Ude nu: Her er ugens seks vigtigste nye album

Ude nu: Her er ugens seks vigtigste nye album
Charli XCX.
Foto: Andrew Toth/Getty Images
Hver fredag guider vi til de mest spændende udgivelser fra musikkens verden – denne uge med blandt andet Charli XCX, Stepz og Alex Cameron.

1. Charli XCX ‘Charli’

Charli XCX har ageret gavmild musikalsk gavebod de seneste par måneder, hvor hun har teaset sit kommende album via en række vellykkede singler med imponerende features fra blandt andre Troye Sivan, Lizzo, Haim og Christine and The Queens. Vi har bestemt ikke klaget undervejs, for de mange singler har spået om et kompromisløst popalbum, hvis maskinrum er ladet med alt, hvad der hører sig til af futuristiske synths, autotune og selvransagende tekster.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

2. Alex Cameron ‘Miami Memory’

Vi stiftede for alvor bekendtskab med Alex Camerons dybt humoristiske portrætter af samfundets stereotyper på det blændende 2017-album ‘Forced Witness’, og nu er den australske satiriker så tilbage med sit tredje album. Singlen ‘Far From Born Again’ var en catchy sang dedikeret til sexarbejdere, så Cameron er i den grad tilbage som vi kender og elsker ham.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

3. Stepz ‘Stepzologi’

MellemFingaMuzik-rapperen byder ind med sit første soloudspil i hvad der har været et virkelig intenst år for dansk hiphop med udgivelser fra både Sivas, Gilli, Kesi, Jamaika og Branco. Flere af disse lægger da også vejen forbi ‘Stepzologi’, inklusive hele Molo-slænget og Sivas.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

4. (Sandy) Alex G ‘House of Sugar’

(Sandy) Alex G slog med ‘Rocket’ fra 2017 fast, at han er en yderst habil leverandør af hjemmegjort indierock, der med en intim soveværelsesvibe og spændende genreeksperimenter til tider har haft karakter af Elliott Smith. Optakten til ‘House of Sugar’ er blevet udgjort af singlerne ‘Hope’, ‘Gretel’, ‘Near’ og senest ‘Southern Lights’, der alle bevæger sig i samme skæve folkrock-univers.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER

5. Søren Huss ‘Sort og hvid til evig tid’

Søren Huss er på banen med sit fjerde soloalbum, der udkom allerede i tirsdags. På ‘Sort og hvid til evig tid’ behandler den eftertænksomme skjald tilværelsens dualitet, mens hans dybe røst synger om værdifulde livserfaringer på et album, der på fornemste vis forener traditionel sangskrivning med subtil moderne produktion.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

6. Jpegmafia ‘All My Heroes Are Cornballs’

Det er ikke til at sige, hvad vi kan forvente os af ‘All My Heroes Are Cornballs’. Jpegmafia har selv udtalt, at albummet skulle være totalt »wack«, og selve titlen lader da også til at anlægge en meget usentimental tilgang til det album, rapperen selv forventer vil skuffe os alle.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

Det er en vanvittigt pakket uge! Disse album er også værd at tjekke ud:
Devendra Banhart ‘Ma’
Djo ‘Twenty Twenty’
Jenny Hval ‘The Practice of Love’
Intet Altid ‘Når nogen rammer jorden’
Metronomy ‘Metronomy Forever’
Pixies ‘Beneath the Eyrie’
Sampa the Great ‘The Return’
Twin Peaks ‘Lookout Now’
Chelsea Wolfe ‘Birth of Violence’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold