Russo-brødrene sendte James Cameron en besked, da ‘Avengers: Endgame’ slog ‘Avatar’s rekord ved billetlugerne

Russo-brødrene sendte James Cameron en besked, da ‘Avengers: Endgame’ slog ‘Avatar’s rekord ved billetlugerne
Brødrene Anthony og Joe Russo, som sammen har instrueret flere Marvel-film.
Foto: Bryan Bedder/Getty Images

‘Avengers: Endgame’ skrev historie i weekenden, da den vippede James Camerons ‘Avatar’ af pinden som den bedst sælgende film nogensinde (ujusteret for inflation).

Camerons storfilm har siddet på tronen i over 10 år, men hvis man tror, der er dårlig stemning mellem de to films instruktører, kan man godt tro om igen.

Russo-brødrene tog sig tid til at takke James Cameron på Instagram i forbindelse med den nye rekord:

»James Cameron, du er en monumental grund til, at vi blev forelskede i filmmediet til at starte med. Tak, fordi du altid inspirerer os og åbner verdens øjne for, hvad der er muligt. Vi kan ikke vente med at se, hvor du tager os hen næste gang«, skriver brødrene.

Cameron svarede på Na’Vi-sproget, hvor han skrev: »Jeg ser Jer, Marvel« og derefter på engelsk »tillykke til ‘Avengers: Endgame’ med titlen som den nye box office-konge«.

‘Avengers: Endgame’ har indtjent 2,790 milliarder dollars mod ‘Avatar’s 2,787 milliarder dollars. Førstnævnte går stadig i biograferne, så den kan om muligt lægge endnu større afstand til sci-fi-filmen. Men mon ikke Cameron tager revanche med de kommende fire (!) ‘Avatar’-fortsættelser?

Læs også: Marvel deler sine fremtidsplaner: Mahershala Ali som ‘Blade’ og Natalie Portman som Thor – og meget mere

https://twitter.com/officialavatar?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1153258422244130816&ref_url=https%3A%2F%2Fwww.indiewire.com%2F2019%2F07%2Frusso-brothers-james-cameron-message-avengers-endgame-avatar-box-office-1202160036%2F

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold