Den anerkendte forfatter Julian Barnes’ prisvindende bog ‘The Sense of an Ending’ – på dansk ‘Når noget slutter’ – får nu en velfortjent filmatisering ved den indiske ‘The Lunchbox’-instruktør Ritesh Batras hånd.
Bogen såvel som filmen handler om, hvordan vores genkaldelse af fortiden ikke nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden. Jim Broadbent spiller Tony Webster, der lever en tilbagetrukket og stille tilværelse, da en længe begravet hemmelighed fra hans fortid rusker op i hans liv.
Han tvinges pludselig til at erkende sandheden om sin første kærlighed, spillet af Charlotte Rampling, og de ødelæggende konsekvenser af de valg, han traf som ung.
På rollelisten ses også Emily Mortimer (‘Shutter Island’), Michelle Dockery (‘Downton Abbey’), Joe Alwyn (‘Billy Lynn’s Long Halftime Walk’), Billy Howle og Freya Mavor.
‘The Sense of an Ending’ får dansk premiere 16. marts.
Læs også: Anmeldelse af ’45 år’