Alfonso Cuarón har over de seneste snart tre årtier indskrevet sig i filmhistorien med en håndfuld vidtrækkende og samtidig enormt forskelligartede filmtitler. Efter film som ’Children of Men’, ’Y Tu Mamá También’ og senest ’Gravity’ fra 2013 er Cuarón nu aktuel med endnu en kovending i form af den delvist selvbiografiske sort-hvide fortælling ’Roma’, der netop har haft premiere i Venedig.
Men én film skiller sig en kende mere ud fra de øvrige, når man anskuer filminstruktørens brogede filmografi: ’Harry Potter and the Prisoner of Azkaban’ fra 2004.
At den mexicanske instruktør overtog instruktørjobbet fra Chris Columbus, der havde taget sig af filmatiseringen af første og anden bog, og som selv står bag film som ’Home Alone’, ’Gremlins’ og ’The Goonies’, gjorde ikke jobvalget mindre opsigtsvækkende. Men Cuarón gik til opgaven med oprejst pande – og en attitude som en »arrogant skiderik«, hvis man spurgte hans ven og kollega Guillermo del Toro.
I et nyt interview med Vanity Fair fortæller Cuarón blandt andet om sin karrieres nok mest kontroversielle job – og ikke mindst de underholdende samtaler, han havde med del Toro inden.
Cuarón fortæller: »Jeg talte med Guillermo, som jeg altid gør, og han siger: ’Hvad sker der? Nogen nye projekter?’, og jeg sagde: ’Jeg kører på med ’Harry Potter’, er det ikke vildt?’, og jeg lavede endda sjov med det. Jeg havde hverken læst bøgene eller set filmene. Og så så han oprevet på mig. Han kaldte mig flaco, hvilket betyder tynd. Han sagde: ’Fucking flaco, har du læst bøgerne?’, jeg sagde: ’Nej, jeg har ikke læst bøgerne’. Han sagde: ’Fucking flaco, du er sådan en fucking arrogant skiderik. Nu tager du ned i en fucking boghandel og får fat i bøgerne, og så læser du dem og ringer til mig lige bagefter’«.
»Når han taler sådan til dig, tjah, så er du nødt til at tage til boghandlen. På det tidspunkt var den fjerde bog lige udkommet. Jeg læste de første to, og jeg var halvvejs igennem den tredje – det var den, de havde tilbudt mig. Og jeg ringede til ham og sagde: ’Well, materialet er virkelig godt’. Han sagde: ’Altså, der kan du se, din fucking…’ – det er ikke til at oversætte fra det spanske«.
Det venskabelige skub havde været som en slags »lektion i ydmyghed« for Cuarón, der indså, han stod over en stor opgave i at skulle lave sit eget projekt, men samtidig bibeholde respekten for alt det, der i de tidligere film havde været elsket verden over.