Se Dua Lipa levere intim hitparade til Tiny Desk Concert

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Dua Lipa skulle have brugt 2020 på at turnere verden rundt med sit hitspækkede funk-album ‘Future Nostalgia‘.

De planer satte corona som bekendt en stopper for, hvilket blandt andet betød, at hun måtte aflyse sin koncert i Royal Arena. Men nu har den britiske musiker fundet en måde at forene sit liveband på: Til en intimkoncert i det populære Tiny Desk Concert-format.

Det er Dua Lipas debut i NPR-programmet, der over de seneste år har indbudt nogle af tidens varmeste musikere til at optræde med deres største hits i alternative versioner.

Dua Lipa og hendes velspillende band, bestående af 4 korsangere, en bassist, en guitarist og en trommemaskine, gav deres bud på minimalistiske fortolkninger af bangers som ‘Don’t Start Now’, ‘Levitating’, ‘Pretty Please’ og ‘Love Again’.

På trods af corona har Dua Lipa haft et stærkt 2020: ‘Don’t Start Now’ landede på en flot fjerdeplads på Billboards top 100 over årets mest populære sange. Og så trak hun seks nomineringer til næste års Grammy-uddeling for ‘Future Nostalgia’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af