Indsamler man over 100.000 underskrifter, har Det Hvide Hus forpligtet sig til at forholde sig til sagen.
Over 130.000 mennesker har skrevet under på, at Steven Avery og hans nevø Brendan Dassey – hovedpersonerne i Netflix’ true crime-serie Making a Murderer’ – bør benådes af præsidenten.
Men der er ikke hjælp at hente fra præsident Obama. I en officiel udtalelse slår Det Hvide Hus fast:
»Siden Steven Avery og Brendan Dassey begge er fanger i deres pågældende stat, kan præsidenten ikke benåde dem. En benådning i dette tilfælde ville skulle udstedes på statsligt niveau af de rette myndigheder«, skriver Obama-administrationen og understreger, at Obama arbejder for øget retfærdighed.
»Selvom denne sag er ude af administrationens ansvarsområde, forpligter Præsident Obama sig på at genoprette fornemmelsen af retfærdighed i vores retssystem. Det er derfor, han har udstedt 184 erstatninger i alt – mere end de sidste fem præsidenter til sammen – og har udstedt 66 benådninger igennem hans tid i embedet«.
Læs hele Det hvide hus’ svar her.
Læs også: Kommentar – ‘Making a Murderer’ triumferer på det ene punkt, ‘Serial’ fejlede