‘I nat blir vi gamle’: Kira Skovs første album på dansk er en kunstnerisk forløsning
Sorgens grundstof agerer byggesten for hver eneste frekvens, Kira Skovs smukke vokal slipper løs på sin første dansksprogede soloudgivelse. Den garvede sangerinde, der siden 2002 stødvis har udvidet sit musikalske repertoire, indtager altså nye territorier med ’I nat blir vi gamle’.
I 2018 udkom det gribende ’The Echo of You’, som var skrevet til Skovs afdøde mand, bassisten og komponisten Nicolai Munch-Hansen, som gik bort i 2017, og med ’I nat blir vi gamle’ trænger Kira endnu dybere ind i sit sorgarbejde. Hun trænger faktisk så langt ind, at hun aner en mulighed for en fremtid, hvor livet må og skal eksistere side om side med tabet af den store kærlighed.
Overordnet har albummet både aktier i rocken, poppen, folken, jazzen, spoken word-genren samt industrial, hvor sidstnævnte ikke mindst kan tilskrives Trentemøllers indflydelse som producer på en håndfuld af de nye numre. I relation til forrige udgivelse er dette, Kira Skovs 14. album, mere varieret og udbrudsbaseret, hvor helheden fremstår både eksperimenterende samt mekanisk, men også ekstrem menneskelig.
Frustrationsudbruddene, som er spredt fint ud over albummet ellers sarte og smukke ’memento mori-ballader’, gestaltes blandt andet via instrumentalfragmenter, som det for eksempel høres på åbningsnummeret ’Hollywood’. Her vælter pludselig en storm af saxofon og trombone ind på scenen og gør oprør mod Kira Skovs kontrollerede og luftige stemmeføring. Således buldrer en kraft frem, der får den sårbare overflade til at krakelere, og det friske sår springer blødende op for en stund.
Et andet højdepunkt er den akustiske vuggevise og mavepuster ’Sorgen sover’, hvor de efterladte – mor og barn – forsøger at svare på spørgsmålet, hvor et menneske (far) befinder sig, når det ikke længere fysisk er tilstede på denne klode. Alt sammen bundet op på en hjerteskærende minimalisme, der løfter form og indhold op til et eksistentielt niveau.
Afslutnings- og titelnummeret er endnu et af mange højdepunkter, hvor melodi, sang og musik når nye højder. Som den hjerteskærende røde tråd gennem alle sangene er det igen Kira Skovs instrumentale brug af sin stemmeføring, der navigerer i et ulmende hav af mandekor, reallyd, elektroniske beats og organiske samt opløftende elementer. Alt sammen skruet eminent sammen.
Med ’I natten blir vi gamle’ skriver Kira Skov sig (måske igen) ind i en musikalsk samtidstendens, hvor en række traumealbum har vist, hvordan traumet kan generere fantastisk kunst. Her tænkes blandt andet på kunstnere som Jenny Wilson, Nick Cave og vores egen Søren Huss. Og i selskab med sine kolleger viser Kira Skov fra start til slut, at sorgen og traumet ikke nødvendigvis består af én grundtone, men snarere af en labyrintisk akkord, der på sin vis indeholder både dur og mol.
Kort sagt:
Kira Skovs første dansksprogede soloalbum har både aktier i rocken, poppen, folken, jazzen, spoken word-genren samt industrial og tager det traumatiske og kunstneriske sorgarbejde til nye højder. ’I nat blir vi gamle’ er et kor af musikalske redskaber, der mødes i en stor musikalsk forløsning.