’Operation Mincemeat’: En fortræffelig Mr. Darcy-duel fører an i fascinerende spionfilm
Ubåden dykker op til overfladen på det urolige hav, hvor bølgerne slår imod dens sider i den mørke nat.
Med vandet sprøjtende om hovederne på dem sender mandskabet fra ubådens dæk en stor metalgenstand ned i dybet. Så skal de tilbage om bord. Den sidste mand ser noget i det fjerne. Et væld af krigsskibe med svært bevæbnede kamptropper nærmer sig.
Sort skærm og så et skilt med teksten: »Et halvt år tidligere«.
Min aversion for den slags flashforwards til trods er ’Operation Mincemeat’ en veloplagt og ligefrem spionfilm af den gamle skole, så den kiksede start snildt kan tilgives.
Vi befinder os i slut 1942/start 1943, hvor krigen i Europa er på vippen. De allierede styrker planlægger en landgang i Sicilien, men området er fyldt med tyske tropper og forsvarspositioner. Derfor forsøges der med alle tænkelige og utænkelige metoder at få nazisterne til at tro, at det i virkeligheden er Grækenland, der er det tiltænkte landgangssted.
Og det er her, filmens titel kommer i spil.
For operation hakkekød handlede om, at englænderne tog en nyligt druknet mand, udstyrede ham med en omfattende falsk identitet som officer i det britiske militær, fragtede ham til Spanien med ubåd og lod ham drive i land. Håbet var, at tyskerne ville opsnappe papirer, hvori der stod, at invasionen i Middelhavet ville ske i Grækenland, og tyskerne som følge deraf ville rykke deres tropper derover for at forsvare sig.
Filmen – som er baseret på historikeren Ben Macintyres bog af samme navn – skildrer de faktuelle begivenheder omkring den spektakulære mission.
I front er de to officerer Ewen Montagu (Colin Firth) og Charles Cholmondeley (Matthew Macfayden), der til trods for deres modsætninger komplimenterer hinanden, når det kommer til spiondelen. Med nidkærhed, som kun briter kan have det, konstruerer de minutiøst hver eneste lille mikroskopiske detalje omkring deres fiktive officer.
Man skal ikke forvente de store actionscener. Det er lavmælt spionarbejde, hvor det meste udføres bag et skrivebord eller på en fashionabel klub i London over en drink, mens detaljer vendes og drejes.
I en ren battle of the Mr. Darcys er Colin Firth (BBC’s serieadaption af ’Stolthed og fordom’ fra 1995) og Matthew Macfadyen (Joe Wrights ’Pride & Prejudice’-film fra 2005) rene ekvilibrister udi levering af knastør britisk humor, hvor hver enkelt stavelse er et studie i ironi og sarkasme.
I den forstand minder ’Operation Mincemeat’ mere om Apple Tv+s fremragende serie ’Slow Horses’ end Tomas Alfredsons nyklassikker ’Tinker, Taylor, Soldier, Spy’.
Vi er i hvert fald langt fra James Bond, selvom netop agentens forfatter Ian Fleming (Johnny Flynn) dukker op med jævne mellemrum i filmen som en attache til folk længere op i det britiske militær. Og så fungerer han også som filmens fortæller, der italesætter det monumentale og historiske drama.
I øvrigt er det herligt, hvordan det britiske forsvar tilsyneladende har været fyldt til randen med diverse forfattere.
Som Charles med spidende ironi siger på et tidspunkt:
»Vi er omringet af dem«.
»Tyskerne?« spørger hans samtalepartner.
»Forfattere«.
Et tilbageholdt trekantsdrama mellem Ewen, Charles og sekretæren Jean (Kelly Macdonald) – som spiller en essentiel rolle i operationen – er cute, men uden den store betydning for fortællingen.
Filmen er lige på grænsen af at føles langtrukken, men så sættes tempoet i vejret, og selvom, det drejer sig om historiske fakta, når man alligevel lige at overveje, om noget mon går galt i sidste øjeblik.
Kort sagt:
Udover at være enhver Jane Austen-fanatikers drømmebattle of the Darcys er ’Operation Mincemeat’ en sjov og fascinerende spionfilm om de virkelige begivenheder, der skabte et af de største bluffnumre i moderne krigshistorie.