OP- OG NEDTURE. Historien om Suspekt er en historie om mange ting. Om møgbeskidt sexrap, spritstive koncerter og om at sejle rundt i »en stor kano af sjov og ballade og øl, fisse og hornmusik«, indtil man fylder 40.
Det er også en historie om livskrise. Om at se sin verden styrte sammen, når man bliver forrådt af sine nærmeste, og om at føle sig værdiløs under globale pandemier, der »godt må fucke ad helvede til«.
Men frem for alt er det en historie om et livslangt venskab mellem tre utilpassede teenagedrenge fra Albertslund, der fandt et fælles fodslag i såvel Wu-Tang Clan som i de sindssyge tanker, de troede, de var alene med. Og om at være tættere end nogensinde snart tre årtier inde i karrieren.
Det står klart, da jeg møder bandet en mandag eftermiddag i deres studie i Vanløse for at tale om de største op- og nedture i en karriere, der har taget dem hele vejen fra omklædningsrummet i forstaden til Orange Scene. Fra Flatlinerz-inspireret horrorcore til »fucking Grammy-nomineringer«.
I denne uge runder Suspekt endnu en milepæl, når de på fredag spiller for 47.000 mennesker i Parken. Så bliver det – bogstaveligt talt! – ikke større.
Hvad angår selve showet, vil de tre venner ikke røbe for meget. Men Rune Rask fortæller, at mantraet har været, at ingen skal kede sig. Og Bai-D lover, at der er indkøbt intet mindre 300.000 shotsrør.
Det ligner allerede en optur i en karriere, der har budt på mange af dem. Men også på dybe nedture, der har prøvet gruppemedlemmerne hårdt.
Hvilken dag var den vigtigste i din karriere?
Bai-D: »Jeg har to: Den dag, jeg blev født, hvor jeg kom hjem fra hospitalet, og min nabo på to år gik ind og ringede på og sagde, at der lå en baby og græd ude i haven. Den nabo var Rune. Og så er der den dag, jeg mødte Emil til fodbold, da jeg var 13 år gammel. Vi mødtes i omklædningsrummet, hvor vi var de eneste, der stod i baggy pants og med omvendte kasketter«.
Orgi-E: »Ja, alle de andre hørte ’Yabba-Dabba-Dance!’ og ’Absolute Music’. Gik i Paladium-sko og Matinique-tøj og sådan noget. Jeg husker første gang, Rune spillede sine beats for mig. Det var jo rigtige beats! Så behøvede vi ikke at sample de der breakbeat-plader mere«.
Rune Rask: »Beats var jo ikke sådan noget, man bare lige havde udstyret til at lave dengang. Det var en kamp i sig selv at få lyd ud af højtaleren«.
Orgi-E: »Ja, man skulle virkelig ville det. Jeg kan huske, at du fyldte 18 og havde arbejdet røven ud af bukserne for at spare 20.000 sammen for at købe en mixerpult. Der tænkte jeg: Okay, we’re in business forever, baby!«
Hvilken situation i dit liv har krævet størst mod?
Rune Rask: »Da jeg lavede det første soloalbum, og jeg stillede mig op på en scene uden Andreas og Emil for første gang. Det var vildt grænseoverskridende. De kom op på scenen senere på aftenen, men jeg er jo vant til, at jeg går derop, og så kommer de lige bagefter. Den her gang gik der fucking 40 minutter. Hvad var det, jeg havde rodet mig ud i?«
»Jeg er glad for, at jeg gjorde det, for jeg har lært rigtig meget af det. Også ting, der er kommet bandet til gode, såsom at æde publikum og at æde scenen. At det ikke altid er andre, der skal klare tingene, men at jeg også godt kan klare noget selv. Men det krævede virkelig 20 års mod«.
Bai-D: »I starten af karrieren drak vi os jo bare fulde, når vi skulle optræde, og prøvede at hakke os igennem versene. Dengang var jeg altid dødsens nervøs. Det er vi jo heldigvis lysår fra nu«.
Orgi-E: »Fra at ligge og brække os, inden vi skulle på, fordi vi havde fået for meget dulmende?«
Bai-D: »Ja, nemlig. Nu gør vi det først bagefter«.
Hvornår følte du sidst et øjebliks lykke?
Bai-D: »Hver dag. Jeg har ja-hatten på. En kæmpestor sombrero, hvor der bare står ’ja’«.
Orgi-E: »Jeg skulle lige til at sige det samme. Hver dag. Med mine venner, min musik og min familie. Vi har jo alle tre børn nu. Vi følges ligesom ad i livet. Ikke fordi man partout skal være i samme mindset, når man er i band sammen, men det er på en måde godt, at vi ikke er helt væk fra hinanden«.
»Det kan jo være en udfordring få det til at fungere sammen med familien og musikken. Det bliver bedre og bedre, men det er stadig en udfordring. Indtil jeg blev 40, har jeg jo bare sejlet rundt i sådan en stor kano af sjov og ballade og øl, fisse og hornmusik. Og det er også fedt! På et tidspunkt skal der bare ske noget andet, og så er det jo et helt mindset, der skal ændres«.
Hvornår var du sidst virkelig stolt af dig selv?
Bai-D: »Hver dag. Det går skidegodt jo«.
Orgi-E: »… Hvorfor er det dit svar til alt, hvad han spørger om?«
Hvilket nederlag har gjort dig stærkere?
Orgi-E: »Altså, første gang jeg var gift, endte det ret galt. Jeg kan huske en specifik scene, hvor Rune lægger mig ind på bagsædet af en bil. Hvor jeg bare er helt tåget ud, og han kører mig hjem fra en koncert, vi har spillet«.
Bai-D: »Ja, vi når lige at spille i Slagelse, hvor du bare sejler rundt, mens du rapper dine tekster«.
Orgi-E: »Ja, det var helt forvirrende, ikk’? Jeg havde lige fundet ud af, at en af mine bedste venner og min daværende hustru lå og knaldede bag min ryg. Og det er jo ikke sjovt at få at vide. Det var meget svært for mig at spille den koncert«.
»Det er jo meget simpelt at smide en mand ind i en bil, ligesom Rune gjorde det. Men det betød bare rigtig meget. Det gjorde vores bånd stærkere. Så det er et nederlag, jeg ikke vil være foruden«.
Hvad har skuffet dig mest i din karriere?
Bai-D: »Intet. Min karriere er en rollercoaster. Selvfølgelig går den op og ned, men den er konstant på vej ud gennem universet«.
Orgi-E: »Du har godt nok bare en kæmpe ja-hat på, hva’?«
Bai-D: »Det var en beslutning, jeg tog i morges!«
Rune Rask: »Jeg tror, jeg var mest skuffet under corona, da vi skulle spille på Roskilde, og så skulle vi pludselig ikke alligevel. Og så skulle vi, og så skulle vi ikke. Det sugede al glæden ud af det«.
Orgi-E: »Ja, hvis man tænker på Andreas, Rune og mig som en fælles organisme, så er corona helt klart det værste, der er sket. Vi sad alle sammen med en følelse af, at vi ikke var noget værd«.
Rune Rask: »Det var jo også det, udmeldingen var fra regeringens side. At vi musikere selv måtte finde ud af det. Men minkavlerne herovre, som lever af at flå dyr? De skal have det godt! Fuck det«.
Hvornår var du sidst virkelig bange?
Bai-D: »Da min nyfødte datter var indlagt. Det var rigtig hårdt, men hun har det godt nu. Hun er syv måneder i dag. Ellers er jeg ikke bange for noget som helst«.
Orgi-E: »Jeg kan godt være virkelig bange, når jeg drømmer. Og når jeg vågner op fra det, jeg har drømt. Det er ret skørt nogle gange. Jeg har godt nok set nogle mærkelige ting inde i mit hoved«.
Bai-D: »Ryg noget mere hash, så mister du drømmene«.
Orgi-E: »Men jeg kan godt lide at drømme! Og jeg tror egentlig også, at mange af de tekster, Andreas og jeg skriver, og mange af de beats, Rune laver, faktisk afspejler meget godt, hvad der foregår inde bagved. Og så er det jo meget rart at have musikken til at komme ud med det. Så kan man også tjene penge på det i stedet for at betale andre for høre på ens lort«.
Bai-D: »Ja, og man kan jo høre, at folk tager det til sig, og at de har mange af de samme tanker, som man selv har haft. Jeg mødte en dreng i går – han kan ikke have været mere end 17-18 år gammel – der sagde, at han havde det ad helvede til, men at vores musik hjalp ham. Det er helt sindssygt«.
Orgi-E: »Jeg tror, det er, fordi vi viser folk, at de ikke alene med det, de render rundt med. Da jeg var helt ung, følte jeg mig også meget alene med mine sindssyge tanker. I hvert fald indtil jeg mødte Rune og Andreas og var sådan: Okay, crazy people around me! Jeg har en base!«
Bai-D: »Han er også sindssyg! Hold fast!«
Suspekt spiller i Parken 15. september.