Lil Peeps komatøse emo-trap udvisker hiphoppens grænser

Lil Peeps komatøse emo-trap udvisker hiphoppens grænser
Lil Peep.
Lil Peeps komatøse emo-trap udvisker hiphoppens grænser - Come Over When You’re Sober (Part One)
4 6
Lil Peep
'Come Over When You’re Sober (Part One)'

Album, Selvudgivet

I dag er en rapper ikke bare en rapper. Soundcloud-udbrydere som eksempelvis Lil Uzi Vert og XXXTentacion er leverandører af en ung og sprudlende modreaktion inden for hiphop, der vender protokollen på hovedet. De synger, mumler og turbo-rapper sig gennem genreopløsende punkæstetikker som børn af en ustyrligt rokkende innovationsvugge fra hiphoppens undergrund.

De er udmærket klar over det, og derfor kalder de sig – måske i manglen på et bedre udtryk – for kontemporære rockstjerner. Men ingen af dem har indgået en pagt med rockdjævlen i samme ydre potens som Lil Peep.

Efter at have rumsteret i Soundclouds uoverskuelige hav af generiske Lil-whatevers i en rum tid, står den 20-årige amerikaner Gustav Åhr nu klar med debutalbummet ’Come Over When You’re Sober (Part One)’. Men hvis noget som helst kan udledes af Peeps sinistre emo-trap, er det, at han er alt andet end en ubetydelig Soundcloud-lemming.

Lil Peeps metervarenavn er sådan set lidt misvisende, eftersom hans gotiske, selvskadende musik næsten ligger tættere på alternativ rock, emo og postpunk end hiphop. Det bærende riff på ’Awful Things’ lyder eksempelvis som en flosset version af noget, The Cure kunne finde på, mens ’The Brightside’s seksstrengede vækker mascaraklædte minder om bands som Blink-182 og My Chemical Romance.

En subtil Linkin Park-inspiration anes også i ambiancen, men i modsætning til at skrige lungerne og sjælesygen ud som salig Chester Bennington, flyder Peeps søsyge vokal passiv-aggressivt i reverb-guitarers bundløse ocean af antidepressiva og andre (uregulerede) substanser.

Annonce

På papiret virker det måske teenageforceret, men i praksis fungerer Peeps selvmordstruede tekster ofte gnidningsløst, idet han besidder en fornem forståelse for melodier og simpel lyrik. Linjer som »Burn me down ’til I’m nothing but memories« (’Awful Things’) er makabre, men infektiøse i ledtog med nummerets bestrålede guitarflader.

Selv i sit mest energiske leje på ’Better Off (Dying)’ afstår Peep ikke fra apatien, hvor kokainmisbrug og diamantkæder sidestilles med tyngende nedtrykthed. Her – og mange andre steder – rasler hi-hats derudad i en Metro Boomin-lignende percussion-kadence, der for så vidt er Peeps eneste direkte forbindelse til hiphop, som vi kender den.

Til forskel fra trap-musikkens overforbrug af hi-hats som dynamo for energi anvender Peep dog snarere hiphopelementer til lige akkurat at holde sin musikalske pulslinje oven vande som en refleksion på sin slingrende psykose. Melankolien siver ud af hele albummet som et emotionelt minefelt, der aldrig for alvor sprænger i luften, fordi Peeps sumpende depression ganske enkelt ikke tillader det.

Af samme grund virker den omvandrende selvmordslevering visse steder lige doven nok – ’Benz Truck (гелик)’ er eksempelvis en næsten bevidstløs ballade – men i det mindste fremstår ’Come Over When You’re Sober (Part One)’ heller aldrig for try-hard som visse af Peeps småforkrampede rockikoner.

Selvforklejnende tekstbidder som »I know I spent a lot of time in the background« fra lukkeren ’Problems’ foreslår, at Peep ikke er en foregangsmand, hvilket kun er en halv sandhed. For selv om Soundcloud-fænomenet låner fra kontrapunktiske æstetikker som en polariserende genrealkymist, har hans dristige sammensmeltning af melodisk emorock og selvmordstruet trap ikke set magen før.

Det er ikke til at sige, hvordan fremtidens hiphop udarter sig. Hvor end kursen rettes, må man som fan blot se til i spænding, men noget tyder på, at Lil Peep trækker innovationen i en pirrende retning. Hvis knægten med neonmanken ellers formår at holde en sund distance til sit kreative favntag med døden ved at forfine det en smule, er der lys for enden af tunnelen.


Kort fortalt:
Lil Peeps generiske hiphopnavn er ret vildledende, da hans genrebøjende debutalbum cementerer ham som mere end blot en hovedløs Soundcloud-lemming. ’Come Over When You’re Sober (Part One)’ sejler i et emo-trappet hav af velvalgt inspiration og makaber ambiance, der viser fin forståelse for både melodier og lyrik. Fremtiden for unge Peep ser lys ud, hvis han da ellers formår at holde selvmordstankerne stangen.