Fortvivlelse og forelskelse flyder sammen på danske Fazas medrivende debutalbum
ALBUM. Det samme tveæggede sværd er ofte omdrejningspunktet for fremadstormende Fazas sangunivers.
Den danske trapsoul-crooner skriver tekster om uforbeholdne, impulsive byture fyldt med forførende fester, stoffer og sex, der giver ham følelsen af frihed. Men som også har personlige konsekvenser.
Sådan forholder det sig også på hans overbevisende debutalbum, ’Noget må gi’, som følger op på sidste års ep ’Liberosis’ og lander dagen før Fazas udsolgte headliner-koncert i Lille Vega.
Dualiteten hersker allerede på åbningssangen med den sigende titel ’Ude & hjemme’. Faza proklamerer til en kæreste, at han »kommer hjem sent / og jeg ved, det er dårlig timing, du er alene«. Han kan ikke holde sig fra det eskapistiske natteliv, selvom han ved, det ikke falder i god jord.
Hovedpersonen løber på sin vis i ring. Han bliver ved med at opsøge nye oplevelser og uforpligtende bekendtskaber og skubbe andre fra sig. Fazas tekstunivers risikerer dermed også at blive en smule ensformigt, når han eksempelvis på to sange i træk (’Ingenting & alt’, ’Falsk forhåbning’) synger om at være »faded«.
Dog skal han anerkendes for at strukturere albummet, så man alligevel aner en gennemgående fortælling. »Du sagde, jeg ik’ ku’ ændres / gi’r dig ret og gi’r dig fred nu«, synger han fire numre inde på ’Din tid’, der trækker trommer og tempo ud af trap-universet for at markere bruddet med en partner. På næste sang, ’Bye bae’, tager han igen i byen, denne gang for at glemme eksen.
Herfra følger en række selvsikre sange på klubben, hvor han forelsker sig på ny og danner en berusende, men skrøbelig relation. Med den afsluttende titelsang, ’Noget må gi’, trækker han sig igen fra festen for at håbe på forandring – inden det, kan man forestille sig, går galt igen.
Numrene domineres fortsat af et halvdunkelt r’n’b- og hiphopunivers med sfæriske synthstrømme og hårde trap-trommer. Faza og den faste producer HiMark har efterhånden forfinet det internationalt klingende univers, der trækker mere på PartyNextDoor, Bryson Tiller og den tidlige lyd fra Drake og The Weeknd end på den danske rapscene.
Man bliver nemt revet med af de tilbagelænede trap-sange ’Bye bae’ og ’Movie’, som rammer den perfekte balance mellem hårde trommer, lyse synthesizers og et dynamisk, melodisk flow. »Jeg ser dig som en movie«, synger han i omkvædet på sidstnævnte – et enkelt, men effektivt billede på den slørede, men kraftfulde bytursforelskelse.
Faza eksperimenterer også hist og her med en mere storladen og symfonisk lyd. Der er både strygere og korstemmer på ’Ude & hjemme’ og ’Din tid’, og ’Noget må gi’ runder af med et nedbarberet, let og drømmende underlæg. Det bløde udtryk går godt sammen med bekendelsesteksterne.
Det fremstår mindre ubesværet, når Faza skruer op for en decideret klubbet lyd på den pulserende afstikker ’Falsk forhåbning’. Hans normalt så stærke og fremtrædende vokal er pakket for meget ind i den effekttunge produktion.
Som vokalist kommer Faza langt mere til sin ret på ’Ingenting & alt’, hvor hans imponerende vibrato-falset står klart og sikkert frem. Det samme gør hans næsten desperate trang til at holde fast i en flygtig kærlighedsrelation.
»Vi to er ingenting / men jeg føler, du er alt«, synger han inderligt, så man mærker fortvivlelsen og forelskelsen flyde sammen.
Kort sagt:
Danske Faza albumdebuterer med en samling trapsoul-sange, der kredser om stoffer, tilfældige møder i nattelivet og ødelagte kærlighedsrelationer. Sangenes ensartede temaer risikerer – ligesom den impulsdrevne hovedperson – at køre lidt i ring, men man bliver alligevel revet med, når de hedonistiske og følsomme sange rammer plet.