25. Gilli & Branco ‘La Danza’
Du kan (1) brokke dig over Gilli og Brancos blasfemiske blanding af dansk musikkulturarv og gaderap, eller du kan (2) give efter for den her monstrøse skabning af en sang, kaste dine pengesedler op i luften og danse afsted. Valgmulighed to er klart sjovest.
24. Reveal Party ‘I’m a Girl’
En smukt skramlende sang om retten til (og udfordringerne ved) at tage kontrol over sin egen identitet.
23. Bathsheba ‘Hit ‘N’ Run’
Det er næsten svært at vælge, for i sit debutår har Bathsheba udgivet fire (næsten) lige stærke popsange. ‘Hit ‘N’ Run’ står dog som det hidtil bedste eksempel på hendes bombastisk skrøbelige lyd.
22. Artigeardit ‘Den værste’
Den dårlige nyhed er, at Artigeardit igen har opført sig helt skidt. Den gode nyhed er, at der også igen er kommet en fantastisk sang ud af det.
21. Mina Okabe ‘I’m Done’
Mina Okabes overbevisende debutsingle er det perfekte soundtrack til slørede dagdrømme.
20. Branco ‘Tempo’
Branco er på det der urørlige stadie i sin karriere, hvor hans hooks lyder større end andres, hans ord vejer tungere, og det hele bare spiller.
19. Tobias Rahim ‘Jesus’
En samfundskritisk countrysang om at »føle sig fremmedgjort i sit eget land« – ja, ‘Jesus’ er noget helt specielt.
18. Julie Pavon ‘Herd Animals’
Julie Pavon har slået sig sammen med den garvede house/jazz-musiker Uffe, hvilket indtil videre har resulteret i denne her quirky, søsyge debutsingle. Mere af det, tak.
17. Mercedess ‘Shy Gangster’
Vi er stadig ikke helt sikre på, hvad en genert gangster er, men den her elegante popsang får det til at lyde som det mest stilede i verden.
16. Miklo ‘Lazy Bop’
Det uden tvivl bedste bud på dansk drill, vi har hørt indtil videre.
15. Goss ‘Everybody’s Going’
Den ængstelige følelse af god gammelsags FOMO kogt ned til en genialt rastløs popsang.
14. Young Juu ‘Kender ham godt’
Det her er sangen, der beviste, at Iswaal-medlemmet har stemmen, dansetrinene og frem for alt charmen til at blive en ny dansk rapstjerne
13. Rebecca Lou & Kamma feat. Girlcrush, Greta & Brimheim ‘This Time of Year (Wake Me Up When December Ends)’
Tænk sig, at en dansk (anti)julesang nogensinde skulle finde vej til vores årslister.
12. Drew Sycamore ‘Take It Back’
Krystalklar 80’er-pop, som man kan danse til foran spejlet i time efter time efter time.
11. Brimheim ‘Exquisite Bliss’
Suk, hvis bare kærligheden altid føltes sådan her.
10. Suspekt ‘Mer prestige mer Pastis’
Rune Rasks smukkeste beat nogensinde. Ja, vi sagde det.
9. First Flush feat. Søren Holm ‘Vildgæret ensomhed’
Der ligger noget rørende i, at First Flush har inviteret Liss-frontmand Søren Holm med til at synge på denne her poetiske sang om ensomhed.
8. Ganger ‘Pumper Mama’
Ekstremt smuk og helt igennem særegen. ‘Pumper Mama’ indkapsler alt, Ganger står for.
7. Dopha ‘The Game’
‘The Game’ er kirsebærret på toppen af Dophas fortjente gennembrudsår. En svulstig, stilsikker og vanvittig velskrevet popsang om kærlighedens evige spil.
6. Icekiid ‘ErruDumEllaHvad’
Sommerhittet, der stillede årets bedste spørgsmål – og som nåede hele vejen til det internationale FIFA-soundtrack.
5. Zar Paulo ‘Stop Believing’
Stadionsvulstig generationspop, der bare giver én lyst til både at skråle med, kaste armene over hovedet og danse i sofaen. Den her sang burde være starten på noget stort for Zar Paulo.
4. Jada ‘Nudes’
Når du en dag skal forklare fremtidige generationer, hvordan hjertesorg føltes i 2020, så bare spil Jadas perfekte popsang om at sende ‘Nudes’ og blive efterladt på læst.
3. Natasja, Tessa & Karen Mukupa ‘Til banken’
Der var ingen garanti for, at denne her sang ville ende med at være så genial. Et klippeklistret samarbejde mellem de seneste års største hiphopgennembrud og dancehall-ikonet, der døde i 2007 – hvad, hvordan?
Det kunne næsten virke opportunistisk, for Tessa og Natasja har jo ikke vildt meget tilfælles lydmæssigt – andet end, at de er/var kvindelige stemmer på en mandsdomineret scene.
Alle tvivl bliver dog blæst væk inden for sangens første sekunder. Natasja er helt enkelt en naturkraft, der er sluppet løs på beatet, og Tessa og Karen Mukupa reagerer på den eneste vis, man kan: De bliver til stærke biroller i Natasjas opråb til en kvindelig revolution i musikbranchen.
2. Joyce ‘Formskifter’
Frontmand Sebastian Wegener er som nytårsraket: Du sætter ild til ham, og så syder, sprutter og eksploderer han ud over en sang.
»Jeg går rundt med masker, én til fritid og én til job«, lyder de fabelagtige introlinjer til et nummer om at prøve at passe ind – og miste sig selv i processen.
Der er så meget liv, følelse, sved, spyt, angst, og indestængt vrede i det her – en bragende vokalpræstation, hvor Wegener med diverse udråb næsten agerer sin egen hypeman.
At man kan matche sådan en grundtone med et så vellydende, janglepoppet og smittende rocknummer er ganske enkelt et bullseye fra et ungt band, der lige nu står på første trin af en glorværdig karriere.
1. Lord Siva ‘Solhverv’
Nogle sange føles som om, de indkapsler 2020, fordi de rammer noget af det, der gjorde året så anderledes. Isolationen, sorgen eller bare galskaben ved det hele. ‘Solhverv’ er ikke nødvendigvis sådan en størrelse.
For Lord Sivas store, strålende popsang (et slags remake af Humørekspressen) er så magisk, netop fordi den føles tidløs: ‘Solhverv’ havde været et gigantisk hit uanset hvilket år, den udkom i.
Singlens længsel mod de store følelser, den altomfattende lykke og den sublime kærlighed er ikke noget, der kendetegner 2020, men noget der altid vil være der.
Derfor var dette sangen, der transcenderede karantæneåret; ‘Solhverv’ søger mod stjernerne uden at ænse pandemiens tåger.