Interview: Instruktør Daniel Kragh-Jacobsen om Tarantino, musikvideoer og samarbejdet med Reptile Youth

VICTORJONES0126

Daniel Kragh-Jacobsen til venstre. Foto: Victor Jones/Soundvenue

Kulturlaboratoriet Prxjects skabt af Mercedes-Benz har med deres ‘Music Made Visual’-initiativ sat sig for udforske musikvideoens muligheder ved at parre en anerkendt dansk instruktør og en dansk musiker i et ambitiøst kunstnerisk samarbejde. Det ene af disse samarbejder har været mellem Reptile Youths Mads Damsgaard Kristensen og musikvideoinstruktør Daniel Kragh-Jacobsen, og det færdige resultat blev vist i Gloria fredag aften og har nu premiere her på sitet. Vi fik en snak med Daniel Kragh-Jacobsen om projektet og musikvideoen som medie.

Hvordan kom jeres samarbejde op at stå?
»Mads og jeg mødtes i Los Angeles, og det er en by, som jeg faktisk synes er meget ensom. Så vi manglede nok lidt en at snakke med, og så fandt vi hinanden. Vi kendte de samme mennesker, men kendte ikke hinanden, selv om vi længe havde været i dialog om, at jeg skulle lave en video. Da jeg hørte nummeret (‘Arab Spring Break (Part 1 & 2)’, red.), blev jeg så begejstret for det, at jeg vidste, jeg måtte lave en film til det.

Jeg var ellers gået lidt død i musikvideoer. Jeg var i virkeligheden ret bange for, at det næste, jeg lavede, ikke ville blive lige så godt som eller bedre end noget af det andet. Og det holdt mig tilbage. Men nummeret fascinerede mig så meget, at jeg glemte min bekymring«.

Hvorfor ville du gerne lave en video til nummeret?
»Det er tosidet, og jeg kan godt lide ting med dualitet. Livet er jo ikke bare godt eller dårligt. Kærlighed er ikke bare lykkelig eller håbløs. Nummeret har lyden af traditionel Reptile Youth, men samtidig er der den klassiske komposition, som er meget skrøbelig. Begge dele er filmiske, og det tiltalte mig«.

Hvordan angreb du processen?
»Mads havde groet sit skæg rimeligt stort, da vi mødtes, så det første, vi fandt på, var, at han ikke måtte barbere sig inden vi filmede, og vi havde egentligt bare ideen om at filme de samme scener med og uden. Men altså det er jo ikke en film, det er mere bare en gimmick. Når jeg kigger på skægget nu, så er det blevet en detalje mere end et egentligt fortællegreb. Nogle vil måske lægge mærke til det, men det er ikke så tydeligt, synes jeg.

Efter denne første idé tog det mig faktisk lang tid at komme ind på en egentlig historie. Vi mødtes i februar, men manuskriptet blev først langsomt udformet i løbet af april.

Jeg har lært af tidligere erfaringer, at når man laver ‘ikke dialog’, som musikvideoer oftest er, så er det bedst at opstille noget simpelt som rammefortælling. Så derfor brylluppet.

Samtidigt har jeg længe villet fortælle noget, der foregik til et bryllup. Det er bare en dejlig ramme for en fortælling, fordi det så tydeligt viser, at der er truffet et valg fra karakterernes side.

Jeg skrev altså en historie i april, som så blev videreudviklet i samarbejde med min fotograf Jasper Spanning og production designeren Franciska Zahle. Vi fandt hele tiden på nye ting, imens vi forberedte os. Til sidst sad jeg med en lang liste af ideer og scener, og så må man jo skrotte nogle ideer. Man kan for det meste mærke hvilke scener, der er de rigtige at have med i filmen, fordi det er dem, som man glæder sig til at filme.

Den sidste del af fortællingen tog form, da min klipper Carla Luffe fik sine hænder på materialet. Der begyndte hun at omstrukturere, så jeg i hvert fald føler, at filmen blev mere helstøbt«.

JasperSpanning

Foto: Jasper Spanning

Hvorfor var skægget så vigtigt? Hvad symboliserer det for dig?
»Det var i virkeligheden bare en simpel måde fysisk at vise, at en person kan have to forskellige personligheder. Det var jo også det første billede, jeg fik i hovedet, efter at have hørt nummeret«.

Er videoen din egen fortolkning af sangen, eller snakkede du med Mads om handlingen?
»Det er en fri fortolkning af sangen. Dog er historien selvfølgelig baseret på de følelser, jeg finder i sangen. Jeg havde dog ikke Mads med inde over historien, men vi snakkede enormt meget og blev trygge ved hinanden inden vi filmede. Og her talte vi også om historien. Jeg tror meget mere, at det, han spiller, er min historie end hans egen, men Mads kunne jo godt vise de følelser, jeg selv syntes, jeg havde fundet frem i sangen. Han forstod dem«.

Hvorfor valgte I, at Mads skulle spille med i videoen?
»Det ville have været mærkeligt, hvis det ikke var Mads. Det bringer filmens historie sammen med sangen. Ellers havde de to ikke være symbiotiske. Jeg var ærligt i tvivl om, om Mads kunne gøre det, selv om jeg skjulte min tvivl overfor ham.

Det var nemlig også en udfordring til mig selv som instruktør, om jeg kunne hjælpe en ‘ikke-skuespiller’ til at bære en hel film. Så jeg ville ikke dele min tvivl med ham. Mads hopper dog altid ud i ting, og han var klar med det samme. Jeg ved, han havde en tvivl, men den var bare ikke lige så stor som hans nysgerrighed. Og han klarede det virkeligt godt«.

Det er din mest abstrakte video. Hvorfor valgte du at gå i den retning?
»Jeg var inspireret af Quentin Tarantino. Han har engang fortalt, at han lavede ‘Pulp Fiction’ så fragmentarisk, fordi han havde arbejdet i en videobutik. Han så mange film, men når der kom kunder, var han nødt til at se væk og missede altså noget af handlingen. ‘Pulp Fiction’ skulle give mening, selv om man kiggede væk et øjeblik og så vendte tilbage.

I dag scroller jeg selv ofte, når jeg ser musikvideoer på nettet, lidt ligesom da Tarantino kiggede væk, og så syntes jeg, det var sjovt at prøve at efterligne den form. Folk skulle altså kunne scrolle i videoen og stadig forstå den. Det er dog gået op for mig, at jeg helt klart bedst kan lide, når de ser hele filmen ud i ét.

Men det var også for at udvikle mig og prøve noget nyt. Jeg er bange for, at hvis jeg gentager mig selv, så vil folk blive trætte af mine film«.

Hvis du selv scroller i videoer på nettet, er det så ikke spild af tid at lave dem?
»Nej, nettet er generelt et kæmpe plus, fordi så mange har mulighed for at se videoerne, og det er virkelig fedt at kunne læse folks kommentarer på Youtube. Det gør jeg nogle gange. Det er ligesom at kunne stille sig i en biograffoyer og høre folk snakke om ens film, bortset fra at tonen er lidt mere fri på Youtube«.

JasperSpanning1

Foto: Jasper Spanning

Nettet og tidens teknologi giver nye muligheder som virtual reality og 360 grader-videoer. Er det noget, der tiltaler dig?
»Nej, ikke rigtigt. Jeg kan godt lide klassiske film, hvor der er arbejdet med manuskriptet, skuespillet, følelserne og historien, så jeg bliver nok der lidt endnu. Men hvis jeg keder mig med det, så kan det være. En virtual reality-video skal nok komme en dag. Måske lidt en udvidelse af videoen til Kanye Wests ‘All Falls Down’. Jeg ved i hvert fald, at instruktøren Chris Milk er begyndt at arbejde med virtual reality«.

Hvorfor kan du godt lide at lave musikvideoer?
»Det er et medie, jeg var fascineret af, siden jeg så Spike Jonzes musikvideoer. Det er et medie, som er nemt tilgængeligt, og hvor man hurtigere kan lave en fortælling, end hvis man skal stable en kortfilm eller spillefilm på benene.

Samtidig er det et afbræk, når man laver reklamer, som jeg også gør. Det er rart at få friere tøjler, end når man laver reklamer, hvor andre bestemmer. Min erfaring er, at når instruktøren får frie tøjler, så bliver musikvideoen bedst«.

Hvad fik dig til at starte med at lave videoer?
»Jeg har været meget inspireret af Spike Jonze og Michel Gondry og deres narrativer. Min yndlingsfilm er ‘Eternal Sunshine of the Spotless Mind’, hvor Gondry også bruger nogle af de samme greb som i sine musikvideoer. Herhjemme bragte Martin De Thurah det til landet, så han har også været et forbillede«.

Dine videoer omhandler ofte hverdagsflugt og kærlighedskvaler. Er det vigtigt for dig med den slags genkendelighed?
»Det kommer nok bare helt af sig selv. Det er det, jeg er fascineret af at fortælle om. Men jeg har helt klart fundet ud af nogle ting, som virker for mig. Dette er vist også min 13. video, så nogle ting burde jeg have lært. Jeg har arbejdet med far/søn-forhold i nogle af mine kortfilm, så måske skal jeg prøve en far/søn-musikvideofortælling næste gang«.

Hvad byder fremtiden ellers på?
»Jeg vil meget gerne overføre nogle elementer fra mine musikvideohistorier til en længere film, men jeg har lært, at man ikke skal snakke for meget offentligt om ideer, som ikke er helt klar endnu. Dem taler jeg med mine medsammensvorne om i stedet«.

Læs også: Premiere: Reptile Youth bliver gift i flot video til ‘Arab Spring Break (Part 1 & 2)’