Frost Festival deler ny bandpakke: Bisse, Blondage, Mikael Simpson m.fl.

Frost Festival deler ny bandpakke: Bisse, Blondage, Mikael Simpson m.fl.

Tidligere på måneden kom det frem, at blandt andre Cancer, Marching Church, The Rumour Said Fire og Julia Jacklin spiller til næste års udgave af den aparte Frost Festival. Nu står arrangørerne klar med flere nye navne til næste års program, hvor der atter engang ser ud til at være anderledes koncertoplevelser i vente.

På plakaten tilføjes nu Bisse, Pede B & DJ Noize, Niels Skousen og Jacob Bellens, som alle vil give show under koncertrækken Frost Bites, der for tredje år fortsætter i februarkuldens tegn. Her har publikum mulighed for at blive værter for koncerterne, hvor der opfordres til at komme hinanden ved i grænselandet mellem et privat selskab og offentligt arrangement. Til disse særlige minishows vil der ikke sælges billetter, da man fra januar skal ansøge om deltagelse via musikfortællinger.

Også Blondage, Mikael Simpson og Hauschka er offentliggjort. Førstnævnte vil kunne opleves under et spektakulært lysshow i Lille Vega badet i såkaldte RGB-farver (primærfarverne rød, grøn og blå), mens pianovirtuosen Hauschka og mørkemesteren Mikael Simpson spiller i et komplet mørklagt Bremen Teater. Her vil RGB-farverne ligeledes udgøre en stor rolle, men med det twist at intet naturligt lys forekommer.

Frost Festival løber skiftevis af stablen fra den 4. til 26. februar.

Bisse (Frost Bites)
5. februar

Pede B & DJ Noize (Frost Bites)
12. februar

Niels Skousen (Frost Bites)
19. februar

Jacob Bellens (Frost Bites)
26. februar

Hauschka (DE)
7. februar, Bremen Teater
Billetpris: 195 kr.

Blondage
8. februar, Lille Vega
Billetpris: 180 kr.

Mikael Simpson
11. februar, Bremen Teater
Billetpris: 195 kr.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold