løft på det helt rigtige tidspunkt.
2. Wizkid (plus en række andre globale stjerner)
Først og fremmest: Wizkid var en stjerne, før han mødte Drake. Det samme var folk som Popcaan og Bad Bunny. Men det, nigerianske Wizkid, jamaicanske Popcaan og puertoricanske Bad Bunny har til fælles, er, at Drake har taget deres lyde til sig og introduceret dem for et bredere publikum.
Det var især i anden halvdel af 2010’erne, at Drake vendte sit blik mod andre kontinenter. Inkorporeringen af dancehall, afrobeats og latin trap har canadieren selv nydt godt af, og der findes også kritiske røster, der kritiserer canadieren for at udnytte andre kulturers musik.
Men for eksempelvis Wizkid har det uden tvivl været et karriereboost at gæste Drakes ’One Dance’, der er et af de seneste års største hits overhovedet. Lidt mere ærgerligt var det måske for Popcaan, der oprindelig var med på sangen ’Controlla’, men blev fjernet fra den endelige version.
3. The Weeknd
The Weeknd er et ret specielt eksempel på, hvilken effekt et Drake-blåstempel har, for i historien om de to canadiske stjerner kan man se på det gode og det dårlige i sådanne samarbejder.
For på den ene side har ingen nydt så godt af superstjernens blåstempling som Abel Tesfaye, der blev fremhævet af Drake på et meget tidligt tidspunkt i karrieren. Men forløbet omkring det tidlige samarbejde illustrer også, hvor ulige et forløb, det kan være, når en ny kunstner samarbejder med en etableret stjerne.
The Weeknd har således fortalt, at han måtte ofre store dele af sit eget album for at give Drake materiale til dennes hovedværk ’Take Care’. På det album gæster Tesfaye godt nok sangen ’Crew Love’, men andre steder er han fjernet fra sangene eller reduceret til backupvokaler. Det har ført til spændinger mellem de kunstnere, og det er måske sigende, at The Weeknd måtte forlade Drakes kreds for at opnå ægte stjernestatus.
4. Partynextdoor (plus mange andre canadiske sangere)
Ligesom med The Weeknd er der en vis ambivalens ved Drake og PartyNextDoors partnerskab. For der er ingen tvivl om, at den støtte (og de mange gæsteoptrædener) sidstnævnte har fået af sin mentor, har hjulpet ham frem gennem hele karrieren. Men Partynextdoors karriere er også fortællingen om en kunstner, der aldrig er trådt ud af Drakes gigantiske skygge.
For ligesom andre canadiske artister som Dvsn, Roy Woods og Majid Jordan har Partynextdoor levet lidt af en skyggetilværelse på Drakes label OVO Sound, hvor han ofte bidrager til Drakes album, men ikke – i modsætning til The Weend, der ikke signede til OVO – for alvor er nået ud til et bredere publikum.
5. Dave (og resten af UK-scenen)
Drake elsker UK-rap. Han elsker det faktisk så meget, at han endda efterligner accenten i ny og næ, hvilket kan være rimelig cringe. Men samtidig har hans nærmest barnligt glade interesse været et stort boost for unge britiske artister som Dave, der tidligt i karrieren fik visit fra Canada på et remix af sangen ’Wanna Know’.
Siden er UK-rapperen blevet en af Englands mest spændende artister, også takket være det stærke album ’Psychodrama’, som vi kårede til en af de bedste udgivelser fra 2019.
Drake har også givet plads til britiske kunstnere som Skepta og Giggs på ’More Life’ fra 2017, og han har udtrykt sin beundring af folk som AJ Tracey og Giggs.
Andre har dog også her kritiseret ham for at udnytte UK-kulturen – for eksempel grime-ikonet Wiley, der kaldte Drake en »culture vulture«. Samtidig er der også artister, han har efterlignet i stedet for at samarbejde med – hvordan kunne han for eksempel bare stjæle Headie Ones flow på ’War’ uden at invitere englænderen til at gæste?
Så vidt, så godt. Men hvad med de kunstnere, der er gået i glemmebogen?
1. iLoveMakonnen
iLoveMakonnen er skræmmeeksemplet på, hvad der kan ske, når Drake stjæler din sang og bagefter glemmer alt om din eksistens. For i 2014 remixede Drake Atlanta-artistens hit ‘Club Goin’ Up On A Tuesday’ (hvis navn han med sans for effektiv marketing ændrede til bare ‘Tuesday’), hvilket som sædvanlig gav et lokalt hit et globalt boost. Men derefter skete der … nærmest ingenting.
Makonnen blev godt nok signet til OVO, men der kom ikke rigtig nogle nye hits fra ham. Og heller ikke nogen Drake-features. Til sidst gik kunstneren og pladeselskabet hver sin vej, og frustrationen var til at føle på. For selv om skilsmissen ifølge iLoveMakonnen var »all love«, har han siden udtrykt sine frustrationer over manglende promotion og sammenlignet OVO med et fængsel.
»De havde bare brug for en varm sang«, har han blandt andet fortalt The Fader.
2. BlocBoy JB
Det er måske lidt hårdt at afskrive BlocBoy JB helt, for det er jo kun lidt over to år siden, Drake pludselig hoppede på den helt ukendte Memphis-rappers sang ’Look Alive’. Men faktum er, at dén sang – og den nye lyd, som produceren Tay Keith skabte på sangens beat – førte til endnu et hit for den etablerede stjerne, mens BlocBoy siden er forsvundet ud af billedet.
Siden er Tay Keith blevet lidt af en producerstjerne og har endda lavet endnu et hit med Drake i form af ’Nonstop’. Dén sang havde til gengæld ingen BlocBoy-feature, og nu er det lidt som om Drake (samt resten af verden) har glemt den unge artist fra Memphis.
3. Ramriddlz
Det er ikke sikkert, at du nogensinde har haft Ramriddlz på din radar, men på et tidspunkt lignede det faktisk, at den unge canadiske artist var på vej mod stjernestatus. For hvad kunne være mere lovende end en melodisk artist fra Toronto, der bruger præcis de caribiske og dancehall-inspirerede lyde, som Drake senere lavede til hits?
I 2014 fik Ramriddlz da også det eftertragtede Drake-stempel, da superstjernen remixede lokalhittet ’Sweeterman’. Det var dog ikke nok til at gøre sangen til mere end en mindre viral sensation, og Ramriddlz blev efterfølgnede efterladt i vejkanten.
Alligevel har han nok sat sine spor, for Drakes musik blev efterfølgende langt mere orienteret mod netop de caribiske indflydelser, som Ramriddlz dyrkede.