DR ændrer programidé med nøgne minoriteter efter kritik

DR ændrer programidé med nøgne minoriteter efter kritik
Fra første sæson af 'Ultra smider tøjet' – om nøgne numser.
DR-udsendelsen ’Ultra smider tøjet’ planlagde programmer, hvor handicappede og transkønnede uden tøj på skulle tage imod spørgsmål fra skolebørn. Det fik aktivister og minoritetsorganisationer til at råbe op, og nu er konceptet ændret. DR vil dog ikke afvise, at handicappede og transkønnede kan komme til at optræde i programmet.

Fem nøgne mennesker med forskellige handicap sætter sig foran en flok skolebørn, der får frit lejde til at stille alle de spørgsmål, der falder dem ind. Derefter sætter eksempelvis transpersoner og tykke sig i samme afklædte position.

Sådan lød den oprindelige idé for en ny programrække i DR Ultras ’Ultra smider tøjet’. Sidste år var det tissemænd, tissekoner, bryster og numser, der indgik i det børnepædagogiske format, men i forberedelserne til sæson 2 henvendte produktionsselskabet bag sig til potentielle deltagere med temaerne »Hud og hår, Forskellig vægt, Kropsudsmykning, Sygdom/handicap og Transkønnethed«.

»Problemet er, at hvis man gerne vil vise børn, at alle kroppe er lige meget værd, så nytter det ikke at vælge bestemte kroppe ud, fordi de er anderledes, og som man skal sætte spørgsmålstegn ved«, siger Sarah Glerup, der var én af dem, der 12. januar fik en henvendelse fra produktionsselskabet, om hun selv ville medvirke i programmet eller kendte handicappede, der ville.

I mailhenvendelsen lød det:

»Temaerne er valgt ud fra, hvad børnene og de unge kan have nysgerrighed omkring, og hvad vi tænker er tabuer for dem. Og her er den syge krop/kroppen med handicap omgivet med både tabu og mystik for mange unge«.

»Det lærer ikke børn, at vi er lige meget værd, eller at vi har lige meget ret til blufærdighed«, siger Sarah Glerup til Soundvenue. »Det lærer dem, at man har ret til at spørge minoriteter, der i forvejen er vant til at få grænseoverskridende spørgsmål hele tiden, om alt. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg er blevet spurgt om, hvordan jeg går på toilet eller har sex«.

Sarah Glerup reagerede med et svar til programmets producer, hvor hun forklarede, hvorfor hun var særdeles bekymret for idéen.

»Det kan godt være, sæson 1 med ’normale’ kroppe fungerede fint, men det her med at indsamle minoriteter og lave en særudstilling af hhv. tykke, transpersoner og folk med handikap – det er helt galt«, skrev hun.

»Jeg kan godt forstå, at jeres intentioner er gode, og at I oplever det som lærerigt. Men det er grænseoverskridende for os, der skal bruges som læringsobjekter. Det er Menneskezoo«.

Minoriteter savner ikke nysgerrighed

Sarah Glerup fik et imødekommende svar fra producenten, men kort efter erfarede hun, at produktionsselskabet i henvendelse til andre potentielle deltagere affejede hendes kritik.

Sarah Glerup fik efterfølgende opbakning fra minoritetsfortalerne Fed Front, TransAktion og LGBT*-projektet Normstormerne, der torsdag på Facebook opfordrede til, at man takker nej til at medvirke i programmet.

»Minoriteters kroppe er i forvejen i risiko for mobning og hatecrimes«, siger Anna Wandel fra Normstormerne til Soundvenue. »Nysgerrighed er ikke demokratisk fordelt – det er noget, man særligt bliver udsat for, når man er en ’weirdo’. Jeg har aldrig været til en julefrokost, hvor jeg ikke har fået ’nysgerrige’ spørgsmål om mit privatliv«.

Hos DR Ultra fortæller redaktør Christoffer Ebbesen, at de i arbejdet med programmet nu er gået væk fra det oprindelige koncept.

»Sarah Glerup og Normstormerne siger noget, som andre organisationer og fagpersoner også har givet os input og gjort os klogere på, og summen af det gør i hvert fald, at jeg godt kan love, at vi for eksempel ikke laver et program med kun handicappede eller transkønnede«, siger han.

»Vi er i gang med at udvikle en sæson 2, og i den sammenhæng er der en række forskellige ideer på bordet. Det er en lang proces at producere et tv-program, så det er helt naturligt at tilpasse programmet undervejs. Det har der også været her. Og fordi vi godt ved, at det er et følelsesladet område, så går vi ud og tager en dialog om de forskellige veje, som vores koncept kan tage«, siger han og fortsætter:

»Det har vi gjort med en lang række interesseorganisationer og fagpersoner, og vi lytter aktivt til deres feedback på, hvordan et eventuelt program kan tage sin endelige form. Vi ved en masse om at lave fjernsyn, men vi ved ikke nødvendigvis det samme som fagpersoner og interesseorganisationer om enkelte grupper eller problemstillinger, og derfor sætter vi stor pris på dialogen«.

Et bredere udsnit af kroppe

Hvordan ser sæson 2 så ud nu?

»Vi har aktivt gået ud og spurgt efter et bredere udsnit af kroppe. Og vi er stadig i dialog om, hvordan vi viser et bredt spektrum af kroppe, uden at nogen føler sig udstillet. Men vi kommer ikke til at lave et program centreret om handicappede eller transkønnede eller andre enkeltstående minoritetsgrupper.

Vi leder efter medvirkende, samtidig med at vi udvikler formatet. Formatet afhænger nemlig meget af de enkelte personer, der er interesseret i at være med og udvide de danske børns begreb om, hvad en normal krop er. Det ligger mig meget på sinde at understrege, at vi jo deler det samme ønske om kropslig mangfoldighed, som Normstormerne og flere andre. Formålet med ’Ultra smider tøjet’ er netop at normalisere alle former for kroppe og give børn et modspil til perfekthedskulturen på sociale medier.

Så det er ærgerligt, at vi bliver taget til indtægt for et program, som slet ikke er lavet eller færdigudviklet endnu«.

Men i den oprindelige henvendelse til potentielle deltagere stod der ikke noget sted, at konceptet var under udvikling?

»Som sagt er det helt normalt, man udvikler et program undervejs, og det er vi også blevet klogere af i processen med ’Ultra smider tøjet’«

Vil der stadig optræde handicappede eller transkønnede i programmet?

»Jeg vil ikke udelukke, at nogen som helst optræder i programmet, da vi netop med programmet ønsker at inddrage alle former for kroppe. Vi har ikke kontrakter endnu og har ikke optaget programmerne endnu«.

Ville du synes, det var problematisk, hvis handicappede eller transkønnede optrådte i programmet i en anden konstellation?

»Jeg udelukker ingen fra at have lyst til at medvirke i sæson 2 af programmet, alle er velkomne, men vi vil selvfølgelig fortsat have en dialog med interesseorganisationer om, hvordan vi gør det her på den bedst mulige måde. For os er det væsentligste, at vi får skabt et program, hvor børn lærer om mangfoldigheden i kroppe, som er hele formålet med at lave ’Ultra smider tøjet’«.

Sarah Glerup synes, det er positivt, at DR lytter til feedbacken.

»Det er en god start, at DR tager lidt af kritikken til sig og lover dialog«, siger hun, men har samtidig en opfordring til DR’s videre arbejde med dette og andre programmer.

»Hvis DR vil lave programmer om minoriteter, der ikke stigmatiserer, så skal de inddrage os i selve produktionen. Så længe det er kropskapable, ciskønnede, tynde tv-folk, der lærer børn noget om tykke, transpersoner og os med handikap, så bliver vi reduceret til undervisningsobjekter. Det kan aldrig blive lige, og det vil altid være fremmedgørende«.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold