Malthe og Kjartan, I har i år været på en veritabel festival-odysse, der har ført jer fra Spot Festival i Aarhus til Smukfest i Skanderborg og videre til Roskilde og København.
Så hvad giver I årets festivalsommer – fra én til seks stjerner? Hvad var bedst, hvad var værst?
Malthe Hjort: »Jeg skal nok være den sure og give årets festivalsommer en samlet karakter på tre stjerner – og her er det altså primært Roskilde Festival, der trækker op. Tager vi Roskilde ud af ligningen, var der ikke meget at komme efter på de store festivaler. I hvert fald ikke hvad angår de internationale hovednavne«.
Kjartan F. Stolberg: »Udover Roskilde Festival synes jeg faktisk, at Copenhell – som vi ganske vist ikke dækkede her på Soundvenue – havde et af sine bedste år nogensinde. Men også her skyldtes det især navnene på de mindre scener og knap så meget koryfæer som Guns N’ Roses og Mötley Crüe«.
»Hovednavnene på Syd for Solen brillerede også. Men igen, det var så de få festivaler, der turde gøre andet end at lefle for publikum. Samlet set kan jeg nok ikke gå meget højere end en meget lav firer«.
Malthe Hjort: »Enig, de internationale hovednavne på Syd for Solen var fantastiske. Men på de store, mere etablerede festivaler var det langt hen ad vejen en anden snak«.
»Her var det bedste – igen, lige bortset fra Roskilde Festival – de nye danske navne. Stjerneskud som Eee Gee, Afskum, Prisma og Zar Paulo stod for nogle af årets bedste koncerter på nærmest samtlige af de festivaler, jeg deltog i. Det er tydeligt, at Danmark har fået et nyt kuld af fremragende live-artister. Spørgsmålet er så bare, om det er nok«.
Kjartan F. Stolberg: »Ja, og spørgsmålet handler også om, hvornår næste kuld kommer. Årets Spot Festival var jo ikke ligefrem rig på spændende nye bekendtskaber«.
Malthe Hjort: »De skal nok komme! Eller, det vil sige, det håber jeg, at de gør. For vi har brug for dem, når hovednavnene hedder Maroon 5, Jason Derulo og Sean Paul, som de gjorde i år. Vi har brug for noget aktualitet«.
Vi har alle tre været ude med riven i år.
Kjartan, du var efter Smukfest for ikke at være fremadsynede i deres bookinger hos Ritzau. Jeg skrev om Heartlands manglende feinschmeckerbookinger. Malthe, du har rettet en lignende kritik mod NorthSide (»Det var Tinderbox i Jylland«), og skrev for nylig, at festivalerne generelt har taget færre chancer.
Hvorfor har festivalerne booket så konservativt i år? Er der udsigt til, at det ændrer sig? Eller er vi bare musiksnobber?
Kjartan F. Stolberg: »Der har jo været mange triste historier om skuffende billetsalg på landets spillesteder post-genåbning. Det virker sandsynligt, at festivalerne har valgt at spille de sikre kort af den årsag. En anden hypotese er, at Covid-19 påvirkede festivalernes budgetter i 2022, som vi så med det fortrinsvis danske NorthSide-program sidste år«.
Malthe Hjort: »Ja, men samtidig kunne både Heartland og Smukfest sidste år præsentere et langt mere interessant line-up, end de gjorde i år. Jeg tvivler på, at det er et spørgsmål om budgetter. Maroon 5 og Imagine Dragons er ikke billige bookinger, forestiller jeg mig. Jeg mener bare, at pengene kunne være blevet brugt bedre«.
»Men jeg tror, Kjartan har fat i noget med sidste års skuffende billetsalg på tværs af koncertbranchen. Måske er det derfor, årets festivaler har spillet så sikkert med hovednavne, der primært bestod af has-beens og danske superstjerner«.
Kjartan F. Stolberg: »Jeg har som sådan ikke noget imod festivaler, hvor lineuppet hedder has-beens og danske superstjerner krydret med et par få friske pust. Den slags har Smukfest jo mestret i mange år«.
»Jeg har til gengæld noget imod, at så mange festival-lineups har lignet hinanden. Tinderbox var i år en light-udgave af Smukfest, og AiaSound lignede en light-udgave af Tinderbox. Heartlands musikprogram var en kaloriefattig nostalgi-havefest. NorthSide havde lige lidt flere feinschmecker-bookinger end de andre, jeg har nævnt her, men langt hen ad vejen er det jo den samme opskrift, der er blevet fulgt«.
»Det ville nok være snobbet, hvis jeg krævede, at alle skulle modellere deres lineups efter Roskilde Festival eller Syd for Solen. Men det kræver jeg ikke. Jeg kræver bare, at festivalerne rent faktisk adskiller sig fra hinanden. Men det er den samme gamle surdej igen og igen, hvor Nik & Jay eller The Minds of 99 skal agere trækplaster«.
Der er flere festivaler end nogensinde, hvilket I nok ved, for I har været til utrolig mange af dem. Har vi nået peak festival – punktet, hvor vi simpelthen ikke kan rumme mere?
Det kunne det måske tyde på, når en række festivaler har svært med billetsalget, mens andre satser på sikre bookinger. Eller er det bare en smuk ting, at der findes så stort et udbud?
Malthe Hjort: »Jeg tror efterhånden, vi har nået et peak her post-corona. Måske nåede vi det faktisk allerede sidste år, eftersom flere af disse nye danske festivaler har måttet dreje nøglen om (R.I.P. Tomorrow Festival)«.
»Men uanset er det da kun en smuk ting, at udbuddet er så stort! Ikke mindst fordi nye spillere som O Days og netop Syd for Solen i deres bare andet år kunne præsentere nogle af festivalsommerens mest spændende line-ups. Der er jo et hul, der skal lukkes, nu hvor de store festivaler booker så sikkert, så jeg håber og tror, der bliver ved med at være et marked for de her lidt mindre nichefestivaler«.
Kjartan F. Stolberg: »Jeg tror afgjort, at disse nichefestivaler har en lysere fremtid end de bredtfavnene, genrekrydsende festivaler. Ved siden af Roskilde Festival var min yndlingsfestival i år en avantgarde-metal/postrock/hardcore-festival i København, der hedder A Colossal Weekend. Derefter var det Copenhell«.
»Hvorimod jeg får sværere og sværere ved at være entusiastisk for eksempelvis NorthSide, hvor selv de stærkeste internationale bookinger ikke har været svære at få fanget andetsteds i Danmark de seneste år«.
»Jeg tror – og håber – at det er peak festival i år, fordi en gammel festivaltype synger på sidste vers, mens en ny festivaltype er ved at etablere sig. Karrussel, A Colossal Weekend, O Days og Syd for Solen var de spændende festivaler i år. Måske er Danmark endda snart moden til en international hiphopfestival, hvilket ellers blev forsøgt uden det store held en del gange i 2010’erne?«
Malthe Hjort: »Jeg tror også, Danmark er ved at være klar til en decideret hiphopfestival. Se bare på årets Roskilde Festival: Torsdagen på Arena var én lang kavalkade af internationale rappere fra både USA og Storbritannien, og der var publikum nok. Jeg følte nærmest, jeg var på Rolling Loud, og folk så ud til at elske det«.