Hør Radiohead og Hans Zimmers soundtrack til BBC’s ‘Planet Blue’ – hvaler og Thom Yorke i smuk forening

Hør Radiohead og Hans Zimmers soundtrack til BBC’s ‘Planet Blue’ – hvaler og Thom Yorke i smuk forening
Thom Yorke på NorthSide i år.
Foto: Kasper Månsson/Soundvenue

Har du nogensinde overvejet, hvordan Radiohead ville lyde under vand, omgivet af koralrev og søstjerner? Og så tilsat en strejf Hans Zimmer? Det kan du få svar på nu, for det britiske rockband og den tyske komponist er gået sammen om at lave en fortolkning af Radiohead-nummeret ‘Bloom’ til BBC’s anden sæson af den vilde naturserie ‘Planet Blue’.

Den nye version af ‘Bloom’, som oprindelig optrådte på ‘The King of Limbs’, har fået titlen ‘ocean (bloom)’, og Thom Yorke har indspillet et nyt vokalspor, mens BBC Concert Orchestra har leveret instrumenteringen. Udover vokalen minder den nye version ikke meget om den originale, men til gengæld får teksten og melodien helt nyt liv i det storladne arrangement som baggrund til de farverige undervandsbilleder. Det bliver ikke meget større, end når fire kæmpehvaler bryder havoverfladen til lyden af strygere og Thom Yorkes stemme.

Selv om naturprogrammer måske ikke tager førstepladsen på de flestes watchlist, så er BBCs ‘Planet Earth’ og ‘Planet Blue’ virkelig værd at se. Mange zen-timer kan tilbringes foran skærmen i selskab med David Attenboroughs beroligende stemme, og nu også Thom Yorkes. Ifølge Thom Yorke var den oprindelige sang faktisk også inspireret af den første ‘Planet Blue’-serie.

Se den majestætiske trailer til ‘Planet Blue II’ herunder, og h’r Hans Zimmer og Radioheads snak med BBC 6 om samarbejdet, hvor Thom Yorke blandt andet fortæller om, hvordan den nye version af ‘Bloom’ tog form.

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold