10. Thea Dora ‘Harder’
I virkeligheden kunne den her plads lige så godt være gået til ethvert andet nummer fra debut-ep’en ‘Enter’, for poptalentet fra Nørrebro har stadig til gode at udgive dårlig musik.
Vi har valgt ‘Harder’. Dels fordi den har en charmerende, DIY-agtig musikvideo, dels fordi vi har nynnet de der korvokaler i månedsvis.
9. Kidd ‘Maserati’
På det bedste nummer fra Kidds første album i 10 år minder han os om, hvad det var, han i sin tid bragte til bordet: nemlig kaos.
Over et skramlet, rocket beat fræser han afsted som den titulære luksusbil, alt imens han rapper om at poppe piller og køre over for rødt. Det er som bekendt ikke 2011 længere, men i knap tre minutter får Kidd det til at føles sådan.
8. Carlina de Place ‘Reminded’
Det er imponerende, at Carlina de Places debutsingle fra tidligere i år snart runder 400.000 streams på Spotify. Men det er mindst lige så imponerende, at hendes hyperintime, indiefolkede andensingle var endnu bedre.
Hun kunne godt gå hen og blive rigtig stor, hende her.
7. Ida Laurberg ‘Håber din kæreste dør’
I 2024 må popstjernerne godt være usympatiske. Se bare på Olivia Rodrigo og hendes maniske besættelse af sin kærestes ekskæreste.
Eller hvad med Ida Laurberg, der på højdepunktet fra debutalbummet ‘Bænkevarmer’ tager den skridtet videre og fantaserer om at slå konkurrenten ihjel? Dybt foruroligende, men også lidt forfriskende.
6. Kingtommi ‘I natten’
»Kingtommi går lige så meget pop, som han går kontra«, skrev Soundvenues Sune Anderberg om den fantastisk forvirrende ep ‘Haven’, og ‘I natten’ falder helt klart i førstnævnte kategori.
Vi vidste, at Thomas Mulcahy spændte bredt, men vi anede ikke, at han også gik og gemte på så stærke popsange.
5. Kind Mod Kind feat. Kundo ‘Til mit hjerte stopper’
I et år, hvor Kundo har samarbejdet med både Lamin, Thor Farlov og – lærte vi på Roskilde Festival – snart Mas, er det lidt ironisk, at han peakede med et gæstevers på Kind Mod Kinds debutalbum.
Men nogle gange opstår magien i mødet mellem modsætninger, og forhåbentlig er det ikke sidste gang, vi hører Vejle-rapperen folde sig ud på et klubbeat. Eller for den sags skyld Kind Mod Kind med en rapper.
4. Andreas Odbjerg ‘Er det nu?’
Andreas Odbjerg tør det hele på sit megalomaniske andet album, men han er i sit es, når han skriver ballader.
Således også på ‘Er det nu?’, hans største tåreperser siden signatursangen ‘I morgen er der også en dag’, hvor Odbjerg på fornem vis kommunikerer hver og én af de modsatrettede følelser i et breakup. Ikke med en kæreste, men med en ven.
3. Brimheim feat. Eee Gee ‘Brand New Woman’
Brimheim og Eee Gee har en del ting til fælles. De udgav begge to et af forrige års bedste danske album, og de fulgte begge to det album op med et mere spraglet et af slagsen med variationer af ordet konge i titlen.
Nu har de lavet en sang sammen, og den er lige så vidunderlig, som kunne have forestillet sig.
Vi kunne skrive nok så meget om, hvordan den emancipatoriske banger er et opgør med pæne kvindestereotyper – »et småborgerligt husmormareridt«, som Brimheim selv har formuleret det – men i sidste ende er den største kvalitet ved ‘Brand New Woman’ ikke politisk, men musikalsk.
Det er sjældent, man hører to af tidens mest spændende nye artister på ét og samme nummer. Og det er endnu mere sjældent, de artister går så godt i spænd, som Brimheim og Eee Gee gør her.
2. Noah Carter ‘Winwin’
Skal man beskrive Noah Carters ‘Winwin’ med ét ord, må det være forløsning.
I næsten 10 år har danske hiphopfans ventet på, Carter ville rappe på dansk, og da han endelig gav efter, lød det bedre, end vi havde turdet håbe på. Han sprudler af overskud, hvad enten vi snakker det UK-agtige flow eller hans rablende vers, der flyder over med både fuckfingre og kærlighed.
‘Winwin’ var – hvis vi skal være pedantiske – ikke første gang, vi hørte Carter på sit modersmål. Der var CTK-dagene, og en sjælden gang imellem har han da også ladet sig overtale til at lægge et dansk gæstevers for B.O.C-vennerne.
Men som vi tidligere har skrevet, er det her noget andet. Det er singlen. Og wow, for en single.
1. Erika de Casier ‘Lucky’
‘Still’ var ikke det album, mange nok havde regnet med, at Erika de Casier ville lave i 2024, men på lige akkurat ét nummer aner man konturerne af den popstjerne, hun gemmer på.
Det nummer er førstesinglen ‘Lucky’, der med hurtigt breakbeat, nonchalant vokal og nærmest Vanessa Carlton-agtigt klaverspil taler perfekt ind i sin Y2K-hungrende samtid.
For ja, hun kunne give TikTok-stjernen PinkPantheress kamp til stregen, hvis hun ville. Og nej, hendes bidrag til K-pop-gruppen NewJeans’ verdenshit ‘Super Shy’ var ikke et lykketræf, men et vidnesbyrd om den eminente popsensibilitet, hun tydeligvis besidder.
Men Erika de Caiser insisterer på at gå sine egne veje, og netop derfor står ‘Lucky’ tilbage som det ultimative powermove. Som om popstjenen i hende lige kort stikker hovedet frem og siger ‘se, hvad jeg også kan’.
Det er ret blæret.