Sophie Turner taler ud om SoMe-backlash efter at have afsløret ’Game of Thrones’-slutningen til venner

Sophie Turner taler ud om SoMe-backlash efter at have afsløret ’Game of Thrones’-slutningen til venner
Sophie Turner til premieren på 'Game of Thrones' sæson 7. (Foto: Frederick M. Brown/Getty Images)

Den sidste sæson af ’Game of Thrones’ nærmer sig med hastige skridt – og der er som bekendt gjort en gedigen dyd ud af hemmeligholdelsen af, hvordan hele sagaen kommer til at ende. Derfor faldt det mildest talt ikke i god jord, da Sophie Turner i et nyligt interview ifølge The Playlist indrømmede, at hun havde røbet slutningen over for et par venner.

»Jeg er så dårlig til at holde på hemmeligheder«, lød det fra Turner. Men denne undskyldning holder åbenbart ikke i retten, når du sidder over for fans på de sociale medier. I et nyt interview med Entertainment Weekly indrømmer Turner, at hendes indrømmelse har givet bagslag.

»Jeg var på Twitter og så de her overskrifter som ’Twitter-følgere er lede ved Sophie Turner, efter hun fortalte sine venner slutningen på ’Game of Thrones’’. Sandheden er, at jeg kun har fortalt den til to mennesker. Det er ikke så mange. For at være helt ærlig læser jeg ikke mange af omtalerne på Twitter, fordi der er som oftest ret meget had. Alt, jeg siger, vil altid få nogle negative reaktioner, så jeg er ikke overrasket«.

Tidligere, som The Playlist pointerer, har også hendes medspiller Kit Harington røbet slutningen på sagaen over for sin kone (og tidligere medspiller) Rose Leslie, men han har dog ikke mødt samme had på de sociale medier. Men dette har Sophie Turner også en frisk forklaring på: »Folk elsker Kit Harington, han kan ikke gøre noget forkert. Han er folkets prins!«.

Ottende og sidste sæson af ‘Game of Thrones’ får premiere 15. april på HBO Nordic og C More.

Læs også: ‘Game of Thrones’-forfattere svarer på udbredt kritik af seneste sæson

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af