Nettspend ‘Fuck Swag’
Han er modeltynd og blond som afdøde Lil Peep, mumler og growler som Playboi Carti og har en spacey, smadret lyd, der får Yeats sci-fi-rap til at lyde helt konventionel. Og så er han 17 år gammel.
Nettspend har længe været lidt af en kultfigur i de dele af internettet, der kan lide deres hiphop mumlet og smadret – den hiphop, der er udsprunget af Soundcloud-scenen, og som sidenhen er splintret ud i flere scener som new jazz, rage rap og emorap.
’Fuck Swag’ er den første single fra et kommende debutalbum ved navn ‘Badassfuckingkid’, og den markerer noget af en milepæl for Nettspend.
‘Fuck Swag’ er, for hans standarder, relativt konventionelt catchy – om end stadig langt mere mudret end eksempelvis Playboi Carti eller Lil Yachty, hvis hit ‘Poland’ sangen citerer. Og så har den fået en poleret musikvideo af Cole Bennett fra YouTube-kanalen Lyrical Lemonade, der de seneste mange år har været den unge rapscenes musikvideomand nummer et.
Det kunne ligne momentet, hvor undergrundsfavoritten Nettspend bliver til en mainstreamstjerne.
The Weather Station ‘Neon Signs’
Tamara Lindeman har holdt mirakuløst højt niveau siden hovedværket ’Ignorance’, og sejrsrækken ser ikke ud til at slutte lige foreløbigt. ’Neon Signs’ er første smagsprøve på albummet ’Humanoid’, der udkommer den 17. januar, og i samme omvæltning har Lindeman netop annonceret, at hun og resten af bandet optræder i DR Koncerthusets Studie 2 den 27. februar.
Carmon feat. Noah Carter ‘Refleks’
Carmon er ekspert i at lave de her turbotunede gaderapsange, der lyder, som om de er indspillet i en bil i overhalingsbanen. På denne drill-sang smitter energien af på hyperfokuserede Noah Carters gæstevers – og hans sungne hook.
Waxahatchee ‘Much Ado About Nothing’
Der er mange fantastiske sange på Waxahatchees seneste album, ’Tigers Blood’. Faktisk så mange, at hun i sin tid måtte skrotte den her ellers også ret så fantastiske live-favorit, der nu alligevel er udkommet. Heldigvis.
Sampha ’Re-Entry’
Apropos stærke leftovers: Sampha har udgivet en deluxe-udgave af comeback-albummet ’Lahai’, og mens flere af bonusnumrene bare er såkaldte 2.0-versioner af gamle sange, er der også to nye iblandt – inklusive den her smukke ballade, der lyder, som om den er indspillet i det ydre rum.
Dayyani ’One By One’
Vi ved ikke, hvordan Dayyani har fået fat på Tyla-produceren Kooldrink, men resultatet har international kvalitet. Det er amapiano-pop af højeste kaliber.
The Smile ‘No Words’
Det er passende, at The Smile har døbt den her rastløse rockslasker ’No Words’, for det er præcis, sådan vi har det, når vi lytter til den: Vi er målløse.
First Flush ‘Tar det tilbage’
Der er tunge tematikker i spil på First Flushs første single i år. Gamle minder og nye begyndelser, døden og livet. Det hele er forfriskende direkte fortalt, og resultatet er på én gang både hjerteskærende og opløftende.
Ana Juél ’Fight the Urge’
Hun har før sunget kor for Dayyani og Ganger, men nu har Ana Juél lanceret sin egen karriere med stilren r’n’b. Senere i år venter en opvarmningstjans på Ilmas turné, og en debut-ep er også på vej.
Neon Priest ’Nitro’
‘Nitro’ er både euforisk og sørgmodig, en slags turbo-speedet køresang med et knust hjerte. Til sidst fræser nummeret helt væk i en sky af trance.
Mangler du mere ny musik? Så gå på opdagelse i sidste uges Top Tracks.
Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify: