Nå, så kom musikbranchen for alvor op i omdrejninger post-corona, og de kommende måneder bliver intet mindre end overdådige.
Både på udgivelsesfronten, hvor der masser af spændende album på vej (masser!), men i den grad også i forhold til koncerter, hvor kalenderen er spækket til bristepunktet. Og nu også med internationale navne.
Vi plejer normalt at udvælge 10-12 shows til vores månedlige koncertguide, men her i april gav det simpelthen ikke mening. Der er alt for meget at vælge imellem. Og alt for mange koncerter, som fortjener at blive oplevet.
Nedenfor har vi derfor lavet en kronologisk liste over et større udvalg af koncerter, som det stadig er muligt at købe billet til.
Af udenlandske navne finder du blandt andet Griselda-rapperen Conway the Machine, soundtrack-kongen Hans Zimmer, hypede internationale bands som Dry Cleaning, Nation of Language og Illuminati Hotties samt mere etablerede sangskrivere som Cate Le Bon og Lucy Dacus.
Hertil selvfølgelig en lang række danske artister. The Minds of 99 og Andreas Odbjerg er på turné, Sivas spiller i Operaen, Byhaven åbner (forår, hurra!) og meget, meget mere.
God fornøjelse.
Koncerter i april
02/ Conway the Machine – Amager Bio
03/ Steppeulven – Bremen Teater
04/ Lucy Dacus – Voxhall (Loppen-koncert udsolgt)
06/ Jenny Hval – Bremen Teater
07/ Ydegirl – Hotel Cecil
09/ Cate Le Bon – Lille Vega
10/ Sivas – Operaen
13/ Rebecca Lou – Radar (også 15. apr i Pumpehuset)
15/ Icekiid + Jimilian – Tivoli
17/ Omah Lay – Store Vega
19/ The Beths – Ideal Bar
20/ Ida Laurberg – Lille Vega
21/ Jonathan Schultz – Ideal Bar
22/ Andreas Odbjerg + Artigeadit – Tivoli
22/ Nation of Language – Lille Vega
23/ Dry Cleaning – Voxhall (Loppen-koncert udsolgt)
26/ Illuminati Hotties – Ideal Bar
26/ Madison Beer – Amager Bio
27/ Hans Zimmer – Royal Arena
28/ Gorgeous – Ideal Bar
28/ Siné – Hotel Cecil
29/ Byhavens åbningsfest – Pumpehuset
29/ Kamma – Ideal Bar
30/ Mogwai – Den Grå Hal
30/ Los Bitchos – Stengade
The Minds of 99’s store arenaturné løber endelig af stablen i april.
Fabräk er på stor turne.
Andreas Odbjerg er på turné.
Goss spiller de sidste shows på sin turné.
