Kobe Bryant er omkommet i et helikopterstyrt

Kobe Bryant er omkommet i et helikopterstyrt
Kobe Bryant ved et halvlegsshow i 2017.
Foto: Harry How/Getty Images

OPDATERET 27. januar kl. 08.48: Det lokale politi i Los Angeles meddeler, at i alt ni er omkommet i helikopterstyrtet. Ifølge Los Angeles Time er det bekræftet, at Kobe Bryants 13-årige datter Giana Maria Onore Bryant også var blandt de omkomne. 

Den pensionerede basketballspiller Kobe Bryant er omkommet i et helikopterstyrt søndag morgen i Calabasas, Californien. Det skriver både underholdningsmediet TMZ og Los Angeles Times, der angiveligt har fået bekræftet nyheden, omend ingen officiel udmelding endnu er frigivet.

Det lokale politi, LA County Sheriffs, bekræfter, at en privat helikopter er styrtet ned i området Calabasas og har kostet mindst fem mennesker livet. Identiterne er endnu ikke bekræftede, men ifølge TMZ var Kobe Bryants kone, Vanessa Bryant ikke ombord.

Kobe Bryant blev pensioneret fra sin historiske NBA-karriere i 2016 og i 2018 vandt han en Oscar for den animerede kortfilm ‘Dear Basketball’, som var baseret på et digt, Bryant skrev om sin afsked med professionel basketball.

Udover sin hustru efterlader Bryant tre døtre bag sig. Han blev 41 år gammel.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold