Kontroversiel dokumentarfilm om pædofili i Hollywood slår massivt igennem efter Weinstein-skandalen

Kontroversiel dokumentarfilm om pædofili i Hollywood slår massivt igennem efter Weinstein-skandalen
Dokumentarfilmen 'An Open Secret' afslører pædofili i toppen af Hollywood

‘An Open Secret’ er titlen på dokumentarfilmen, Hollywood ikke vil have, du ser. Da den havde premiere i 2014, blev den mødt med fremragende anmeldelser, men på grund af sit delikate emne – pædofili mod børneskuespillere i Hollywood – fandt den aldrig en distributør, selvom den havde den Oscar-nominerede instruktør Amy Berg (‘Deliver Us From Evil’) som bagkvinde.

Men i kølvandet på de seneste ugers mange sexskandaler med Harvey Weinstein i front er filmen blevet mere aktuel end nogensinde. Og så ligger den tilmed gratis online, hvor den er blevet set af mere end en million mennesker, siden Weinstein-skandalen tog fart.

‘An Open Secret’ afslører blandt andet, hvordan kendte børneskuespilleragenter solgte billeder af deres skuespillere til dømte pædofile og lagde dem på nettet, så alle kunne se dem. Bob Villard, som blandt andet repræsenterede Leonardo DiCaprio og Tobey Maguire, da de var unge talenter, indrømmer blandt andet at have givet sine klienter blowjobs, mens han også anklages for at have lokket sine skuespillere til at smide tøjet, så han kunne tage afslørende billeder af dem.

Men det er bare toppen af isbjerget i en cirkel af Hollywood-sexforbrydere, der ifølge filmen systematisk har forsøgt at udnytte børneskuespillere. Dokumentaren fortæller også, hvordan de dømte sexforbrydere Marc Collins-Rector og Chad Shackley var dybt forbundet med personer fra Hollywoods A-liste – blandt andet ‘X-Men’-instruktøren Bryan Singer.

Collins-Rector og Shackley startede onlinesitet Digital Entertainment Network i 1998, som var en streamingtjeneste, der præsenterede originalt indhold med børneskuespillere. Og en af investorerne var Bryan Singer, som er blevet anklaget for overgreb mod mindreårige tre gange, men aldrig er blevet dømt.

‘An Open Secret’ viser en ny og skræmmende facet af den seksuelle misbrugskultur, som har eksisteret i Hollywood i årevis.

Læs også: Kevin Spacey svarer på anklager om seksuelle tilnærmelser mod 14-årig – og springer ud som biseksuel

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold