HBO offentliggør endelig premieredatoen på ’Watchmen’

HBO offentliggør endelig premieredatoen på ’Watchmen’
'Watchmen' får premiere på HBO Nordic 21. oktober.
Foto: HBO

Så kan vi godt sætte kryds i kalenderen: Damon Lindelofs (’Lost’ og ’The Leftovers’) meget imødesete serieudgave af ’Watchmen’ starter nemlig på HBO Nordic 21. oktober.

‘Watchmen’ bygger på Alan Moore og Dave Gibbons graphic novel-mesterværk af samme navn. Lindelof har tidligere udtalt, at man ikke skulle forvente en én-til-én filmatisering af tegneseriens i alt 12 bind. I stedet ville han tage sit udgangspunkt i seriens karakterer og univers 30 år ude i fremtiden. HBO udtaler selv, at serien »omfavner nostalgien fra den banebrydende grafiske roman, men på sin egen måde fortæller en ny, skelsættende historie«.

Pilotafsnittet er instrueret af Nicole Kassell, som er en rutineret serieinstruktør med afsnit af blandt andet ’The Leftovers’, ’Castle Rock’ og ’The Americans’ på cv’et. Derudover har hun også instrueret filmene ’The Woodsman’ og ’A Little Bit of Heaven’.

På rollelisten til ’Watchmen’ finder vi en god blanding af rutinerede Oscar-vindere og lovende talenter: Jeremy Irons, Regina King, Jean Smart, Don Johnson, Tim Blake Nelson, Louis Gossett Jr., Yahya Abdul-Mateen II, Adelaide Clemens og mange andre.

Læs også: De udenlandske anmeldere storroser ‘Joker’ og Joaquin Phoenix – »Superheltefilm bliver aldrig det samme igen«

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold