Mother and the Addicts

Den skotske moders andet album er spraglet, men stritter alligevel ikke i nær så mange retninger som debuten. Opfølgeren fremstår i stedet mere som en enhed, selvom de krautrock-inspirerede sange indbyrdes faktisk er ret forskellige. Med tungen i kinden når Glasgow-gutterne således både omkring electro-rock med fart over feltet og lidt mere sammenbidte post-punk-øvelser. Der er med andre ord gjort plads til både muntre melodier og mol-akkorder. Og det er ikke overraskende en blandet fornøjelse.

Den simple ‘So Tough’ sætter sig fast med dens catchy keyboard-klimperi, og ‘Roll Me on Over’ skylder en del til makkerparret Marr & Morrissey i The Smiths, da den både indeholder førstnævntes meget melodiske guitarspil og en croonerstemme som sidstnævnte. Forsanger Sam Smith lever i hvert fald op til sit efternavn i de tre minutter, selvom han ellers generelt lyder som en ung udgave af Jarvis Cocker. Omvendt er hitpotentialet langt væk i den febrilske ‘What Were the Reasons’, der gør en dyd ud af sin anderledeshed.

Bandet leger lystigt i slipstrømmen af alternative 80’er-navne som Orange Juice og The Fall, samt den mere fladpandede disco fra samme periode. Tilsat et par af deres egne tips og tricks bliver det sådan set til et udmærket udtryk, men selvom Mother and the Addicts disker op med en friskplukket lyd, er den dog samtidig for umoden til, at man ligefrem bliver afhængig af den.