I ‘Triangle of Sadness’s komiske åbningsscene viste Harris Dickinson os allesammen forskellen på Balenciaga og H&M med få ansigtsfolder. Kort efter gik han fantastisk amok i en elevatordør efter en vildløben diskussion om regningen med modelkæresten Yaya.
Han har haft roller hos det canadiske wunderkind Xavier Dolan og engelske Joanna Hogg såvel som i det stjernebesatte actiondrama ‘The King’s Man’ og ‘Hvor flodkrebsene synger’. Sidste år var han del af et opsigtsvækkende ensemble i A24-wrestlingfilmen ‘The Iron Claw’ sammen med Zac Efron og Jeremy Allen White.
Følgere af særlige københavnermemes vil desuden genkende Dickinson som den ene mulletbærende halvdel af et stereotypt Nørrebro-par, der tilbeder ved alteret Arc’Teryx og orangevin. Billedet stammer i øvirigt fra krimiserien ‘A Murder at the End of the World’, hvor han spiller over for ‘The Crown’s Emma Corrin.
Lige nu er Harris Dickinson aktuel som afsender af et af de frækkeste glas mælk i filmhistorien. Og man skal da også have en godt og grundigt havrebadet libido eller være koldblodigt laktoseintolerant for ikke at forstå den 28-årige skuespillers massive x-factor.
Men hvem er Harris Dickinson. Her er, hvad du skal vide om Hollywoods nye stjerne:
1. Mælkedreng
Scenen med det opsigtsvækkende glas mælk foregår helt aktuelt i rollen som den flabede praktikant Samuel i Halina Reijns ‘Babygirl’. Her indgår han i et vildt powerplay med ingen mindre end techfirmaets CEO Romy, som spilles af Nicole Kidman (med Dickinsons ord: »en af filmverdenens GOATS«).
Da vi møder ham første gang i filmen, får han en bortløben schæferhund på gaden til at spise af hånden, mens den ældre kvinde ser på og lamslås til at gøre det samme. Der skal ikke meget flabet vovemod og sætninger som »I think you like to be told what to do« til, før chefen er klar til total underkastelse.
Det samme kunne meget vel gøre sig gældende for resten af verden. Det altid viralt velvidende filmselskab A24 har trykt begge førnævnte scener på t-shirts, der desværre allerede er udsolgt.
‘Babygirl’ vil formentlig gøre 2025 til det år, hvor Dickinson, der har ulmet på midterstadiet længe, en gang for alle katapulteres op ved siden af jævnaldrende kollegaer som Paul Mescal og Josh O’Connor. En stjernegeneration præget af god smag og en nærmest medfødt evne til at få internettet til at gå amok.
2. En vred britisk amerikansk ung mand
Harris Dickinson slog en stilsikker tone an, da han allerede i sin første rigtige filmrolle tog den amerikanske indiefestival Sundance med storm.
I Eliza Hittmans ‘Beach Rats’ bar den unge brite den urolige coming of age-film som den sorgramte og intimiderende 19-årige Frankie, der tilbringer en sommerferie splittet mellem sine gadevenner med tanktops og opioid-misbrug, i hjemmet med en kræftsyg far og på sexchats for homoseksuelle mænd.
Filmen skaffede Dickinson stor kritisk opmærksomhed, og selvom det var en fåmælt præstation, blendedede 21-årige englænder sømløst ind som amerikansk teenager og fik stor ros for sin sydbrooklyn-accent.
Efterfølgende fortsatte han ned ad den ærkeamerikanske sti i tv-serien ‘Trust’ om den berømte oliefamilie Getty, hvor han spillede den kidnappede Paul Getty III. Senere har han også kastet sig ud i sydstatsdialekt over for Daisy Edgar Jones i ‘Hvor flodkrebsene synger’.
I virkeligheden er Harris Dickinson så meget englænder, at han deler fødeby med Alfred Hitchcock (Leytonstone).
Han er dedikeret fan af den socialrealistiske filminstruktør Ken Loach og har navnet på dennes debutfilm ‘Kes’ fra 1969 tatoveret på sin torso. En titel, der udover at betyde penge på gammelt engelsk, er navnet på den falk, som filmens unge hovedperson har et særligt forhold til.
Han er barn af en socialrådgiver og en frisør og begyndte som ganske ung at lave film, som han delte på YouTube og Vine. Før der kom gang i skuespilkarrieren, læste han film på universitetet, indtil han med egne ord (i Interview Magazine) sagde »fuck dig« og skred.
På sin vis kan man sagtens se, at Harris Dickinson er opflasket på den britiske køkkenvaskrealisme i de vrede unge mænd, han har lagt krop til på den anden side af oceanet.
I den hjemlige ‘Scrapper’ (‘Georgies verden’ på dansk) fra sidste år spillede han selv den unge uerfarne far til 12-årige Georgie, der bor som en moderne Pippi og hustler sig gennem et liv som forældreløs, indtil han en dag banker på døren.
Humor og dans
En del af Dickinsons magnetisme er hans humor.
Han var som skræddersyet til ‘Triangle of Sadness’s både vildt overdrevne og underspillet selvfede satire, som man mindes i aktuelle ‘Babygirl’.
Det kræver sin selvironi at slippe afsted med at sende Nicole Kidman et glas mælk. Eller som det senere er tilfældet i filmens allerede virale, og med Soundvenues anmelders ord, »instant ikoniske« scene: danse til tonerne af George Michaels crazyerotiske ‘Father Figure’.
Instruktøren Halina Reijn har da også fortalt, at hun sørgede for at få skuespillerne til at grine mellem skuddene af sexscenerne for at gøre dem mindre højtidelige.
»Jeg har måske, måske ikke, drukket en lille whisky før dansen«, fortalte Dickinson til gengæld magasinet W om ‘Father Figure’-sekvensen.
Dickinson har dog allerede så mange fængende dansescener i bæltet, at det nærmest er hans varemærke.
I ‘Scrapper’ lader han sig sødt instruere af sin datter. En scene og en film, der muligvis havde fået mere opmærksomhed, hvis ikke den var blevet overgået af en anden følsom far-datter-fortælling med en sigende dans, en ung mandlig stjerne i castet og en instruktør ved navn Charlotte: ‘Aftersun’.
Hans karakter entrerer også dansende i Xavier Dolans ‘Matthias & Maxime’, som en ekstrovert ‘American Psycho’, til tonerne af ‘Always on My Mind’.
Når man først får øje på det, virker Dickinson nærmest sammenstykket af nyere tids tendenser.
I ‘Triangle of Sadness’ fangede Dickinsons model den ældre rengøringsdame Abigails blik, og i kølvandet på skibsbruddet bliver han hendes elsker i bytte for overlevelse. Men i ‘Babygirl’ viser han i den forbindelse, hvor MILF-skabet skal stå.
Hvor Patrick Swayze som et tidligere sexsymbol i ‘Dirty Dancing’ sagde, at ingen skulle putte Baby over i hjørnet, er det stik modsat i ‘Babygirl’.
Harris Dickinson stiller på et tidspunkt bogstaveligt talt Nicole Kidman over i hjørnet, som var hun iført en usynlig dosmerhat i deres sexlivs skammekrog.
Og i den forbindelse har skuespilleren også måttet vænne sig til bramfri reaktioner.
»Vi har lavet de her visninger, og 80-årige kvinder har sagt nogle virkelig sjove ting til mig«, fortæller han til Vogue: »(En kvinde, red.) kom ud og tog fat i mig og sagde med det samme, ‘jamen, jeg kan ikke vente med at komme hjem og bruge den vibrator«.
Snart John Lennon
Dickinsons talent, cv og celebrity-aura er efterhånden solidt etableret.
GQ spår ham som, om ikke den kommende James Bond, så den næste. Hvilket han selv har svaret beskedent »næh, det tror jeg ikke« til i 2022.
Ifølge kollegaen Sam Rockwell har han det. »Der er et Colin Farrell-, Daniel Craig-, Brad Pitt-feromon. Du har feromonet. Du er i gang med at finde det«, lød det i en artikel i Interview. Han virker selvskrevet på listen over Hollywoods 10 kommende førstemænd.
Han passer på det punkt som fod i hose mellem Paul Mescal, Barry Keoghan og Joseph Quinn i Sam Mendes’ kommende The Beatles-biopic, hvor han over fire film skal spille John Lennon.
En rolle, han i hvert fald evner, når det gælder frygtløshed, vildskab og coolfaktor.
Hvis man var i tvivl om den, behøver man ikke se mere end et par sekunder af en Dazed-video, hvor han flirter med et stearinlys og med sin karakteristiske London-staccato taler om »egentlig aldrig at have følt sig cool«, men ser sig selv som ham, der stadig »sidder og taler om ‘The Simpsons’«… Næppe.
Eller også kan man bare se ‘Babygirl’, hvor han gør fornemt brug af sin overlegne evne til at virke ligeglad og altopslugende intens på samme tid.
‘Babygirl’ kan ses i biografen.