Suspekt var decideret rørende i DR Koncertsalen
Suspekt gav onsdag aften den første af fire koncerter, hvor de spiller hele deres mesterlige seneste album, ‘Sindssyge ting’, i DR Koncertsalen. Det er et album, jeg for hver måned der går, kun føler mig mere sikker på at kalde gruppens største kunstneriske triumf.
Men det er ikke en videre festlig plade. Jovist, der er nogle afstikkere, der inviterer på vuggen i sæderne: Helt specifikt ‘Gonzo’, ‘Vil du med…’, ‘Det goe det grønne’ og ‘Jeg har det fedt’, men størstedelen af tracklisten egner sig slet ikke til det store, festlige setup, Albertslund-trioen eksempelvis har haft stor succes med på festivaler.
Så helt forståeligt var det et ret nedskaleret ensemble, vi fik onsdag aften. Orgi-E og Bai-D beherskede selvsagt mikrofonerne, mens Rune Rask stod med et par keyboards og en dj-pult. Men ud over den obligatoriske trio bestod bandet kun af en bassist og en percussionist.
Med dette setup fik vi sange, der var meget loyale over for studieudgaverne. Det var på ingen måde en koncert i overraskelsernes tegn. Den frækkeste ændring på et nummer var, at percussionisten lige fyrede en lille solo af over ‘Min ven min ven’.
Hvad koncerten tabte på forudsigeligheden, vandt den dog på stemning.
Bandet befandt sig på en anretning midt på scenegulvet beklædt med tæpper og kunstige stearinlys. Det var dejligt inviterende, og jeg følte, at jeg kom helt tæt på Orgi-E og Bai-D, som de åbnede sig under de mest sårbare øjeblikke. Særligt ‘Viking i blodet’, ‘Lykken kommer’ og ‘Kroppen og mit ansigt (gråvejr)’ kom ind under huden på mig.
Nu er ‘Sindssyge ting’ ikke et album proppet med gæsteoptrædener, men jeg havde virkelig håbet at få besøg af de få, albummet trods alt byder på. Men hverken Anne Linnet, Tessa, Marwan eller USO dukkede op i løbet af koncerten, og i stedet blev de alle kørt som backingtrack, hvilket stak en kende ud.
Her kom Suspekts loyalitet over for studielyden en kende til kort. Så havde jeg hellere set, at ‘Mer prestige mer pastis’ var blevet omarrangeret til at være uden gæstevokalister, og at de i mangel på Anne Linnet havde fundet en anden til at synge ‘Lykken kommer’-omkvædet – Tessa kan dog selvfølgelig hverken udelades eller erstattes på ‘Vil du med…’.
Overordnet slap Suspekt dog rigtig fint fra denne nedskalerede version af deres musikalske univers, hvor der blev gjort plads til nogle rørende, sårbare øjeblikke.
Og de mere festlige numre fungerede heldigvis også fornemt. Jeg smådansede godt nok meget i min stol under ‘Gonzo’, og jeg rappede lystigt med på omkvædet til ‘Jeg har det fedt’. Og så valgte Suspekt ganske fornuftigt at slutte af med premiere på et uudgivet nummer af den mest vulgære, energiske og Suspekt-agtige slags. Dermed gik jeg også fra spillestedet med et stort smil på læben.
Kort sagt:
Suspekt gav en relativt loyal (og dermed lidt forudsigelig) opførsel af albummesterværket ‘Sindssyge ting’ i en intim opsætning. Desværre var det uden besøg fra albummets gæstevokalister, men gruppen selv sørgede for både at levere det sårbare og det festlige med manér.