Film på vej om Zlatan Ibrahimović – baseret på populær biografi

Film på vej om Zlatan Ibrahimović – baseret på populær biografi
Zlatan Ibrahimović. (Foto: Sean M. Haffey/Getty Images)

Den svenske fodboldverdensstjerne Zlatan Ibrahimović, der voksede op i et hårdt miljø med immigrantforældre, fik sin historie fortalt i biografien ‘I Am Zlatan’. Nu bliver den til en film af samme navn, som produceres af Nordisk Film og det svenske produktionsselskab BRF og begynder optagelser i 2020.

Filmen følger, som bestsellerbiografien også gjorde det, fodboldspilleren helt fra opvæksten i Malmø til sin vej ind i fodboldverdenen og til toppen af europæisk fodbold, hvor han spillede for nogle af Europas største klubber.

Den svenske instruktør Jens Sjögren er tilknyttet som instruktør, og Ibrahimović selv er også involveret i projektet.

Filmen forventes at være færdig i efteråret 2021. Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke skuespillere der skal medvirke i filmen og det helt store spørgsmål er naturligvis, hvem der mon skal træde i Zlatans famøse fodboldstøvler i hovedrollen …

Læs også: Cannes-highlights dag 2: Sprængfarlig politifilm sender tankerne mod Blågårds Plads

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af