»Sjældent stærk musikdokumentar« – se den rørende ’Amy’ på C More

Internettet er Superorganisms øvelokale: »Uden teknologi ville vi ikke være her«

Internettet er Superorganisms øvelokale: »Uden teknologi ville vi ikke være her«
Superorganism.
Kollektiv-tanken har længe eksisteret i hiphopverdenen, men nu har den også fået sit indtog i popmusikken. Superorganism er nyeste skud på kollektiv-stammen, og det Roskilde Festival-aktuelle gruppes spraglede, uforudsigelige popmusik er et interessant og anderledes indspark til popscenen anno 2018. Og så har de mødt hinanden på en ret usædvanlig måde.

Når man lytter til Superorganism, kan man godt blive lidt i tvivl om, hvor man befinder sig henne. Er vi på Jorden? I det ydre rum? Inde i et computerspil? Gruppens univers på det nyligt udgivne debutalbum er farverigt og fyldt med underlige lyde, der stammer fra blandt andet kasseapparater, skovsøer, badekar og computerspil.

Superorganisms bandkonstellation er cirka ligeså spraglet som deres musik. Bandets otte medlemmer kommer fra både Storbritannien, Australien, New Zealand, Japan og Korea, og har mødt hinanden gennem internettets uendelige tilfældigheder.

»Nogle af os har mødt hinanden for ti år siden via et musikforum på nettet, og vi mødte vores forsanger Orono, fordi hun opdagede vores musik gennem Youtube-algoritmer. Youtube havde bare anbefalet hende en tilfældig sang, vi havde lavet, og så kom hun for at se os spille i Tokyo, hvor vi hang ud. I slutningen af 2016 besluttede vi os for at lave et projekt sammen«, fortæller gruppens guitarist Harry over telefonen fra London.

Gruppens atypiske sammensætning og de geografiske udfordringer har også gjort, at de i en lang periode aldrig mødtes for at lave musik, men udelukkende udvekslede ideer og lydfiler over internettet.

»Da vi startede projektet, gik Orono i skole i USA, nogle af os boede i London, og andre i Australien, så uden internettet havde vi slet ikke eksisteret. Det er blevet en central del af, hvem vi er, og hvordan vi laver musik«, siger Harry.

I stor kontrast til den før adspredte bandkonstellation, er gruppen nu flyttet sammen i en stor lejlighed i London, der både fungerer som hjem og arbejdsplads for kollektivet. Her produceres visuals i det ene rum, mens der brygges på tekster i soveværelset ved siden af, og da jeg snakker med Harry, kan man også høre mange forskellige stemmer rumstere i baggrunden.

»Vi havde arbejdet på meget af albummet i ret lang tid, men mange af medlemmerne i gruppen havde aldrig rigtig mødt hinanden. Gennem hele arbejdsprocessen er vi dog blevet gode venner, og vi plejede at have Orono og Soul med på Skype til vores fællesmiddage, før de flyttede ind. Nu bor vi sammen, hænger ud, lytter til ny musik, og det er også en vigtig del af den måde, vi arbejder på«.

Bandet er omdrejningspunktet

Gruppen består af Orono, Harry, Emily, Tucan, Soul, Robert Strange, Ruby og B, der alle er en del af bandet, når Superorganism spiller live – undtagen Robert Strange, der står for bandets visuals. De sære visuals, som man kan opleve i gruppens musikvideoer, rummer underlige flyvende objekter, en særligt karakteristisk hval og kraftige neonfarver.

Gruppens visuelle identitet er utrolig vigtig for deres udtryk live (hvilket man også oplevede til deres koncert i Lille Vega), og netop derfor definerer Harry også nærmere bandet som et multimedieprojekt end et band:

»Jeg adskiller ikke rigtig musikken fra vores visuals eller fra vores artwork eller liveshows for den sags skyld. Jeg ser dem som forskellige elementer i en overordnet oplevelse af en verden, vi forsøger at bygge op. Robert laver vores visuals og alle vores musikvideoer, men han er ikke en del af bandet. Han er dog stadig en helt essentiel del af kollektivet. Så det fungerer mere som et bredere kunstprojekt, hvor bandet selvfølgelig er omdrejningspunktet«.

De farverige musikvideoer er både smukke, skøre og frem for alt farvestrålende. Videoen til ‘Everybody Wants to be Famous’ ligner næsten et kæmpe art-meme i alle regnbuens farver, og den er faktisk så sprudlende og hektisk, at gruppen har advaret folk med epilepsi mod at se den.

Den knitrende, plastikagtige æstetik, man ser i videoerne, referer til teknologi, hvordan vi bruger den og tør lege med, hvad der er ‘ægte’ og hvad der er ‘falsk’. Ikke ulig det britiske pladekollektiv PC Music, der også opererer inden for plastik-futuristiske tangenter.

»Når alt kommer til alt er internettet og teknologi efterhånden blevet totalt integreret i vores liv. Den bedste måde at reflektere det på er gennem plasticitet. Det vi laver er ikke ‘organisk’ – vi er ikke ligefrem Bon Iver, der laver et folkalbum ude i skoven eller noget i den stil. Vi bruger mærkelige computerlignende vokaler og billeder, og jeg tror det er en måde for os at reflektere over forandringerne i vores samfund og prøve at finde mening i det«, forklarer Harry.

Annonce

Popmusik med personlighed

Siden udgivelsen af bandets første single, ‘Something For Your M.I.N.D’, har omverdenen vist overvældende interesse for det anderledes musikkollektiv, og de er blandt andet at finde på Roskilde Festival til sommer.

Folk fascineres af deres lyd, måske fordi den er svær at definere og ikke lyder at noget, man lige har hørt før. Superorganism lyder nemlig både futuristisk og retrospektiv på samme tid, og deres lyd karakteriseres særligt at de humoristiske, mærkelige samples, der flyver rundt i lydbilledet. Det hele er dog ikke bare båthorn og skøre synths, for forsanger Oronos tekster og vokal har en dybde og en eftertænksomhed, som man blandt andet kan fortabe sig i på debutalbummets ‘Nodoby Cares’, ‘Nai’s March’ og ‘Reflections on the Screen’.

Uhøjtideligheden på albummet står i kontrast til meget andet popmusik, hvor det at formidle et seriøst, følsomt og kunstnerisk projekt ofte er prioriteret. Gruppens ånd handler i højere grad om at arbejde kollektivt, og så vil de gerne udfordre, hvad popmusik egentlig er for en størrelse.

Harry fortæller: »Vi er alle sammen kæmpe fans af popmusik generelt og tanken om tilgængelig, catchy musik, der bare sætter fast i dit hoved. Men jeg synes også, det er vigtigt, at popmusik har personlighed, og det tror jeg opstår, når man følger sine instinkter. Det er sådan, vi laver musik, og det er sådan, vi ender med at lave noget, der føles som ‘os’. Vi er her ikke for at følge en masse trends, vi er her for at skabe noget usædvanligt, originalt, og noget vi selv synes er fedt at spille«.

Otte perspektiver

Den hurtigt voksende opmærksomhed omkring Superorganism har faktisk været en stor overraskelse for gruppen, og ifølge Harry skyldes interessen muligvis, at de er så mange om at lave musikken:

»Vi havde ikke rigtig nogen forventninger til, hvad vi skulle opnå med projektet, udover at vi skulle have det sjovt. Men da vi udgav vores første single, startede interessen med det samme. Det er nok bare en af de situationer, hvor en særlig kombination af tilfældige ting ender med at skabe noget folk kan relatere til. Og så er det meget vigtigt for os, at folk kan se sig selv i vores musik.

Musikken er skabt ud fra otte forskellige perspektiver, og mange af os er ikke født eller opvokset i det samme land eller på det samme kontinent. De oplevelser, man hører beskrevet i musikken, er altså hverken kulturelt eller geografisk specifikke – de er universelle«.

Kollektivtanken er essentiel for Superorganism, og med deres organisme-tankegang er det ikke svært at forestille sig, at projektet kan vokse sig større, afføde nye sideprojekter eller få nye medlemmer på vejen. For det er iden om at være knyttet til andre, der er den vigtigste drivkraft i projektet for Harry:

»At være i stand til at sætte sit ego til side og bidrage til noget, der er større end én selv, er en af de mest givende ting i verden. Da vi begyndte at arbejde sammen, skubbede vi hinanden meget længere, end vi nogensinde ville have gjort alene. Det inspirerer mig virkelig«.

Superorganism spiller på Roskilde Festival.

Læs anmeldelse: Superorganism ‘Superorganism’