Hvorfor ignorerede Karl William sit nyeste album i Store Vega?
Jeg oplever ofte vokalister, der til koncerter ikke rigtig lader til at vide, hvad de skal gøre, når de ikke synger (eller rapper).
Hvordan lader man instrumentationen få rampelyset, når man størstedelen af koncerten skal agere hovedperson?
Karl Williams løsning onsdag aften i Store Vega var rimelig konsekvent: Stå relativt stille, udfør kun meget diskrete rytmiske bevægelser med kroppen og gå eventuelt en fjerdedel ned i knæ, hvis musikken rammer et særligt intenst niveau.
Det var ikke videre ophidsende at se ham vugge forsigtigt under en øm instrumental outro til ‘Vi er vi’ eller under nogle lækre jazzede keys på ‘Tar fra’.
Der manglede generelt noget indlevelse i Store Vega, for William bragte ikke meget mere energi til scenen, når han så sang. Det meste af energien blev lagt i at synge, mere end den blev lagt i at performe.
Bevares, Karl Williams stemme lød godt.
Han bragede fremad under en trommefri passage i ‘Se’, så stemningen pludselig var som en klassisk James Bond-temasang.
Det relativt tekniske flow på den hiphoppede ‘Rammer perfekt’ sad også lige i skabet, og vokalmæssigt kunne William sagtens bære det modige valg at køre ‘Foruden at forgude’ med et stilfærdigt keyboard som eneste instrumentation.
Den stribe stærke vokaløjeblikke gjorde, at jeg sagtens kunne tilgive, at han fravalgte den ellers øjeblikkeligt genkendelige falset på omkvædet til ‘Om igen’ – omend jeg så synes, det var et dårligt valg af afslutningsnummer, når nu det mest definerende aspekt af den sangs lyd måtte undværes.
Men det er noget sværere at tilgive, hvor lidt energi Karl William havde på scenen. Selv under relativt intense numre som den hastige ‘Ren’, den bastunge ‘3 døgn’ og den musikalsk hårrejsende ‘Indtro’ var det som om, musikken ikke animerede ham det mindste.
Jeg forventer ikke, at William kaster sig ud i Denzel Curry-niveauer af at hoppe fra den ene side af scenen til den anden.
Men nogle gange føltes det som at være til fest med sådan en ven, der vipper diskret med hovedet i stedet for at deltage i dansen. Hvilket selvfølgelig føles lidt underligt, hvis det er denne her ven, der står for musikken.
Særligt under dansable tracks som ‘Dundhammer (Høje strå)’ og ‘Blind igen’ savnede man noget indlevelse.
Det var som om, at devisen lød, at så længe sangene lød godt, så var publikum inviteret tilstrækkeligt med ind i Karl Williams univers.
Men det blev jeg ikke.
Måske havde det kunnet lade sig gøre med et større band, men når man vælger et nedskaleret bandsetup – keyboards, trommer og elektronik – kræver det ekstra meget performer-gen. Det udviste Karl William ikke denne aften, og som resultat blev jeg sjældent mere investeret i musikken, end hvis jeg blot satte et af hans album på.
Og apropos album: Hvorfor fyldte hans glimrende 2022-album ‘Ren’ ikke mere på sætlisten? Vi fik kun titelnummeret.
Jeg har virkelig lyst til at opleve ‘Tilfældig’, ‘Comfortable’, ‘Ikk endnu’ og ‘Tæt på’ live, og på vej ud fra koncerten hørte jeg flere andre fra publikum småbrokke sig over sætlisten. Er det ikke lidt mærkeligt næsten at ignorere sit seneste album?
Karl Williams endnu nyere sommersingler ‘Alene’ og ‘Alt du ejer’ blev også forbigået. Underligt. Han snakkede ellers kortvarigt om et kommende album (som vi må antage, disse sange peger frem mod), men vi fik ingen sange fra det.
Det var altså ikke en videre gennemført aften i Store Vega. Men vokalen var i det mindste god.
Kort sagt:
Karl William formåede aldrig rigtig at komme ud over scenekanten som performer, og hans sætliste var underligt afvigende fra hans nylige materiale. Men han sang afgjort godt.