’Den hundredetårige, der stak af fra regningen og forsvandt’: Gakkede forvekslingsløjer fra Sverige
’Den hundredårige, der kravlede ud ad vinduet og forsvandt’, baseret på Jonas Jonassons bestseller, blev for et par år siden en af de største biografbaskere i Sverige i nyere tid.
Nu er den aldrende krigsveteran og spion Allan Karlsson og det brogede persongalleri, han bringer med sig, tilbage. Ligesom i første film begynder vi ved, at Allan Karlsson kæmper med at puste de mange fødselsdagslys ud i sin lagkage. Han fylder 101 år. Denne gang er det dog ikke plejehjemmet i Sverige, han er i gang med at flygte fra. Nu befinder han sig på et luksusressort på Bali, og alle de penge, han og kammeraten Julius ellers havde tilranet sig, er ved at være brugt.
Da Julius finder ud af, at Allan Karlsson har gemt opskriften på en yderst smagfuld rød sodavand – kaldet Folkesodavand – i en cigaræske, beslutter de at løbe fra hotelregningen og indlede jagten på opskriften. Så går den vilde tur fra
Denpasar over Moskva og Berlin og tilbage til Sverige. Tilsat en række yderst velkreerede flashbacks.
I den oprindelige dramakomedie om den 100-årige Karlsson blev vi taget med til Den Spanske Borgerkrig og Berlin-murens fald. Denne gang bringer historien om den svenske Forrest Gump os blandt andet tilbage til Den Kolde Krig og til et sindrigt magtspil mellem Richard Nixon og Leonid Bresjnev, hvor Allan Karlsson og Folkesodavanden indtager en ikke helt ubetydelig rolle.
Felix Herngren og manuskriptforfatter Hans Ingemansson fortsætter i ’Den hundredetårige, der stak af fra regningen og forsvandt’ ad præcis samme spor som i den første fortælling om Allan Karlsson. Det vil sige, at vi igen får serveret en omgang let fordøjelig svensk feel good-humor for fuld udblæsning. Grundtonen er fjollet og ufarlig, og til tider er det hele så jovialt, at det er til at blive vanvittig af.
Birollekaraktererne er ligeledes kulørte. En drikfældig ældre kvinde i en stor lejlighed i Berlin. En anden kvinde, der taler gebrokkent russisksvensk og på forunderlig vis er nært forbundet med Allan Karlsson. En forbryder fra det sydlige London, som er på jagt efter penge. To CIA-agenter, der skal arbejde sammen med en sløv klapodder af en svensk betjent i Malmkøping. En bramfri plejehjemsboss, hvis temperament er lige så iltert som hendes røde hår.
Stærkest i billedet står Robert Gustafsson som Allan Karlsson. Underspillet og ramt lige på kornet. Og det er faktisk sjovt, at Karlsson uden at vide præcis hvorfor konstant befinder sig som midtpunkt nogle af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. En anden af sidekaraktererne, den kuede Benny, er også et scoop: En mand, der har læst sig til al sin viden, men ikke ejer den mindste grad af handlekraft.
Alt i alt kunne løjerne i ’Den hundredetårige, der stak af fra regningen og forsvandt’ godt have været turneret mere anarkistisk og være trukket længere ud over kanten. Men hvis man har trang til – for blot en stund – at blive beamet væk fra nyhederne om alle de frygtelige ting, der sker i vores verden i disse dage, er denne svenske fjollefilm perfekt til lejligheden.
Kort sagt:
»Det er, som det er, og det bliver, som det bliver«, lyder den 101-årige Allan Karlssons mantra i Felix Herngrens sjove forvekslingskomedie, hvor storpolitik blandes helt ufarligt med svenske lurendrejere og rød sodavand.