’BH90210’ får kniven trods rygter om flere sæsoner – Jennie Garth lader en dør stå på klem 

’BH90210’ får kniven trods rygter om flere sæsoner – Jennie Garth lader en dør stå på klem 
'BH90210'
Foto: Brian Bowen Smith/FOX

Man turde næsten hverken tro eller håbe på, at genopstandelsen af ’Beverly Hills 90210’ i form af metaserien ’BH90210’ kunne blive en succes. Men ikke desto mindre var det lige det, det gik hen og blev – sågar med en form for semi-blåstempling fra nærværende medies filmredaktør.

Men mens rygterne om flere opfølgende sæsoner af comeback-serien hobede sig op, har Fox nu annonceret, at de har valgt at lægge serien i graven. Fox sender med nyheden en »dybtfølt tak til og respekt for« alle de originale castmedlemmer, der var med på en tur ned ad memory lane.

Nyheden om sløjfningen fik flere af de gode, gamle Beverly-medlemmer til at dele nostalgiske hilsener via sociale medier – heriblandt Jennie Garth (alias Kelly Taylor), hvis hilsen efterlader et lille lys i mørket for BH-fanbasen.

»Sommerens højest ratede show bliver mere og mere meta for hvert minut, #bh90210 skriver praktisk talt sig selv! Tak for materialet til 2. sæson! Man ved aldrig, hvad der i virkeligheden foregå bag kulisserne! Stay tuned…«

Måske Beverly-kumpanerne således er klar på en ny sæson andetsteds, der passende kan påbegyndes et sted mellem stærke seerratings og der, hvor crewet får kniven?

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold