Se James Blake spille et smukt Frank Ocean-cover på sit klaver

Se James Blake spille et smukt Frank Ocean-cover på sit klaver
James Blake. (Foto: Amanda Charchian)

Hvad gør man, når man har lavet et af de bedste album i 2019 og derefter været på turné verden rundt? Man tager selvfølgelig en slapper ved klaveret. Det har James Blake gjort og i den forbindelse skabt en afdæmpet version af Frank Oceans ‘Godspeed’, som han har postet på Instagram.

»Forsættet for mit årti er at bruge mere tid med mit instrument end med computeren«, skriver James Blake i sit Instagram-post. »Så her er et cover af en sang, jeg hjalp med at skrive – ‘Godspeed’ af Frank Ocean. Jeg tror, jeg lavede en fejl i teksten i begyndelsen, men hey, ingen af de her ting kommer til at være perfekte«.

James Blake lover desuden, at coveret af Frank Oceans ‘Blonde’-nummer ikke bliver den sidste video af denne her slags – hvis altså folk kan lide den. Det er desuden heller ikke første gang, han kaster sig ud i et cover. Så sent som i december spillede han en øm version af Billie Eilishs ‘When the Party’s Over’ til en koncert i Los Angeles.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af