1. Justin Timberlake (N’SYNC)
Den største opgave, når nogen skal tage springet fra boyband-medlem til soloartist, må være at få skabt sit eget narrativ og gjort det til den bærende fortælling. Hvis der er nogen, for hvem det er lykkedes, må det være Justin Timberlake.
Timberlake har siden starten af 00’erne været et popikon, og selv om hans seneste album, det underligt skovhugger-poppede ‘Man of the Woods’, står som lidt af en skamplet på hans diskografi, er hans stjernestatus stadig ubeskadiget.
Justin Timberlake forlod N’SYNC i 2002 og udgav samme år debutsinglen ‘Like I Love You’, der var den perfekte kickstart på solokarrieren; en mørk, sexet single med et stramt beat, strippet for boyband-sødme. Sangen blev begyndelsen på en lang og vedvarende musikkarriere med milepæle som ‘Justified’, ‘FutureSex/LoveSounds’ og ‘The 20/20 Experience’.
På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvad Justin Timberlakes næste karrieretræk bliver. Men mon ikke hans bankbog tillader ham at gøre nøjagtig, hvad han har lyst til?
2. Harry Styles (One Direction)
Boyband-fænomenet har på uretfærdig vis altid kæmpet med et ry som værende overfladisk og musikalsk næringsfattigt, nok på grund af medlemmernes polerede ydre og musikkens appel til et yngre teenagepublikum.
One Direction, der ovenikøbet også skulle høre for at være opstået i et kalkuleret talentshow, blev i mange år gjort til et symbol på ikke-autentisk og overdrevet kapitalistisk popmusik. Derfor skulle gruppens medlemmer – Louis, Harry, Zayn, Niall og Liam – også bevise mere end de fleste, da de hver især begav sig ud i en solokarriere.
Harry Styles udgav sin første solosingle ‘Sign of the Times’ i 2017, og selv om det var en stærk popsang, var den dengang ikke helt nok til at overbevise kritikerne. Selv anmeldte jeg Harry Styles i Royal Arena i 2018 med overskriften ‘Fanger mellem forvokset teenager og forceret voksen’.
Men de seneste par år er Harry Styles vokset massivt som artist og vist sig som en excentrisk, begavet og musikalsk eminent popstjerne.
Spørgsmålet, når bandmedlemmer går solo, er altid, om de formår at skabe en langvarig karriere med deres eget narrativ, og efterhånden er der ikke tvivl om, at Harry Styles er lykkedes med den mission. Han er sjov, charmerende, vedkommende – og mon ikke det kommende album kommer til at slå fast med syvtommersøm, at han er kommet for at blive?
3. Robbie Williams (Take That)
Er Robbie Williams’ musik stor kunst? Måske, måske ikke. Hans seneste singler har faktisk været direkte frygtelige. Men at han har haft en aldeles succesfuld solokarriere er ikke til at komme udenom.
Hvem kan benægte ‘Let Me Entertain You’, ‘Angels’ og ‘Rock DJ’?
Det tidligere Take That-medlem udgav sit første soloalbum i 1997, et år efter gruppens opløsning, og siden da har han udgivet yderligere 11 plader.
Robbie Williams har aldrig været toneangivende i poplandskabet. På en sær måde er det lykkedes ham at eksistere lidt i popmusikkens periferi, mere som en entertainer end en kunstner, der gjorde det til et kendetegn at dyrke det tacky og en attitude, der til tider tenderede det usmagelige. En retning, der hang fint sammen med hans gamle Take That-ry som det kække, uregerlige, flirtende indslag i det mere modne, sofistikerede boyband.
Robbie Williams’ karriere og identitet som artist falder ikke i alles smag – men han er lykkedes med at skabe sit eget narrativ løsrevet fra Take That.
4. Nick Jonas (Jonas Brothers)
Da Jonas Brothers brød igennem i slutningen af 00’erne med mors dreng-attitude, purity rings og poleret poprock, var de det boyband, generation Z og de sene millennials havde hungret efter; et cute, pseudorocket boyband, der ikke var helt så voksne og mandige som 90’ernes store boybands efterhånden var blevet.
De tre brødre smeltede mange hjerter med hits som ‘Burnin’ Up’ og ’S.O.S.’, men gik i opløsning i 2013, hvorefter de yngste brødre Nick og Joe fortsatte hver deres musikkarriere, mens storebroren Kevin holdt sig lidt ude af rampelyset. Af de tre har det uden tvivl været Nick Jonas, der er lykkedes bedst med at etablere en musikkarriere på egen hånd.
Nick Jonas’ solokarriere viser, at han nok altid var det stærkeste led i brødre-treenigheden – godt hjulpet på vej af en stærk vokal og en charmerende attitude.
Han har lavet samarbejder med Tove Lo, Anne-Marie, Demi Lovato med flere, og singlen ‘This Is Heaven’ fra albummet ‘Spaceman’ er en ganske gedigen popsang. Så da Jonas Brothers kortvarigt blev genforenet i 2019, var det nok mere et karriereboost for Joe og Kevin, end det var en nødvendighed for Nick.
5. Zayn Malik (One Direction)
Zayn Malik, endnu en One Direction-udbryder, har ikke været vanvittigt konsistent i sin solokarriere. Men særligt én sang har alligevel gjort så stort indtryk på undertegnede, at han kvalificerer sig til en plads i denne top-fem.
Singlen ‘Pillowtalk’ fra hans debutalbum ‘Mind of Mine’ er en maksimalistisk popsang, hvor Zayn, den måske mest underspillede af One Direction-slænget, fremviser en virkelig solid vokal.
Sammen med Taylor Swift stod Zayn også bag balladen ‘I Don’t Wanna Live Forever’, der blev lavet til filmen ‘Fifty Shades Darker’, mens han indtil videre tre album i eget navn ikke har ramt helt rent som samlede værker.
Zayns solokarriere har endnu til gode at nå Harry Styles-lignende dimensioner, men med sange som ‘Pillowtalk’ og ‘I Don’t Wanna Live Forever’ har han helt sikkert bevist, at han sagtens kan være en popstjerne i egen ret.
Og de tre knap så vellykkede soloskift…
1. Nick Carter (Backstreet Boys)
En af de største boyband-succeser i musikhistorien, Backstreet Boys, har desværre ikke affødt lige så frugtbare solokarrierer for gruppens medlemmer.
Heller ikke for Nick Carter, gruppens nydelige, blonde jock-fyr. Hans image uden resten af gruppen som kontrast endte med at virke underligt karakterforladt, og hans tre soloalbum har ikke sat et mærkbart aftryk.
Nick Carter var med, da Backstreet Boys i 2020 udgav det tåkrummende album ‘DNA’, og siden har han selv udgivet den lige så tåkrummende single ‘Easy’. Beklager Nick, men der er altså lang vej til ‘I Want It That Way’-niveauet.
2. Joe Jonas (Jonas Brothers)
Bevares, Joe Jonas udgav da musik i eget navn og smeltede mange generation Z-pigehjerter med sin medvirken i Disney Channel-filmen ‘Camp Rock’. Men musikalsk er Joe ikke rigtig lykkedes med at skabe sin egen identitet.
Soloalbummet ‘Fastlife’ fra 2011 (hans eneste) er ikke værd at skrive hjem om, mens nogle måske husker den lidt tvivlsomme, overkække sommersingle ‘Cake By the Ocean’ af Joe Jonas’ band DNCE, hvor han synger og agerer primær sangskriver.
Med dén sang som den største musikalske milepæl for midterbarnet Joe, bliver det desværre ikke til hædring i denne omgang.
3. AJ McLean aka Johnny NoName (Backstreet Boys)
Ærlig talt kunne samtlige medlemmer af Backstreet Boys have fået plads i denne lidt ærgerlige top-tre. Men AJ McLean udmærker sig alligevel ved at være så ivrig efter at skabe en soloidentitet, at han i starten af 00’erne skabte alter egoet Johnny NoName. Et alter ego, der lod til at være næsten identisk med AJ, bare med lidt mere eyeliner og mere distortion på guitaren.
Dét navn blev hurtigt droppet igen, og mellem forskellige Backstreet Boys-udgivelser har AJ McLean lavet musik i eget navn. Hans solokarriere har været mildest talt stilforvirret og hoppet mellem genrer – både country, tyggegummipop og rock a la 21 Pilots har været under kærlighed behandling af AJ. Men intet af det har været af en kvalitet, der har kunne leve op til Backstreet Boys’ udødelige hits.