Det var sgu lige før jeg kneb en tåre, da Safri Duo dukkede op på scenen til Kind mod Kinds koncert i Pumpehuset
Der skete noget magisk i Pumpehuset torsdag aften.
Kind mod Kind, der havde bevæget sig midt ud blandt publikum, pegede pludselig op på scenen, hvor Safri Duo havde stillet op, mens vi andre dansede.
Det var sgu lige før jeg kneb en tåre. Det føltes som en kæmpe gestus at låne scenen ud til de to midaldrende mænd, der tydeligvis ikke er færdige med at feste.
Hvorfor var det så gribende? Måske fordi jeg også så mig selv som ivrig drummerboy stå på teenageværelset og tæske mine bongotrommer til ’Played-a-Live (The Bongo Song)’. Det var, som om min indre musikhistoriske tidslinje bandt en sløjfe om sig selv.
De to bands spillede samarbejdet ’1000 ord’ til hinanden ind over et mestendels ungt publikum, der næppe oplevede Safri Duos storhedstid. Det var en musikalsk dialog på tværs af generationskløften, som til sidst gik fuldstændig i opløsning.
Det skete lidt over halvvejs i koncerten med kometerne Kind mod Kind, der netop har udgivet det vidunderligt fræsende debutalbum ’</3’. Men allerede inden da havde kvintetten indtaget scenen med kæmpe overskud.
Forsanger Julius Amdisen var allerede i Jesus-pose i slutningen af første nummer og med spredte arme velsignede han salen og tog healende imod slagene fra stortrommerne sammen med os.
Vejle-rapperen Kundo var på besøg under drum’n’bass-tracket ’Til mit hjerte stopper’, der med faretruende høj puls og stroboskoplys føltes som en biljagt med sirener i bakspejlet. Korte breaks var rundt omkring lagt ind som bremseklodser, der kortvarigt gav fornemmelsen af at køre ud over kanten, inden bandet igen var på sporet.
’Jeg går amok’ fra ep-debuten fik med sine shufflede rytmer godt fat i dansefesten. Det var her, bandet pludselig dukkede op på et lille podie med et spartansk setup midt i salen.
Skulder ved skulder optrådte de, som om vi rent faktisk var på klub. »Baby, du skal danse indtil jeg si’r stop«, lød ordren, og vi kunne kun adlyde.
Med ét var koncertrummet fuldstændig åbnet. En ny intimitet fandt vej til musikken på en måde, hvor det virkelig kunne mærkes i kroppen. Vi fik sjaskvåd dembow på et nummer, jeg ikke har hørt før, og linjerne »Står inde på gulvet, helt nyt gear« fra EDM-bangeren ’Ung og smuk’ var som skrevet til det her øjeblik.
Men Kind mod Kind var ikke færdige med at overraske, og introducerede her Safri Duo.
Selvfølgelig var der ikke noget, som kunne følge efter et så mindeværdigt højdepunkt. Men ’Forlist’, der efter min mening er bandets bedste ballade, fik et velfortjent spot lige efter seancen.
’Love Isn’t Easy’ føltes efterfølgende lidt som en bunden opgave, og fik ikke den effekt, som den måske kunne have haft et andet sted i sættet.
Alligevel lukkede Kind mod Kind klubben med manér, da der blev skruet godt op for bassen på ’Detaljen’. Og man fornemmede at mange var helt klar på efterfest med de fem fyre på scenen.
Kort sagt:
Kind mod Kind skabte et mindeværdigt højdepunkt, da de bevægede sig ud til publikum og inviterede Safri Duo på scenen. Bandet åbnede koncertrummet op og skabte et intimt møde med publikum, som opløste generationskløften.