Billie Eilish får forlænget politibeskyttelse mod stalker

Billie Eilish får forlænget politibeskyttelse mod stalker
Billie Eilish til Oscars 2020. (Foto: Kevin Winter/Getty Images)

I sidste måned måtte Billie Eilish mærke en ubehagelig bagside af kendismedaljen, da en 24-årig fan ved navn Prenell Rousseau opsøgte hende på hendes adresse hele syv gange over blot to dage. Sagen fik Eilish til at anmode om, at Rousseau fik polititilhold, efter han af to omgange blev tilbageholdt af politiet.

Sagen fortsatte i sidste uge med en høring, der resulterede i, at den nærgående fan nu ikke må komme tættere end 100 yards (91 meter) på Eilish eller hendes forældre de næste tre år, skriver AP News.

I retsdokumenterne fortalte Billie Eilish, at Rousseau havde udvist »utilregnelig opførsel«, og at han nægtede at gå, selvom Eilishs far gentagne gange bad ham derom. Rousseau blev ifølge Eilish siddende på familiens veranda, hvor han læste en bog samt holdt en række monologer.

Eilish og forældrene havde oprindeligt satset på fem års polititilhold, men eftersom Rousseau ikke har forsøgt at kontakte Eilish siden de to dage i maj, endte dommen på tre års tilhold, der dog kan blive forlænget, hvis det bliver nødvendigt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af