Hugh Grant er en sur gammel mand, og han er ikke bange for at indrømme det.
Den ting, han afskyr mest ved sig selv, er sin »sky af puddergråt hår. Jeg ligner Liberace. Eller en cigaret«, fortalte han for nylig i et interview med Vanity Fair.
Alligevel er skuespilleren i en alder af 64 år nærmest mere populær end nogensinde.
I løbet af de seneste år har millenniets største britiske førsteelsker ikke blot genopfundet sin karriere, men også sit image som en af popkulturens sjoveste boomere.
Hugh Grant betegner i dag sine roller i film som ‘Fire Bryllupper og en begravelse’ og ‘Notting Hill’ som del af en hel »Mr. Stuttery Blinky«-persona. Den lidt akavede, men henrivende mandlige romcom-helt, de fleste kender ham for – ikke ulig tidens frazzled English woman-type bare af modsat køn.
Og det er dem, han skider højt og flot på for tiden i sit nye kapitel – som han også meget zeitgeist-venligt selv sidste år i forbindelse med ‘Wonka’ døbte sin »freak-show-æra« i et interview med Associated Press.
Med vanviddet som kompas har Hugh Grant støt sneget sig med i hypede filmfænomener og fundet en hel ny niche, mens han samtidig er blevet et nyt slags ikon for de generationer, der knap var født, da han brød igennem.
»Jeg havde det største crush på Hugh Grant, da jeg var yngre, og nu får han lov til at torturere mig og alt muligt pis. Så jeg er spændt. Jeg tror, det bliver godt«, fortalte hans 24-årige kollega Sophie Thatcher sidste år til mediet Talkhouse om den aktuelle A24-gyser ‘Heretic’ (en udtalelse, der dog næppe var gået med omvendt fortegn).
I sin aktuelle rolle spiller Hugh Grant en udadtil fremkommelig mand, der inviterer to unge missionerende mormoner indenfor til blåbærtærte, hvorefter han viser sit sande ansigt som morderisk psykopat. En rolle, han har forberedt sig grundigt til: »Jeg dræbte tre mennesker her til eftermiddag«, fortalte han Associated Press.
Og lige akkurat den type deadpan-humor og bramfrihed har katapulteret Hugh Grants hype i 2024.
Genfødt som freak
Hvornår gik freak-showet i gang?
I 2018 gennemgik Hugh Grant sine mest ikoniske roller med GQ. De fleste var glatte: Gennembruddet i filmatiseringen af E.M. Forsters ‘Maurice’ om to unge mænds forelskelse i starten af 1900-tallet. De største og mest kendte som ‘About A Boy’, ‘Bridget Jones Dagbog’ og den hellige Richard Curtis-treenighed ‘Notting Hill’, ‘Fire Bryllupper og en begravelse’ og ‘Love Actually’.
Sidstenævnte fik han godt nok kaldt for »en af de mest ulidelige ting optaget på celluloid«, men først og fremmest kunne man mærke skurkagtigheden snige sig på.
»Når du får lov til at være dit sande, onde jeg, lyder det rigtigt, føles rigtigt«, sagde han om den film, der nok for alvor såede frøet til freak-showet: I Wachowski-søstrenes ‘Cloud Atlas’ fra 2012 spillede Hugh Grant seks forskellige varierende vilde karakterer – herunder en kannibalkonge. En rolle han for nylig fremhævede for at have reddet sin karriere.
I BBC-krimiserien ‘A Very English Scandal’ spillede han den mordanklagede politiker Jeremy Thorpe, og med Susanne Biers ‘The Undoing fik hele verden øje på hans mørke side.
Det var imidlertid med ‘Paddington 2’ fra 2017, at Hugh Grant begyndte at smøre tykt på med selvironien som den skumle og selvhøjtidelige Shakespeare-skuespiller Phoenix Buchanan, der får verdens sødeste bjørn udskyldigt idømt 10 års fængsel for at have stjålet en pop-up-bog.
Eller med Grants sans for tyk sarkasme og selvkritik: »Vi laver ‘Paddington’ del to, og skurken er en afdanket skuespiller, der plejede at være virkelig berømt, men han er totalt optaget af sig selv, han er en forfærdelig narcissist, og ingen kan lide ham, og så tænkte vi på dig!«, som han for nylig udlagde rolletilbuddet i en Vanity Fair-video.
En ny buzz-åre var ramt. Det var samme afart af Grant, man senere kunne se i Jerry Seinfeld-fadæsen ‘Unfrosted’, hvor han spillede Kelloggs-maskot med teaternykker.
Skørhedscirklen var for alvor fuldendt, da manden, som hældte appelsinjuice udover Julia Roberts i ‘Notting Hill’, selv var orange i hovedet som Oompa Loompa i ‘Wonka’. Grant påstod selvfølgelig at hade det.
Blakket ry
Det, man også kunne kalde Hugh Grants vibeshift, foregår ikke kun på lærredet. Synet på hans person også er transformeret.
For blot to år siden var det ikke alle, der fandt Grants krukkede humor helt så morsom, da Ashley Graham forsøgte at interviewe ham på den røde løber ved Oscar-uddelingen, og han blev kaldt røvhul i flæng.
Grant har altid haft kontroverser.
Listen over folk, der i lige dele sjov og alvor har kaldt ham idiot eller svær at arbejde sammen med, er lang og tæller både ‘Restoration’-medspilleren Robert Downey Jr., Jon Stewart og Jerry Seinfeld.
Sidste år fortalte Grant, at han kom til at »lave en Christian Bale«, da han flippede ud på en ældre kvinde under optagelserne af ‘Dungeons and Dragons: Honor Among Thieves’.
Midt sit store internationale gennembrud med ‘Fire bryllupper og en begravelse’ havnede han i 1995 i en enorm shitstorm, da han blev fanget med bukserne nede med en sexarbejder på Sunset Boulevard i Hollywood.
Hvor meget vinden omkring Grant siden er vendt, kunne man mærke, da han ved en visning af aktuelle ‘Heretic’ på American Film Institute pludselig kunne joke med den gamle episode, der foregik i samme nabolag som biografen.
“Hollywood Boulevard has always been a lucky place for me,” Hugh Grant quips at the Heretic premiere, an obvious reference to his 1995 arrest for lewd conduct with a sex worker, Divine Brown (but it was on Sunset Boulevard!). #AFIFest pic.twitter.com/l4mvUTmqoe
— Chris Gardner (@chrissgardner) October 25, 2024
»(…) Det er rigtig dejligt at være her. Hollywood Boulevard har altid været et heldigt sted for mig«, fortalte han i et videoklip delt på X, mens folk brød ud i grin.
Ikonisk gnaven
Generelt er Hugh Grant muligvis en af de sjoveste interviewpersoner overhovedet for tiden.
Som da han ved siden af en veloplagt franskflydende Timothée Chalamet beskrev sin rolle i ‘Wonka’ hos et fransk medie med et dødt blik og ordene: »je joue le oompa loompa«.
På TikTok er han blevet udnævnt til »grumpy icon«, for at være sur på omverdenen uden at undskylde for det.
»Jeg kan ikke lide folk, der går langsomt, jeg kan ikke lide folk med rygsække, jeg kan ikke lide folk med rygsække foran?! Jeg kan ikke lide folk med rygsække og vandflasker, jeg kan ikke lide vandflasker, hvad er alt det her med vandflasker? Hvorfor behøver mine børn at gå i skole med en vandflaske, de bliver nødt til at slæbe vand på tværs af London? Hvad er der galt med en drikkefontæne?«, lød et uddrag af en fuldstændig genial rant hos Absolute Radio, der også gik i kødet på vejarbejde uden mennesker på og løvblæsere.
Heldigvis er Hugh Grant også dybt relaterbar, når det gælder ting, han faktisk elsker: Sin »scandiwife«, sine »sociopatiske børn« og »cunty cats«, som han delte i Vanity Fair.
En lykkelig slutning
Hvis man som Quentin Tarantino, der for nylig blev afsløret som kæmpefan af Grants romantiske komedie ‘Music & Lyrics’ fra 2007, eller Taylor Swift, der erklærede sig som »langvarig Hugh Grant-støtte«, efter skuespilleren roste hendes koncert (og drak sig stiv med hendes kæreste), er det ikke, fordi Grants kvaliteter nødvendigvis overrasker.
As a long time Hugh Grant stan this tweet is very important to my culture
— Taylor Swift (@taylorswift13) June 24, 2024
Alligevel er det specielt, hvordan Grant-energien pludselig er i øjenhøjde med the girlies. Det er ikke ulig den sentblomstrende TikTok-stjerne Kyle McLachlan – men hvor ‘Twin Peaks’-stjernen mimer ungdommen, gør Grant det totalt modsatte.
Og selvom den store medieeksponering, selvironien til trods, snildt også kan opfattes som en aldrende stjernes desperate eller platte comebackforsøg (han er også tilbage i ‘Bridget Jones’ nummer fire næste år), er det centrale, at Hugh Grant er, og altid har været, helt ustyrligt morsom. Også i de roller, han selv endte med at føle sig noget fanget i.
For hans førsteelskeres særpræg var jo netop de komiske skævheder.
Når folk i flokkevis hver eneste jul ser ‘Love, Actually’, er det ikke nødvendigvis for at forelske sig i Hugh Grants lumre premiereminister. Det er for at se ham danse, se ham stemme dørklokker i den dodgy ende af Wandsworth og blive cockblocket af et barn i en blækspruttedragt af papmaché.
Den typecasting-tradition, der gjorde sig gældende omkring årtusindeskiftet, blev et bur for de fleste af tidens stjerner. Derfor er det forrygende, når de kan returnere som freaks og med sænkede skuldre.
‘Heretic’ får biografpremiere 21. november.