Alle festaberne fra 2011-generationen er blevet voksne. Minus Kidd, der lige har udgivet festsangen ‘Jeg’ problemet’

De unge vilde fra rap-revolutionen i 2011 er mestendels faldet til ro. Kun Kidd insisterer på, at festen ikke er slut endnu – det beviser hans nye single, ’Jeg’ problemet’.
Alle festaberne fra 2011-generationen er blevet voksne. Minus Kidd, der lige har udgivet festsangen ‘Jeg’ problemet’
Kidd. (Foto: Jannick Boerlum)

KOMMENTAR. Kidds nye single handler om det samme som de fleste af hans singler. Om at han har det for sygt, og at han gerne vil fyre den af. Om at der skal ske noget.

Det er der ikke noget nyt i. Kidd performer stadig rollen som Kidd. Men det er på sin vis faktisk også exceptionelt.

For stort set alle de andre unge vilde fra rapmusikkens ungdomsoprør i starten af 2010’erne er blevet voksne og er faldet til ro.

Kesi laver kærlighedssange og udgiver hudplejeprodukter. Hans Philip er hverken Skørmand eller Ukendt Kunstner, men simpelthen bare sig selv, en følsom sangskriver, der foretrækker sommerhuset frem for natklubben.

Klumben laver dansktop, og Lord Siva hygger sig med Thomas Helmig og 80’er-pop. Sidste år lavede Emil Kruse en sang om boligmarkedet, og hvad er mere 30’er-sat end det?

Alle er blevet voksne. Alle på nær én.

Kidd. (Foto: Jannick Boerlum)

Kidd er stadig ude og lufte sin snude. Han nægter at gå hjem. Festen er ikke slut endnu! Og selv, hvis den er, er der vel nogen, der holder morgenfest?

Du har nok hørt om den sidste mohikaner og muligvis også om den sidste samurai. Kidd er den sidste festabe. Last of a dying breed; en mand, der stadig insisterer på, at intet er forandret.

Læs bare dette citat fra rapperens nylige koncertannoncering, hvor han lufter sin frustration over, at hans seneste show blev holdt tilbage af coronarestriktioner: »Jeg ville holde rave, og jeg ville holde en fest, hvor folk skulle kravle hjem. Det er stadig min største drøm!«

Det kræver altså en energi ud over det sædvanlige stadig at kunne fremmane den type begejstring efter over et årti som rapstjerne. Festliderligheden stråler ud af Kidd som radioaktivitet fra et kernekraftværk.

Det gælder også for den nye single, ’Jeg’ problemet’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Her rapper Kidd om at lukke natklubben Sø og »drysser helt fucked« i en blå mink. Ét vers slutter med, at han stjæler en Donkey-cykel, mens han på omkvædet stolt omfavner rollen som dansk musiks enfant terrible: »Jeg er problemet!«

For at parafrasere ‘The Sound of Music’: Kidd er et problembarn, der ikke vil løses.

Nicholas Westwood Kidd er lidt som den der ven, der kan feste til den lyse morgen fire dage i træk og stadig stå tidligt op på dag fem for at tage på byvandring eller et eller andet.

Nu er der så to spørgsmål.

Nummer et: Er ’Jeg’ problemet’ egentlig en god sang? Jaah. Den er okay. Nok ikke hans bedste. Ikke en ’Buongiorno’. Men endnu en solid festsang til kataloget, der sikkert bliver sjov til koncerten i Store Vega til april.

Nummer to: Kan Kidd blive ved med at lave festmusik op igennem sine 30’ere?

Tja, hvis Suspekt – nu i deres 40’ere og med familier derhjemme – stadig glædeligt kan rappe om nosser, bryster og røve, kan Kidd vel stadig spille rollen som dansk raps evigt Champagne-skålende Gatsby i en del år endnu.

Det gode ved en uendelig fest er jo netop, at den ikke slutter.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af