KOMMENTAR. Kan du huske én eneste musikoptræden fra ’Saturday Night Live’s igangværende 46. sæson, som startede i oktober?
Hmmm … Jack White var meget cool. Dua Lipa og Megan Thee Stallion gjorde det vist også ret godt. Men det er altså lidt sløret. Det er ikke optrædener, som har plantet sig i min hukommelse.
Det har Phoebe Bridgers ’SNL’-besøg i weekenden til gengæld.
For det første fordi rockstjerneskuddet gav et par blændende optrædener med to af de mest forskellige sange på sidste års blændende ’Punisher’-album: Den friske, poppede ’Kyoto’ og dommedagshymnen ’I Know the End’, der ifølge vores ydmyge mening var en af de bedste sange i hele 2020.
For det andet fordi Bridgers afsluttede sin optræden af ’I Know the End’ med at smadre sin guitar gentagne gange ned i monitoren. Se dét var fantastisk. Et spark i løgene på ellers så pæne ’Saturday Night Live’ og sketch-showets mange millioner seere. En balstyrisk slutning på et nummer, der med skrig, mariachi-kaos, rabalder og generel undergangsstemning langt fra passer som fod i hose ind i primetime-tv i USA.
Men Phoebe Bridgers gjorde det. I stedet for at spille to sikre kort og for eksempel supplere ’Kyoto’ med den afdæmpede, gudesmukke ’Garden Song’, tog hun ’I Know the End’ med til sit besøg i ’Saturday Night Live’; nok den optræden hidtil i hendes karriere med størst eksponering.
Og ikke nok med det: Hun ejede scenen og kastede sig i det kakofoniske klimaks ned på knæ, mens hun rev i guitarens strenge, og røgen dansede op fra gulvet. Hun smilede over hele ansigtet. Og sluttede så med at tage guitaren af og hamre den ned i monitoren ti gange. Så sparkede hun lidt til monitoren og gav den så endnu seks håndmadder, inden guitaren ramte gulvet.
Tak for i aften.
Optrinnet har dog på én eller anden mærkværdig måde vakt ramaskrig i USA. Ej, ikke ramaskrig; debat. Eller okay, ikke debat; internetfnidder.
For der er simpelthen nogle sørgelige sjæle på internettet, der på Twitter har gjort en ting ud af, at Phoebe Bridgers ødelagde en guitar og en monitor. Tænk dog på udstyret! Hvad skal det til for!
Se bare det her Twitter-opslag og de over 7.000 kommentarer. Det flyder over med negativitet, sexisme og bovlamme kommentarer som »barnet kunne knap nok svinge sin guitar«, »det så sørgeligt ud – hun er nødt til at løfte nogle vægte, så hun kan gøre det mere effektivt« og »en åndssvag afslutning på en melodiforladt sang sunget af en talentløs sanger«.
Der er dog også modstand i tråden. »Shut the fuck up, boomer«, som festivalen Riot Fest forfriskende har svaret til en af kommentarerne.
Med hensyn til gearet var det hele dog planlagt: Guitaren kostede 500 kr., og hele stuntet var aftalt med ’Saturday Night Live’, som havde lavet en falsk monitor til lejligheden (den så også meget standhaftig ud, ikke?).
Og med hensyn til det mere latente i sagen: Nej, en mandlig musiker var selvklart aldrig blevet stillet for rockdomstolen på den måde, hvis han havde lavet samme stunt.
Det er komplet latterligt, at Bridgers skal stå model til sådan nogle nedladende kommentarer. Selvfølgelig skal hun smadre sin guitar i bedste sendetid – det er hendes (humoristiske) måde at lege med rockens konventioner på og vise, at alle kan gøre lige præcis, hvad de vil, i den til tider stokkonservative genre med prædikatet rock.
Bridgers har da også taget kritikken med ophøjet ro, og det virker som om, at intet kan komme hendes underspillede humor til livs. Ingen trolls skal spolere det her øjeblik.
»Jeg fik noget virkelig god feedback på min optræden! Næste gang brænder jeg den bare, og så vil den være dyrere«, skrev hun ironisk på Instagram – med lidt reference til Jimi Hendrix’ legendariske guitarafbrænding i 1967.
Hvor ville det være fantastisk, hvis det ligesom blev en ting. Hvis Bridgers fremadrettet fandt på nye og spændende måder at smadre noget udstyr på og i processen kunne irritere de rockister, som stadig lever i 60’erne og 70’erne.
Det ville næsten ikke overraske mig. For ud over at være en forrygende sangskriver er Phoebe Bridgers åbenlyst heller ikke bange for at være sig selv – ikke bange for at lave grin med det hele på Twitter, og ikke bange for at tage chancer. Hvilket weekendens ’SNL’-optræden jo ligesom er et godt eksempel på.
Senere i år skal det blive spændende, om Phoebe Bridgers hiver en Grammy-statuette med hjem. Hun er nomineret til hele fire af slagsen: Bedste nye artist, bedste alternative album, bedste rocksang og bedste rock-performance – de to sidste for ‘Kyoto’.
En flot bedrift for en alligevel stadig ret smal kunstner som Bridgers. Det siger noget om, at hun (fuldt fortjent) så småt kunne være på vej til et bredere gennembrud efter nogle år som kæmpe-darling i musikmedierne.
Jeg håber, at hun vinder en pris. Jeg håber, at hun skal holde en tale. Jeg håber, at hun brænder en guitar af på Grammy-scenen.